|
|
(8 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Spækhuggeren''' ([[latin]]: ''Orificus orca''), er en [[hval]] i [[familie]] med [[delfin]]er. Den er det mest [[ud]]bredte [[kæledyr]] på [[jorden]] (næst efter [[hund]]e og [[kat]]te) og findes nærmest overalt, hvor der er en smule [[vand]] at boltre sig i, fra de [[is]]kolde [[arktis]]ke regioner til det varme [[De underjordiske huler med slik og legetøj|Bounty-land]] og videre til [[Udkantsdanmark]]. Den spiser gerne [[ab]]er, beskøjter,<ref>En slags [[kiks]] (bisquit), som [[sø]][[mænd]] i [[roman]]er spiser til søs</ref> [[fisk]], [[madpakke]]r, [[menneske]]r, [[næbdyr]], [[skildpadde]]r, [[fugl]]e, [[haj]]er, [[sæl]]er, [[sø]]køer og [[andre]] [[hval]]er. ''Spækhuggere'' er [[kendt]] for at angribe de [[fed]]e [[hval]]er, især [[marsvin]], gråhvaler og [[blå]]hvaler.<br /> | | [[Fil:DødensGab.jpg|thumb|330px|[[Her]] ses en ''spækhugger''. Forklædt som [[hval]]]] |
| | '''Spækhuggeren''' ([[latin]]: ''Orificus orca''), er en [[hval]] i [[familie]] med [[delfin]]er. Den er det mest [[ud]]bredte [[kæledyr]] på [[jorden]] (næst efter [[hund]]e og [[kat]]te) og findes nærmest [[over]][[alt]], hvor der er en smule [[vand]] at boltre sig i; fra de [[is]]kolde [[arktis]]ke regioner til det [[varm]]e [[De underjordiske huler med slik og legetøj|Bounty-land]] og [[vid]]ere til [[Udkantsdanmark]]. Den spiser gerne [[abe]]r, beskøjter,<ref>En slags [[kiks]] ([[fransk]]: ''[[bi]]squit''), som [[sø]][[mænd]] i [[roman]]er spiser til [[sø]]s</ref> [[fisk]], [[madpakke]]r, [[menneske]]r, [[næbdyr]], [[skildpadde]]r, [[fugl]]e, [[haj]]er, [[sæl]]er, [[sø]]køer og [[andre]] [[hval]]er. ''Spækhuggere'' er [[kendt]] for at angribe de [[fed]]e [[hval]]er, [[is]]ær [[marsvin]], [[grå]][[hval]]er og [[blåhval]]er.<br /> |
| ==Den fødte dræbermaskine== | | ==Den fødte dræbermaskine== |
|
| |
|
| ''Spækhuggeren''' har<ref>Via en [[rig]]tig god [[agent]] og en sensationslysten [[dag]]spresse</ref> skaffet sig et [[f]]rygt[[ind]]gydende [[ry]], der går [[helt]] tilbage til den [[rom]]erske redaktør ''Gayus Plincius Secundus''' [[ud]]givelse af [[Biologi|Naturalis Historia]] i år 77. Her beskriver ''Plincius'', hvordan [[hor]]der af ''spækhuggere'' [[mave]]de sig op ad [[Strøget|Via Appia]] og spiste [[alle]] de kristne [[martyr]]er undervejs.<ref>Martyrerne blev kastet ud på gaden for at distrahere de grumme ''spækhuggere'', så [[disse]] ikke nåede frem til [[Vatikanet]].</ref> | | ''Spækhuggeren'' har<ref>Via en [[rig]]tig god [[Spion|agent]] og en sensationslysten [[dag]]spresse</ref> skaffet sig et [[f]]rygt[[ind]]gydende [[ry]], der går [[helt]] tilbage til den [[rom]]erske redaktør ''Gayus Plincius Secundus''' [[ud]]givelse af [[Biologi|Naturalis Historia]] i år 77. Her beskriver ''Plinicus'', hvordan [[hor]]der af ''spækhuggere'' [[mave]]de sig op ad [[Strøget|Via Appia]] og spiste [[alle]] de kristne [[martyr]]er [[under]]vejs.<ref>Martyrerne blev kastet ud på gaden for at distrahere de grumme ''spækhuggere'', så [[disse]] ikke nåede frem til [[Vatikanet]].</ref> |
|
| |
|
| Dét var et flot skue!<ref>Ja, katolicismen havde [[alle]]rede i [[år]] [[69]] stukket sit [[grim]]me [[hoved]] frem i [[Italien]]</ref> Den daværende pave, [[Master Fatman|Beppo Grillo]], [[ud]][[tal]]te i den [[an]]ledning, at ''spækhuggere'' var de fødte [[dræbermaskine]]r.<br /> | | Dét var et flot skue!<ref>Ja, katolicismen havde [[alle]]rede i [[år]] [[69]] stukket sit [[grim]]me [[hoved]] frem i [[Italien]]</ref> Den daværende pave, [[Master Fatman|Beppo Grillo]], [[ud]][[tal]]te i den [[an]]ledning, at ''spækhuggere'' var de fødte [[dræbermaskine]]r.<br /> |
|
| |
|
| Der har været [[tal]][[rig]]e [[ind]][[rap]]porterede tilfælde, hvor ''spækhuggere'' har [[an]]grebet [[menneske]]r i [[natur]]en, i [[hjem]]met, til [[hav]]s og på store, offentlige pladser. Der har desuden været rigtig mange isolerede tilfælde, hvor frustrerede spækhuggere i fangenskab har angrebet og spist deres vogtere i [[delfin]]arier og [[akvarie]]r. | | Der har været [[tal]][[rig]]e [[ind]][[rapport]]erede tilfælde, hvor ''spækhuggere'' har [[an]]grebet [[menneske]]r i [[natur]]en, i [[hjem]]met, til [[hav]]s og på [[Rådhuspladsen (København)|store, offentlige pladser]]. Der har desuden været rigtig mange [[is]]olerede [[ti]]lfælde, hvor frustrerede ''spækhuggere'' i fangenskab har angrebet og spist deres vogtere i [[delfin]]arier og [[akvarie]]r. |
| | |
| | ==Se mere i== |
| | * [[Dødens Gab]] |
|
| |
|
| ==Spækkede noter== | | ==Spækkede noter== |
Spækhuggeren (latin: Orificus orca), er en hval i familie med delfiner. Den er det mest udbredte kæledyr på jorden (næst efter hunde og katte) og findes nærmest overalt, hvor der er en smule vand at boltre sig i; fra de iskolde arktiske regioner til det varme Bounty-land og videre til Udkantsdanmark. Den spiser gerne aber, beskøjter,[1] fisk, madpakker, mennesker, næbdyr, skildpadder, fugle, hajer, sæler, søkøer og andre hvaler. Spækhuggere er kendt for at angribe de fede hvaler, især marsvin, gråhvaler og blåhvaler.
Den fødte dræbermaskine
Spækhuggeren har[2] skaffet sig et frygtindgydende ry, der går helt tilbage til den romerske redaktør Gayus Plincius Secundus' udgivelse af Naturalis Historia i år 77. Her beskriver Plinicus, hvordan horder af spækhuggere mavede sig op ad Via Appia og spiste alle de kristne martyrer undervejs.[3]
Dét var et flot skue![4] Den daværende pave, Beppo Grillo, udtalte i den anledning, at spækhuggere var de fødte dræbermaskiner.
Der har været talrige indrapporterede tilfælde, hvor spækhuggere har angrebet mennesker i naturen, i hjemmet, til havs og på store, offentlige pladser. Der har desuden været rigtig mange isolerede tilfælde, hvor frustrerede spækhuggere i fangenskab har angrebet og spist deres vogtere i delfinarier og akvarier.
Se mere i
Spækkede noter