|
|
| (12 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 3: |
Linje 3: |
| '''Nabostrid''' er som [[regel]] [[resultat]]et af [[Dunning-Kruger-effekten]], [[mindreværdskompleks]]er, [[mis]]undelse eller [[xenofobi]]. Cirka 72 procent af alle tilfælde af ''nabostrid'' kommer ind [[under]] [[disse]] betegnelser.<ref>resten skyldes en skønsom blanding af [[mandschauvinisme]], [[misogyni]], [[PMS|pms]], [[psykopat]]er og [[speltkusse]]r</ref><br /> | | '''Nabostrid''' er som [[regel]] [[resultat]]et af [[Dunning-Kruger-effekten]], [[mindreværdskompleks]]er, [[mis]]undelse eller [[xenofobi]]. Cirka 72 procent af alle tilfælde af ''nabostrid'' kommer ind [[under]] [[disse]] betegnelser.<ref>resten skyldes en skønsom blanding af [[mandschauvinisme]], [[misogyni]], [[PMS|pms]], [[psykopat]]er og [[speltkusse]]r</ref><br /> |
| I langt de fleste tilfælde ender ''[[nabo]]stridigheder'' [[aldrig]], for rent [[psykologi]]sk har de medvirkende ''brug'' for [[noget]] at gå [[op]] i, som også [[træ]]kker [[på]] ''der''es [[for]][[Sten|vitre]]de [[Følelser|''emotionelle ressourcer'']]. En god og langvarig ''nabostrid'' kan [[derfor]] holde én på dupperne,<ref>og opdateret på det seneste i [[selv]]forsvars[[våben]] af [[svær]] kaliber og skudsikre veste</ref> bedre end nogen [[Deja vu|genudsendelse]] af [[Dollars|''Dallas'']].<ref>hvis man akkompagnerer ''striden'' med stride [[strøm]]me [[af]] [[alkohol]], kan der virkelig komme turbo på [[død]]ss[[pi]]ra[[le]]n</ref> | | I langt de fleste tilfælde ender ''[[nabo]]stridigheder'' [[aldrig]], for rent [[psykologi]]sk har de medvirkende ''brug'' for [[noget]] at gå [[op]] i, som også [[træ]]kker [[på]] ''der''es [[for]][[Sten|vitre]]de [[Følelser|''emotionelle ressourcer'']]. En god og langvarig ''nabostrid'' kan [[derfor]] holde én på dupperne,<ref>og opdateret på det seneste i [[selv]]forsvars[[våben]] af [[svær]] kaliber og skudsikre veste</ref> bedre end nogen [[Deja vu|genudsendelse]] af [[Dollars|''Dallas'']].<ref>hvis man akkompagnerer ''striden'' med stride [[strøm]]me [[af]] [[alkohol]], kan der virkelig komme turbo på [[død]]ss[[pi]]ra[[le]]n</ref> |
| | ==Over skellet== |
| | En sag har som ''[[regel]]'' [[min]]dst [[to]] [[sider]], og i sager om ''nabostridigheder'' kan der være [[stør]]re flokke eller [[hel]]e [[Parcelhus|villa]]veje, hvor [[dem]] i ''de ulige numre'' ikke kan lide [[de]]m i ''de lige'' og omvendt, eller det kan være strid om et fælles areal eller [[hvad som helst]] [[an]][[det]]. Vi tager i det følgende fat på en beskrivelse af en række arketyper blandt [[nabo]]er, samt deres [[alt]]er [[Skizofreni|ego]]. |
| | ===Ham og hende=== |
| | *'''Til højre''': [[Claus Hjort Frederiksen|Børge]], [[den]] [[for]][[druk]]ne [[Mandschauvinisme|<s>mandschauvinist</s>]] [[invalid]]e[[pension]]ist, som hele tiden griller og spiller alt for [[høj]] [[musik]] - [[Anne-Grethe Bjarup Riis|Trine Bramsen]], den <s>[[lesbisk]]e</s> [[jomfru]]nalske [[speltkusse|strigle]], som hælder [[Klo]]rin ind ad ''brev''sprækken og [[spyt]]ter efter dig på gaden |
| | *'''[[Over]]for''': [[Kedelig|Bent]] [[elsker]] at spille [[Lene Siel]] for dig,<ref>han har [[også]] en [[hemmelig]] samling af gamle [[tysk]]e [[porno]]blade med [[dyresex]] i [[kælder]]en, som han ''gerne'' vil vise dig senere - når hans kone er gået i [[seng]]</ref> og så er han ''tillidsmand'' for [[parkeringsvagt]]erne - [[Fårevejle|Jytte]], hans kone, er lokal formand for [[UFO]]-[[klub]]ben og [[Stamme|stemme]]r [[på]] [[DF]] |
| | *'''Til venstre''': [[Eric Schon|Esben Mortensen]] er [[måske]] lidt [[tun]]g i opfattelsen; til gengæld er han ''meget'' kærlig - Fru Mortensen sidder i [[mørke]]t i kørestolen og følger [[dig]] i sin kikkert <ref>Når du slukker [[lys]]et, kan du høre hende [[bag dig]]</ref> |
|
| |
|
| ==Over hækken== | | ==Over hækken== |
| <references> | | <references /> |
|
| |
|
| [[Kategori:Psykologi]] | | [[Kategori:Psykologi]] |
Et yderst profylaktisk greb, når det gælder om at undgå nabostrid, er at vælge sine naboer med omhu. På collagen herover kan man se, hvad man så nogenlunde kan forvente sig i en række af de københavnske forstadskommuner
Nabostrid er som regel resultatet af Dunning-Kruger-effekten, mindreværdskomplekser, misundelse eller xenofobi. Cirka 72 procent af alle tilfælde af nabostrid kommer ind under disse betegnelser.[1]
I langt de fleste tilfælde ender nabostridigheder aldrig, for rent psykologisk har de medvirkende brug for noget at gå op i, som også trækker på deres forvitrede emotionelle ressourcer. En god og langvarig nabostrid kan derfor holde én på dupperne,[2] bedre end nogen genudsendelse af Dallas.[3]
Over skellet
En sag har som regel mindst to sider, og i sager om nabostridigheder kan der være større flokke eller hele villaveje, hvor dem i de ulige numre ikke kan lide dem i de lige og omvendt, eller det kan være strid om et fælles areal eller hvad som helst andet. Vi tager i det følgende fat på en beskrivelse af en række arketyper blandt naboer, samt deres alter ego.
Ham og hende
Over hækken
