|
|
| (18 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Tangsnarren''' (''Spinachia spinachia'') - også kaldet ''[[Sortvels|'''den syttenpiggede hundestejle''']]'' - er en [[Æde|truende]], [[spinat]][[farve]]t [[ro]]v[[fisk]], som lurer på sit intetanende bytte [[ned]]e i [[dyb]]ets [[mørke]][[brun]]e [[skov]]e [[af]] [[Blæksprutte|blæ]]retang (''Fucus vesiculosus'').<ref>på [[tysk]] "''Blasentang''" og på [[fin]]sk "''Rakkolevä''"</ref> | | [[Fil:Tangachictys.jpg|thumb|783px|right|Da kun få [[biologi]]ske [[fakta]] om <s>[[Klapmyds|dyndsmerling]]en</s> [[tang]]s[[nar]][[ren]] er tilgængelige, har denne illustrator valgt at vise [[fisk]]en ved siden af en [[super]][[tanke]]r, for ligesom at anskueliggøre, at begge [[disse]] bevæger sig fortrinsvis i [[vand]].<ref>''Tangsnarren'' kan dog [[ikke]] forcere [[Panamakanalen]], da den ikke kan overleve i [[fersk]]vand</ref> [[Ned]]erst til [[højre]] ses en forstenet tangsnarre]] |
| ==Tangsnarrens etologi, livscyklus og biotoper== | | '''Tangsnarren''' (''Spinachia spinachia'') - også kaldet ''[[Sortvels|'''den syttenpiggede hundestejle''']]'' - er en [[Æde|truende]], [[spinat]][[farve]]t [[ro]]v[[fisk]], som lurer på sit intetanende bytte [[ned]]e i [[dyb]]ets [[mørke]][[brun]]e <s>[[sovs]]</s> [[skov]]e [[af]] [[Blæksprutte|blæ]]retang (''Fucus vesiculosus'').<ref>på [[tysk]] "''Blasentang''" og på [[fin]]sk "''Rakkolevä''"</ref> |
| [[Denne]] [[fisk]] bliver ''gydt, klækker, spiser, gyder'' og ''[[dør]]'' <ref>hannen kan dog [[over]]leve et par måneder længere blot på [[vilje]]styrke, mens den [[pas]]ser <s>[[unge]]r</s> [[æg]]gene</ref> i løbet af ét år [[på]] [[høj]]st [[halv]]anden [[meter]] [[let]][[salt]]et [[vand]] i [[Europa]]. Næringsmæssigt har den [[ingen]] værdi, og desuden er den med sin [[grøn]]lige [[farve]] meget vanskelig at ''finde'' for folk, der vil studere den.<ref>de fleste [[fisker]]i[[bi]]ologer læser bare op på dens fætre, [[sø]][[hest]]en og [[Henrik Nordbrandt|pjaltefisk]]en i stedet</ref> Af samme [[grund]] [[vid]]es der <s>[[Intet|''next to nothing'']]</s> kun ganske lidt om [[dyr]]ets [[mor]]fologi mv.<ref>Hannerne bygger reder af [[ål]]e[[græs]], som de klistrer sa mmen med en [[Lim|klæbrig]], [[ild]]e[[lugt]][[ende]] [[Slim|sekretion]], kaldet ''[[tang]]s[[pi]]gg[[in]]'', der produceres af deres ''[[ny]]rer'' og tiltrækker [[hu]]nner, som lægger omkring 42-73.437 [[æg]]. (Dette er et sæsonvariabelt [[gennemsnit]]) Efter æglægningen [[dør]] [[hun]]nen kort efter, mens ''hannen [[tag]]er [[si]]g [[af]] [[æg]]gene'' | | ==Tangsnarrens ego, etologi, livscyklus og biotoper== |
| (Men '''DET''' kan [[speltkusse|''feministerne'']] ikke lide at høre!) og kan overleve i et par måneder mere, indtil æggene er klækket. Æggene tager det så [[om]]k[[ring]] en [[uge]]s [[tid]] mere med, så klækker de</ref> | | [[Denne]] [[fisk]] bliver ''gydt, klækker, spiser, gyder'' og ''[[dør]]'' <ref>hannen kan [[dog]] [[over]]leve et par måneder længere blot på [[vilje]]styrke, mens den [[pas]]ser <s>[[unge]]r</s> [[æg]]gene</ref> i løbet af ét år [[på]] [[høj]]st [[halv]]anden [[meter]] [[let]][[salt]]et [[vand]] i [[Europa]]. Næringsmæssigt har den [[ingen]] værdi, og desuden er den med sin [[grøn]]lige [[farve]] meget vanskelig at ''finde'' for folk, der gerne vil studere den.<ref>de fleste [[fisker]]i[[bi]]ologer læser i stedet for bare op på dens fætre, ''[[sø]][[hest]]en'' og [[Henrik Nordbrandt|''pjaltefisk'']]en i stedet</ref> Af samme [[grund]] [[vid]]es der <s>[[Intet|''next to nothing'']]</s> kun ganske lidt om [[dyr]]ets [[mor]]fologi mv.<ref>Hannerne bygger reder af [[ål]]e[[græs]], som de klistrer sammen med en [[Lim|klæbrig]], [[ild]]e[[lugt]][[ende]] [[Slim|sekretion]], kaldet ''[[tang]]s[[pi]]gg[[in]]'', der produceres af deres ''[[ny]]rer'' og som tiltrækker [[hu]]nnerne, der lægger omkring 42.411-73.437 [[æg]]. (Dette er et [[Forår|sæson]]variabelt [[gennemsnit]]) Efter æglægningen [[dør]] [[hun]]nen, mens ''hannen [[tag]]er [[si]]g [[af]] [[æg]]gene'' (Men '''DET''' kan [[speltkusse|''feministerne'']] ikke lide at høre!) og kan overleve i et par måneder mere, indtil æggene er klækket. Derefter tager det så [[om]]k[[ring]] en [[uge]]s [[tid]] mere med dødskramper (hvor hanfisken, ligesom i et [[deja-vu]], ser sit hidtil indholdløse ét-årige [[liv]] passere revy og keder sig ihjel) og så klækker de! <sup>([[Link|''kilde mangler'']])</sup></ref> |
|
| |
|
| ==Lynsnare tangnoter== | | ==Lynsnare tangnoter== |
| <references> | | <references /> |
| [[Kategori:Truende dyrearter]] | | [[Kategori:Truende dyrearter]][[Kategori:Fisk]] |
Da kun få biologiske fakta om dyndsmerlingen tangsnarren er tilgængelige, har denne illustrator valgt at vise fisken ved siden af en supertanker, for ligesom at anskueliggøre, at begge disse bevæger sig fortrinsvis i vand.[1] Nederst til højre ses en forstenet tangsnarre
Tangsnarren (Spinachia spinachia) - også kaldet den syttenpiggede hundestejle - er en truende, spinatfarvet rovfisk, som lurer på sit intetanende bytte nede i dybets mørkebrune sovs skove af blæretang (Fucus vesiculosus).[2]
Tangsnarrens ego, etologi, livscyklus og biotoper
Den fisk bliver gydt, klækker, spiser, gyder og dør [3] i løbet af ét år på højst halvanden meter letsaltet vand i Europa. Næringsmæssigt har den ingen værdi, og desuden er den med sin grønlige farve meget vanskelig at finde for folk, der gerne vil studere den.[4] Af samme grund vides der next to nothing kun ganske lidt om dyrets morfologi mv.[5]
Lynsnare tangnoter
- ↑ Tangsnarren kan dog ikke forcere Panamakanalen, da den ikke kan overleve i ferskvand
- ↑ på tysk "Blasentang" og på finsk "Rakkolevä"
- ↑ hannen kan dog overleve et par måneder længere blot på viljestyrke, mens den passer
unger æggene
- ↑ de fleste fiskeribiologer læser i stedet for bare op på dens fætre, søhesten og pjaltefisken i stedet
- ↑ Hannerne bygger reder af ålegræs, som de klistrer sammen med en klæbrig, ildelugtende sekretion, kaldet tangspiggin, der produceres af deres nyrer og som tiltrækker hunnerne, der lægger omkring 42.411-73.437 æg. (Dette er et sæsonvariabelt gennemsnit) Efter æglægningen dør hunnen, mens hannen tager sig af æggene (Men DET kan feministerne ikke lide at høre!) og kan overleve i et par måneder mere, indtil æggene er klækket. Derefter tager det så omkring en uges tid mere med dødskramper (hvor hanfisken, ligesom i et deja-vu, ser sit hidtil indholdløse ét-årige liv passere revy og keder sig ihjel) og så klækker de! (kilde mangler)
