|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| Et rektangulært, kulørt papstykke med værdi og gyldighed påtrykt. Klippekortet kan anvendes som betalingsmiddel i fx busser og tog, hvor den rejsende ved gentagne rejser indenfor samme region kan opnå betydelig rabat på befordringen. Klippekortet er upersonligt, men opbevares af den rejsende, stemples ved ombordstigning i bus eller tog. Eller i bus eller i metro. Eller i bus og i tog eller i metro. Eller i bus eller i tog og i metro eller i bus. Det skal i øvrigt fremvises på forlangende. | | Et '''klippekort''' er et rektangulært, kulørt papstykke med værdi og gyldighed påtrykt. |
| Tanken om klippekortet fødtes samtidig med efterkrigstidens urbanisering, men udspringer af den langt ældre idé om at fastholde loyale kunder gennem værdikuponer eller indmeldelse i solidariske indkøbsordninger og andelsbutikker. Det nyeste skud på stammen er værdikort til pizzariaer. | | |
| Det ældst bevarede klippekort er et tozoners kort stemplet oktober 1982 i linje 39. Trods gentagne protester fra borgere, der påstår at være klippekortets rette ejermænd, opbevares det i en sikret kælder under Nationalmuseet med henvisning til, at det er danefæ. Da der ikke er flere klip på kortet, kan tvisten synes noget absurd, men sagen har en overordentlig stor principiel betydning. | | ==Anvendelse== |
| | Klippekortet kan anvendes som betalingsmiddel i fx [[bus]]ser og [[tog]], hvor den rejsende ved gentagne rejser indenfor samme region kan opnå betydelig rabat på befordringen. Klippekortet er upersonligt, men opbevares af den rejsende, stemples ved ombordstigning i bus eller tog. Eller i bus eller i metro. Eller i bus og i tog eller i [[metro]]. Eller i bus eller i tog og i metro eller i bus. Det skal i øvrigt fremvises på forlangende. |
| | |
| | ==Historie== |
| | Tanken om klippekortet fødtes samtidig med efterkrigstidens urbanisering, men udspringer af den langt ældre idé om at fastholde loyale kunder gennem værdikuponer eller indmeldelse i solidariske indkøbsordninger og andelsbutikker. Det nyeste skud på stammen er værdikort til [[pizzaria]]er. |
| | Det ældst bevarede klippekort er et tozoners kort stemplet oktober 1982 i linje 39. Trods gentagne protester fra borgere, der påstår at være klippekortets rette ejermænd, opbevares det i en sikret kælder under [[Nationalmuseet]] med henvisning til, at det er [[danefæ]]. Da der ikke er flere klip på kortet, kan tvisten synes noget absurd, men sagen har en overordentlig stor principiel betydning. |
| | |
| | |
| | [[Kategori:Avanceret teknologi]] |
Nuværende version fra 21. dec. 2007, 17:12
Et klippekort er et rektangulært, kulørt papstykke med værdi og gyldighed påtrykt.
Anvendelse
Klippekortet kan anvendes som betalingsmiddel i fx busser og tog, hvor den rejsende ved gentagne rejser indenfor samme region kan opnå betydelig rabat på befordringen. Klippekortet er upersonligt, men opbevares af den rejsende, stemples ved ombordstigning i bus eller tog. Eller i bus eller i metro. Eller i bus og i tog eller i metro. Eller i bus eller i tog og i metro eller i bus. Det skal i øvrigt fremvises på forlangende.
Historie
Tanken om klippekortet fødtes samtidig med efterkrigstidens urbanisering, men udspringer af den langt ældre idé om at fastholde loyale kunder gennem værdikuponer eller indmeldelse i solidariske indkøbsordninger og andelsbutikker. Det nyeste skud på stammen er værdikort til pizzariaer.
Det ældst bevarede klippekort er et tozoners kort stemplet oktober 1982 i linje 39. Trods gentagne protester fra borgere, der påstår at være klippekortets rette ejermænd, opbevares det i en sikret kælder under Nationalmuseet med henvisning til, at det er danefæ. Da der ikke er flere klip på kortet, kan tvisten synes noget absurd, men sagen har en overordentlig stor principiel betydning.
Bidragsydere: DJ Platon
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
