Harrypodrakles

Harrypodrakles tit forvekslet med Harry Potter er ikke den samme person. Her er den episke fortælling om ham.

Bog 1 - Harrypodrakles møder Henning

Ahhh… det var en helt almindelig dag på skolen i mit liv som vampyrmagiker, sad bare i skyggen og chillede med ron-væsel som var i gang med at forvandle sig til et menneske fra et væsel fordi at han nu engang var formskiftende-albinovæselmagiker, mens hermioid en feminin super-robot-magist bankede slynglerne over ved poolen. Ahhh… som jeg sagde bare en helt almindelig dag i mit helt almindelige liv.

Kapitel 1 : Syv-kabale og rygtet om Henning

Et nyt skoleår starter og jeg skulle fra Transylvanien, jeg skulle mødes med de andre ved togstationen, i Georgien. Det var en lang rejse fra Transylvanien til Georgien, heldigvis kunne jeg følges med gartneren til Georgien sammen med Ron-væsel og Hermiod. Vi nåede til togstationen, hvor de andre allerede ventede, vi skulle igennem den magiske pas-kontrol for at komme til den magiske togstation, hvor vi skulle med skibet Samantha Fox hvor vi skulle sejle hele vejen til skolen Pogwarts. Til at starte med kunne Ron-væsel ikke komme igennem den magiske pas-kontrol , men det var også ligemeget for han forvanlede sig til et grønlandsk-snebæltedyr og så var der ingen problemer der.

Kapitel 2: sejlturen

Ombord på færgen var der også andre fra skolen. Hvilket ikke kom bag på nogen da det kun var os der måtte være på den. Men lige pludselig var der ikke så mange besætningsmedlemmer tilbage. Vi fandt en masse haveredskaber med blod på, men lagde ikke mere i det, da maden alligevel også var god på båden. Maden smagte af menneskekød, men da jeg var vampyr var det ikke noget jeg tænkte på. Om aftenen gik jeg ind til gartneren, han så glad og fornøjelig ud hvilket undrede mig, da gartneren bare er en sur stodder. Gartneren tilbød mig en tønde blod med kødklumper i, jeg afslo da jeg lige havde spist et kæmpe måltid nede i cafe’en. Bagefter blev det sent og vi lagde os til at sove. Næste morgen var gartneren væk.

Kapitel 3: nyt skoleår starter

Vi nåede frem til pokwarts. Som istarten af hvert år skulle vi mødes i samlingssalen hvor vi fik introduceret den nye lærestuderende Henning. Bagefter gik vi ned i galdiatorringen til en stor omgang død-rund-bold for at finde ud af hvem af de nye elever der var værdige til at gå der. Hermiod ownede som altid alle de andre, hvilket er lidt snyd da hun var en robot. Kun 30 af de 5200 ansøgere overlevede optagelsesprøven og kun 50% af dem blev optaget. En af dem var Gaaro som var ufatteligt syg til at lave sandmagi, han var meget skræmmende egentlig, han kunne måske blive en del af vores gruppe. Næste morgen i spisesalen sad jeg og tæskede en hobbit i troldmandspolo. Karsten kom løbende bekymret ind i spisesalen og skreg at yderligere 60% af de nye elever var forsvundet i løbet af natten, hvilket ikke var så godt da det var ham der skulle holde øje med dem. Det kunne vi ikke have, så vi gik ud for at finde dem. Det viste sig at en de nye elever var gået i søvne og havde båret de andre elever ind i et middelstort skab, hvorefter han tilsyneladende havde begået selvmord med en rive. Her kom hennings fortid os til gode, da han havde været detektiv hjemme i Alaska, men det eneste han havde at sige var at det var da godt at der ikke skete noget med nogen af de andre. Gartneren stod i baggrunden med et lumsk smil mens han agede et bøgetræ.

Kapitel 4: karsten’s drøm

Karsten var den magiske magi-pedel, det var egentlig et meget fedt job bortset fra når man skulle gøre rent efter magi-bræk, hvilket man skulle delvist tit, da folk svingede hinanden rundt med magi. Karsten havde altid haft en drøm om forandring i hans kedelige liv og han var egentlig træt af at være nattevagt for de små klamme møgunger om natten (altså dem dem fra 1.M og alle retardoerne fra specialklassen). Så han udviklede en plan, han ville bruge sin pedel-magi til at udslette alle nye elever , retardos og forhåbenligt blive forfremmet.

Kapitel 5: de nye elever

De femten nye elver minus ham der slog sig selv ihjel med en rive, var alle uviddende om karstens nye plan. En af disse nye elever var vildbassen Kento som specialeserede sig i lyd-magi, han var meget populær til fester og egentlig rimelig stærk i kamp i forhold til hans vægt. Han var også blevet ufattelig gode venner med gaaro og den nye russiske elev dimitri som var ufatteligt god til kommunist-magi, disse tre elver havde allerede nu på kun tre uger vundet en turnerring i magi-polo, slået en drage ihjel, voldtaget en dværg og set alle tre twilght film uden at blinke, hvilket ikke var svært da de sov. Der var også et fjerde medlem af deres gruppe, jasmin men hun var perker så hende var der ingen der kunne lide, selvom hun var pisselækker.

Kapitel 6: karsten udfører hans plan

I de næste par dage var Karsten mindre og mindre til stede ved lærermøderne, hvilket ingen rigtig lagde mærke til da han var den eneste der som regel kom til dem. Endelig kom aftenen hvor han ville udføre hans dystre hensigter. Han læste hans plan højt i et tilsyneladende tomt lokale:

• trin 1: gå ned i kælderen og lede efter en trold,
• trin 2: opgive efter seks timers søgen efter trolden,
• trin 3: tage på en date,
• trin 4: blive afvist,
• trin 5: lokke rollingerne i en fælde,
• trin 6: frokost,
• Trin 7 …… osv.

. . .

• Trin 48: blive forfremmet.

Trin 1 og 2 gik som forventet, og han vendte rastløs tilbage til sit tårnværelse. Resten af planen forløb også perfekt indtil trin 34 , hvor de nye elever slap fri, hvilket resulterede i total kaos og ubeskrivelig forvirring, to af eleverne blev trampet ihjel under tumulten der opstod, fem andre gik direkte imod Karsten, for nu ville de have retfærdighed. Da de ankom til Karstens kontor, grinte han ondt og sagde ”Bli’r i virkelig aldrig klogere” med et dystert blik i øjet. Han tog hans tryllemoppe frem og sagde de forbudte magiske-pedel-ord ”Jeg hader mit job!!!”. To af eleverne blev ramt af hans magi og var derfor tvunget til at blive pedeller senere i livet. Det lykkedes de tre andre at overmande Karsten, han besvimede og troede han skulle dø…
Da Karsten vågnede fandt han de tre elever døde med birketræer voksende ud fra hjertet. Dog havde en eller anden fået klippet hovedet over med en hækkesaks, men det tænkte han ikke mere over. Nu ville Karsten slå de sidste 7 elver ihjel. Han løb ned af gangen, pludselig faldt han og lagde mærke til at der var sand. Gaaro kom gående ud fra en sidegang, ondt grinene ”Mwhaha… troede du virkelig du kunne slå os ihjel?” med et blik der kunne dræbe, Kento kom ud ved siden af ham sammen med Dimitri og Jasmin. Karsten kom på benene igen, rev magi-mobben frem, det var et episk slagsmål af magi. Jeg Harrypodrakles kom gående ned ad gangen, så dette, men tænkte ikke mere over det da Karsten prøvede at slå de nye elever ihjel hvert eneste år. Gaaro ramte Karsten lige i kuglerne, så han fik sand i underbukserne. Nu fik de fanget Karsten i en stor kugle af sand, der blev presset mere og mere sammen, Karsten skreg og hylede, pludselig gik alt lyset ud, og der blev helt stille. Da lyset kom igen var Karsten væk, og det eneste spor af at han overhovedet havde været der var noget blod liggende i noget sand, oven i sandet lå der en rive.

Kapitel 7: Bhristopher Crix Rising

Bhristopher Crix stod og betragtede det mægtige kødsværd der lå i hans hånd. Han var kasus-og-ordstilillings-magier med speciale i infinetiv magi, Han var nyansat lære og havde en stor passion for store katte dyr og grape frugter, eftersom der intil videre ikke havde været nogen elever til hans timer var han gået ned på sit kontor for at pudse sit kødsværd, Bhristopher Crix kontor lå godt skjult i nogle dystre omgivelser i den sydlige ende af skolens fangekældre. Dette var godt da der ellers ikke havde været plads til hans store kat Præsens, mens han stod og pudsede sit kødsværd opdagede han ikke den gartnerlignende skikkelse der slæbte et mosbegroet lig forbi ham og ind bag en hemmelig dør, Nu var Bhristopher Crix færdig med pudsningen af sit kødsværd og var nu klar til at lære folk noget grammatik.

Til Bhristopher Crix store forundring kom alle de nye elever til hans næste time, han kom sig dog hurtigt efter chokket igen da det viste sig at de bare ville sige at endnu en elev for forsvundet, det var Peter, den lille alfalignende dværg som var halvt fe, der var blevet væk. Denne oplysning glædelde Bhristopher Crox, da han altid havdet hadet Peter, fordi Peter var træls og altid prøvede at stjæle hans kødsværd.

Dog var det en stort problem da Peter var den elev der var mest aktiv, faktisk den eneste aktive i hans timer og nu ville Bristopher prøve at finde Peter, han startede med at lede ude i skoven, Dog var Bristopher ikke særlig god til at finde folk da det Hverken havde noget med Ordstilling eller kasus at gøre dog var han vældig god til kryds og tævers så det gik han striks igang med, han var så betaget at sin kryds og tværs at han slet ikke så den magiske-super-hest der havde fået en rive igennem maven og sad fast i et træ.

Klokken var blevet efterhånden blevet mange og det eneste Bristopher havde fundet var i meget grim blomst han nu alligevel tog med hjem til sin eneste ven monster katten Præsens, da han kom hjem var Præsens ingen steder at finde nu blev Bhristopher meget nervøs han løb rundt på hele skolen og råbte "Præsens, Præsens hvor er du?" pludselig så han en Mørk skikkelse med en hækkesaks løbe efter en kæmpe kat. det vat Præsens nu vidste Bhristopher det eneste han kunne gøre, han råbte men alt luft i hans lunger "Præsens, perfektum og stavekontrol lad min kat være din dumme trold" til Bhristopher store forundring var det faktisk en besværgelse, og han ramte manden og præsens stak straks af, Bhristopher gik hen men før han kunne gøre noget taklede manden ham, da manden rejste sig op kunne Bhristopher slet ikke se noget og der blev mørkt, koldt og meget stille, dagen efter fandt jeg Harrypodrakles sammen med Ron væsel, Præsen stå ved siden af en stak med findt samlede blade præsen så meget ked af det ud, der kom en vind og skubbede nogle af bladene væk og vi kunne se noget af en bjørne fælde, vi skubbede resten af bladene væk og kunne se Bhristopher krop bare med en bjørnefælde hvor hans hoved plejede at være...

Kapitel 8: Krystalstøv den Mørke

Det var nu midt om natten og henning var på vej til sit tårnværelse. Hvilket ikke var usædvanligt da han sjældent kunne finde det.

KLIR!!! Henning vendte sig om og så at en skikkelse netop var sprunget ind gennem et vinduet bag ham. Skikkelsen var helt klædt i sort, med undtagelse af en stor regnbuefarvet hat. ”Tillad mig at præsentere mig selv” sagde skikkelsen. ”Mit navn er Krystalstøv den Mørke, og dette er min lærling analsmerten”. En lille brunlig gusten skikkelse med metalliske ben kravlede ud fra hans kappe og stillede sig ved siden af ham.

Den efterfølgende kamp til døden var blodig, og uheldige forbipasserende mistede flere vitale organer. Til sidst da Henning var lige ved at tabe brugte han sin detektiv-magi, hvilket fik Analsmerten til at afsløre hele den ondskabsfulde plan om at destruere Harrypodrakles og pogwarts. Mens Krystalstøv var distraheret af at straffe sin stupide assistent, lykkedes det Henning at flygte rundt om et hjørne

Han løb og løb så hurtigt han kunne. Da han endelig troede at han var kommet i sikkerhed mærkede han pludselig en sitrende smerte i ansigtet, som om nogen havde slået ham med den flade side af et haveredskab, så blev alt sort.

Kapitel 9: Halvblodsplanten

Skyerne lå tungt over Pogwarts da jeg Harrypodrakles kom gående ned af den mørke gang. Jeg noterede mig en gusten udseende gobelin, stoppede et kort øjeblik for at væmmedes, og gik derefter videre. Lidet vidste jeg at Gaaro, Kento, Dimitri og Jasmin netop på dette tidspunkt gemte sig bag den afskyelige gobelin. Først da jeg var ude af syne kom de frem fra deres skjul.

"Det var tæt på" sagde Gaaro. "For tæt på" tilføjede Kento. De fire nye elever havde lusket rundt i skolens hemmelige fangekældre det meste af dagen, og takket være Dimitris evner med KGB-magi havde det indtil videre lykkedes dem at snige sig uset rundt dernede. Gaaro vidste at de ikke kunne risikere at blive set af nogen, ikke engang Harrypodrakles. Hvem kan man overhovedet stole på længere? Tænkte han. Han betragtede et øjeblik de andre. Konspiratoriske tanker begyndte at forme sig i hans hoved, så han rettede i stedet blikket op på den småfede sten-gobelin der forestillede Pogwarts rektor - Lord Mandupt. Selv uden hans karakteristiske orange farve var den afskyelig. Han begyndte at få opkast fornemmelser af at se på den, og skyndte sig videre sammen med de andre.

Da de engelig nåede enden af den mørke gang kom de til en stor mosbegroet dør. De bemærkede at håndtaget var indsmurt i harpiks. Døren viste sig at være magisk låst, men heldigvis kunne Jasmin bruge sin perkermagi magi af anden etnisk herkomst, og få minutter senere var de indenfor.

Rummet på den anden side viste sig at være endnu mere mosbegroet end døren, og derudover smagfuldt indrettet med en række flotte bøgetræer. Det var dog hverken indretningen eller for den sags skyld de blodplettede haveredskaber der lå langs væggen der fangede deres opmærksomhed. Midt i rummet, skindene og forførende, stod en plante hvis lige de aldrig havde set. Ingen af dem var dog i tvivl om hvad de kiggede på. Gaaro tænkte tilbage på en leksion hvor Bristopher Crix havde fortalt dem legenden om halvblodsplanten. Gaaro havde ikke rigtigt hørt efter hvad Bristopher sagde, men han vidste dog at ingen havde set den i 200 år. Altså bortset fra os fire nu, tænkte han. Os fire og så den bebladede skikkelse der bagved halvblo… Den skikkelse bag… Med ét forsvandt alt lyset, og med det samme føltes det som om at han havde trådt på en rive og fået den i ansigtet. Alt begyndte at blive fjernt for ham. Det sidste han så var de røde lysglimt fra dimitris kommunistiske besværgelser.

Harrypodrakles The Movie

Harrypodrakls the movie er en film der er under indspilning som er udset til at have Premiere i starten af 2012 da stort set alle skuespillerne er blevet syge

Ps. vi mangler skuespillere

Nu er den længe ventede filmplakat omsider blevet lækket...