|
|
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| | Det er en udbredt misforståelse blandt [[historiker]]e, at den økonomiske krise i [[1970'erne|70’erne]] var et resultat af stigende [[olie]]priser. Dette er en latterlig tanke, som er helt ubegrundet, da der - som [[vi]] ved - stadig er masser af olie, og derfor absolut ikke har været basis for prisstigninger, af den grund, helt tilbage i 70’erne. Ikke desto mindre blev olien dyrere, dette var dog den danske [[regering]]s forsøg på at dække det katastrofale underskud som uldsokkekrisen skabte. |
|
| |
|
| == Uldsokkekrisen ==
| | Vinteren [[1972]] bød på rekord lave vintertemperaturer - helt ned til minus 21,3ºC. Dette resulterede i, at landets [[får]] nægtede, at afgive deres [[uld]]. Gårdejerne var magtesløse over for fårenes beslutning. konsekvensen her af var, at prisen på råuld steg med over 2000%. Denne prisstigning var fatal for landets producenter af uldsokker, som måtte skære drastisk ned på produktionen og hæve priserne til et ekstremt niveau. Resultatet var, at folk ikke længere havde råd til uldsokker. |
|
| |
|
|
| |
|
| Det er en udbredt misforståelse blandt historikere, at den økonomiske krise i 70’erne var et resultat af stigende oliepriser. Dette er en latterlig tanke, som er helt ubegrundet, da der - som vi ved - stadig er masser af olie, og derfor absolut ikke har været basis for prisstigninger, af den grund, helt tilbage i 70’erne. Ikke desto mindre blev olien dyrere, dette var dog den danske regerings forsøg på at dække det katastrofale underskud som uldsokkekrisen skabte.
| | == Fatale konsekvenser for arbejdsmarkedet == |
| | Grundet de ekstremt lave temperaturer og manglen på uldsokker, bevægede folk sig ikke udendørs. Dette medførte, at mange blev væk fra deres arbejde. |
| | [[Fagforening]]erne tog hånd om sine medlemmer og fremsatte et krav om, at arbejdsgiverne skulle støtte deres ansatte med et såkaldt “sokketilskud”. |
| | Denne øgede udgift for arbejdsgiverne forårsagede - grundet de høje priser på uldsokker - stor økonomisk tilbagegang for virksomhederne, som af disse økonomiske omstændigheder blev nødt til at afskedige store mængder arbejdere. Arbejdsløsheden steg derfor eksplosivt i løbet af [[1973]] og [[1974]]. |
|
| |
|
| Vinteren 1972 bød på rekord lave vintertemperaturer - helt ned til minus 21,3ºC. Dette resulterede i, at landets får nægtede, at afgive deres uld. Gårdejerne var magtesløse over for fårenes beslutning. konsekvensen her af var, at prisen på råuld steg med over 2000%. Denne prisstigning var fatal for landets producenter af uldsokker, som måtte skære drastisk ned på produktionen og hæve priserne til et ekstremt niveau. Resultatet var, at folk ikke længere havde råd til uldsokker.
| | [[Kategori:Historie]] |
| | |
| '''Fatale konsekvenser for arbejdsmarkedet'''
| |
| Grundet de ekstremt lave temperaturer og manglen på uldsokker, bevægede folk sig ikke udendørs. Dette medførte, at mange blev væk fra deres arbejde.
| |
| Fagforeningerne tog hånd om sine medlemmer og fremsatte et krav om, at arbejdsgiverne skulle støtte deres ansatte med et såkaldt “sokketilskud”.
| |
| Denne øgede udgift for arbejdsgiverne forårsagede - grundet de høje priser på uldsokker - stor økonomisk tilbagegang for virksomhederne, som af disse økonomiske omstændigheder blev nødt til at afskedige store mængder arbejdere. Arbejdsløsheden steg derfor eksplosivt i løbet af 1973 og 1974.
| |
Det er en udbredt misforståelse blandt historikere, at den økonomiske krise i 70’erne var et resultat af stigende oliepriser. Dette er en latterlig tanke, som er helt ubegrundet, da der - som vi ved - stadig er masser af olie, og derfor absolut ikke har været basis for prisstigninger, af den grund, helt tilbage i 70’erne. Ikke desto mindre blev olien dyrere, dette var dog den danske regerings forsøg på at dække det katastrofale underskud som uldsokkekrisen skabte.
Vinteren 1972 bød på rekord lave vintertemperaturer - helt ned til minus 21,3ºC. Dette resulterede i, at landets får nægtede, at afgive deres uld. Gårdejerne var magtesløse over for fårenes beslutning. konsekvensen her af var, at prisen på råuld steg med over 2000%. Denne prisstigning var fatal for landets producenter af uldsokker, som måtte skære drastisk ned på produktionen og hæve priserne til et ekstremt niveau. Resultatet var, at folk ikke længere havde råd til uldsokker.
Fatale konsekvenser for arbejdsmarkedet
Grundet de ekstremt lave temperaturer og manglen på uldsokker, bevægede folk sig ikke udendørs. Dette medførte, at mange blev væk fra deres arbejde.
Fagforeningerne tog hånd om sine medlemmer og fremsatte et krav om, at arbejdsgiverne skulle støtte deres ansatte med et såkaldt “sokketilskud”.
Denne øgede udgift for arbejdsgiverne forårsagede - grundet de høje priser på uldsokker - stor økonomisk tilbagegang for virksomhederne, som af disse økonomiske omstændigheder blev nødt til at afskedige store mængder arbejdere. Arbejdsløsheden steg derfor eksplosivt i løbet af 1973 og 1974.
