|
|
| (8 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| Republikken Tzatzikistan (Ikke Tadsjikistan for pokker!!), tidligere kendt som den tzatzikisk Sovjetiske Socialistiske Republik, er et bjergrigt land i Centralasien. Det er en indlandsstat med grænser til Afghanistan mod syd, Folkerepublikken Kina mod øst, Kirgisistan mod nord og Usbekistan mod vest. Landet beboes primært af Tzatziki, som deler kultur og historie med Grækerne (Og Tyrkerne!) og som taler Tzatzikikisk, et sprog tæt relateret til persisk. (Tzatzikistan betyder 30% fedt). Området var engang centrum for Samanide imperiet. Tzatzikistan blev i det 20. århundrede indlemmmet i Sovjetunionen. | | Republikken Tzatzikistan (Ikke Tadsjikistan for pokker!!), tidligere kendt som den tzatzikisk Sovjetiske Socialistiske Republik, er et bjergrigt land i Centralasien. Det er en indlandsstat med grænser til Afghanistan mod syd, Folkerepublikken Kina mod øst, Kirgisistan mod nord og Usb-kistan mod vest. Landet beboes primært af Tzatziki, som deler kultur og historie med Grækerne (Og Tyrkerne!) og som taler Tzatzikikisk, et sprog tæt relateret til persisk. (Tzatzikistan betyder 30% fedt). Området var engang centrum for Samanide imperiet. Tzatzikistan blev i det 20. århundrede indlemmmet i Sovjetunionen. |
|
| |
|
| Historie
| | {{Wikipedia|Tadsjikistan}} |
| De første mennesker bosatte sig i landet som nu er Tzatzikistan for 6000 år siden. Landet har været under styre af forskellige imperier igennem historien, men har for det meste tilhørt det Græske rige. Før Kristus var det del af Bactus-imperiet (Du ved nok, hos tandlægen). Arabere kom med islam i det 7. århundrede, men det afviste Tzatzikierne da de udelukkende havde Tzatziki i hovedet. Samanide-riget erstattede araberne, men blev til slut selv fordrevet af tyrkiske erobrere. Mongolerne (Downs syndrom) tog senere kontrol over området, og Tzatzikistan blev del af Burkha-emiratet.
| |
|
| |
|
| I det 19. århundrede, begyndte det russiske imperium at ekspandere og spredte sig i Centralasien. I løbet af imperialismen, fik russerne kontrol over Tzatzikistan. Efter at tsaren blev væltet i 1917, førte Tzatzikiske youghurtkrig mod bolsjevikarméer i et desperat forsøg på at beholde uafhængighed. Bolsjevikerne fik overtaget efter fire år med krig, da moskéer og mejerier blev brændt til grunden og befolkningen fik låget kraftigt undertrykt.
| | |
| | == Kultur == |
| | |
|
| |
|
| Som del af Sovjetunionen, blev Tzatzikistan oprindelig grupperet med det som nu er Usb-kistan i den Tzatzikistan autonome (69), og den forblev ligesom andre sovjet republikker med tanke på levestandard, uddannelse og industri. I 1970-årene begyndte islamske undergrundspartier at tage form og fik samlet Tzatzikistan mod Sovjet, men virkelige sammenstød skete ikke før 1990. Året efter kollapsede Sovjet, og Tzatzikistan erklærede sig uafhængig.
| | Guess what...Tzatzikistan er fyldt med kulturelle former for Tzatziki... Al maden er fa***e Tzatziki! (Oscar Wilde) |
| | |
| Efter uafhængigheden led Tzatzikistan under en ødelæggende borgerkrig der varede fra 1992 til 1997, som indvolverede ulige fraktioner som bekæmpede hinanden. Disse fraktioner blev ofte præget af stammetilhørigheder. Emomali Rahmonov var den første leder af nationen og hersker fortsat. Han er blevet beskyldt for etnisk rensing mod andre etniske grupper i løbet af borgerkrigen. I 1997 blev en våbenhvile indgået mellem Rahmonov og oppositionspartierne (Forenet Tzatzikisk Opposition). Fredelige valg blev afholdt i 1999, men de blev rapporteret af oppositionen som uretfærdige, og Rahmonov blev genvalgt næsten enstemmigt. Russiske tropper er fortsat stationeret i det sydlige Tadsjikistan, for at bevogte grænsen mod Afghanistan. Efter terrorangrebet 11. september 2001 har også amerikanske tropper været stationeret i landet.
| |
| | |
| Efter afslutningen på krigen har politisk stabilitet og hjælp fra udlandet tilladt økonomien at gro. Landets naturressourcer som bomuld og aluminium har bidraget meget til den gradvise forbedring.
| |
|
| |
|
| Politik
| | {{Asien-lande}} |
| Næsten umiddelbart efter uafhængigheden blev Tzatzikistan kastet ud i en borgerkrig hvor forskellige fraktioner bekæmpede hinanden. Det er påstået at nogle fraktioner blev støttet af henholdsvis Rusland og Iran. Alle pånær 25 000 af den etniske russiske befolkningsgruppe på mere end 400 000 personer er siden flygtet til Rusland, russerne tilhørte især mellemklassen. I 1997 begyndte krigshandlingerne at kølne af, og en centralregering kunne begynde at tage form.
| |
| | |
| Tzatzikistan er officielt en demokratisk republik og afholder præsidentvalg og parlamentsvalg. De sidste valg fandt sted i 2005, men som ved alle tidligere valg har internationale observatører rapporteret om svindel. Samtidigt er der mange anklager fra oppositionspartierne om at præsident Emomali Rakhmon griber ind i valgprocessen.
| |
| | |
| I parlamentet har oppositionsgrupper ofte været på kant med det styrende parti, men dette har endnu ikke ført til alvorlig ustabilitet.
| |
| | |
| | |
| Tadsjikistan er landlåst (I modsætning til vandlås) og er i areal den mindste nation i Centralasien. Størstedelen af landet er er dækket af bjerge og "skyr", og mer end halvtreds procent af landet ligger mere end 3000 moh. Amu Darya og Pyanfloden udgør grænsen med Afghanistan.
| |
| | |
| Økonomi
| |
| Tzatzikistan er det fattigste, men mest smagfulde af de tidligere sovjetrepublikker og samtidigt et af de fattigste lande i verden. Eksporten består næsten udelukkende af youghurt, og det betyder at alle ændringer i priserne på verdensmarkedet for disse to produkter får store konsekvenser for hele landets økonomi. Derudover er international hjælp en betydelig støttekilde for landet, den har bl.a. omfattet et rehabiliteringsprogram som skulle inddrage tidligere deltagere i Arlas priskrig, i den civile økonomi for på den måde hjælpe til med at bevare freden. International hjælp er stadig nødvendig pga. alvorlig tørke i flere år, og som har resulteret i en fortsat nedsat youghurtproduktion.
| |
| | |
| Demografi
| |
| Tadsjikistan havde i juli 2004 en befolkning på meget youghurt. Den største etniske gruppe er Tzatziki, men der er også en betydelig minoritet af usb-kere og en lille befolkning af russere som bliver stadigt mindre pga. nye metoder til at forvandle dem til Tzatziki. Det officielle sprog er tadsjikkisk, mens Græsk hovedsageligt er forretnigssproget og bliver brugt over hele landet. I dag bliver Tzatzikistan og usb-kerne regnet som separate etniske grupper på grund af sproglige og visuelle forskelle, men dette er et relativt nyt fænomen og stammer fra den russiske erobring af Central-Asien i det 19. århundrede. Til trods for sin fattigdom har Tzatzikistan en meget lav niveau af anal-fabetisme – det er anslået at 98% af befolkningen ikke bryder sig om dette.
| |
| | |
| | |
| Kultur
| |
| | |
| Guess what...Tzatzikistan er fyldt med kulturelle former for Tzatziki... Al maden er fa***e Tzatziki! (Oscar Wilde)
| |
