|
|
(10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[En]] '''hyperkan''' er en [[meget]] [[vold]]s[[om]] [[ork]][[an]]. | | [[Fil:Hyperkanfilm.jpg|thumb|703px|right|]] |
| | [[En]] '''hyperkan''' er en [[meget]] [[vold]]s[[om]] [[ork]][[an]].<br /> |
| | For at danne en ''hyperkan'', skal [[havet]]s [[temperatur]] skal være [[42]]° [[Celsius]]. En kritisk forskel mellem en ''hyperkan'' og [[almindelig]]e [[ork]]aner er, at en ''hyperkan'' strækker sig ind i øverste stratosfære, mens de små orkaner kun strækker sig op i den nederste del af stratosfæren. |
| | <br /> |
| | ''Hyperkaner'' har [[vind]]hastigheder på mere end 843 km/t, og de oppebærer et centralt tryk på mindre end 70 [[kilo]]Pascal (700 millibar), hvilket giver dem en [[en]][[orm]]t [[lang]] levetid. En sådan [[storm]] er otte gange kraftigere end de stærkeste storme, man indtil nu har registreret. Til sammenligning var den hidtil største og mest intense almindelige orkan tyfonen ''Tip'', som med en [[vin]]dh[[as]]tig[[hed]] på 317 [[kilo]]meter i timen og et centralt tryk på 87 kiloPascal (870 millibar) flåede de fleste øer i [[Stillehavet]] fra hinanden i [[1979]]. |
| | <br /> |
| | De [[eks]][[tre]]me [[for]][[ho]]ld, der er [[nød]]vendige for at [[skab]]e en ''hyperkan'', skaber også et [[vejr]]system på størrelse med [[Nord]][[amerika]], danner [[storm]][[flod]]er med 180 meter [[høj]]e [[bølge]]r, der rammer [[kys]]terne på en tusind kilometer bred front, og hvis [[vand]]et forbliver varmt, vil det tillade dannelsen af flere ''hyperkaner''. [[Sky]]erne i en hyperkan når 49 km eller mere op i stratosfæren. En så intens storm [[skade]]r [[også]] [[jorden]]s [[Ozonlaget|ozonlag]], skaber henfald i O<sup>2</sup>-niveauet og reducerer [[ab]][[so]]rpt[[ion]] af [[ultraviolet]] [[lys]], så [[den globale opvarmning]] går endnu hurtigere. |
| [[Kategori:Ordforklaring]][[Kategori:Meteorologi]] | | [[Kategori:Ordforklaring]][[Kategori:Meteorologi]] |
Nuværende version fra 29. apr. 2016, 04:01
En hyperkan er en meget voldsom orkan.
For at danne en hyperkan, skal havets temperatur skal være 42° Celsius. En kritisk forskel mellem en hyperkan og almindelige orkaner er, at en hyperkan strækker sig ind i øverste stratosfære, mens de små orkaner kun strækker sig op i den nederste del af stratosfæren.
Hyperkaner har vindhastigheder på mere end 843 km/t, og de oppebærer et centralt tryk på mindre end 70 kiloPascal (700 millibar), hvilket giver dem en enormt lang levetid. En sådan storm er otte gange kraftigere end de stærkeste storme, man indtil nu har registreret. Til sammenligning var den hidtil største og mest intense almindelige orkan tyfonen Tip, som med en vindhastighed på 317 kilometer i timen og et centralt tryk på 87 kiloPascal (870 millibar) flåede de fleste øer i Stillehavet fra hinanden i 1979.
De ekstreme forhold, der er nødvendige for at skabe en hyperkan, skaber også et vejrsystem på størrelse med Nordamerika, danner stormfloder med 180 meter høje bølger, der rammer kysterne på en tusind kilometer bred front, og hvis vandet forbliver varmt, vil det tillade dannelsen af flere hyperkaner. Skyerne i en hyperkan når 49 km eller mere op i stratosfæren. En så intens storm skader også jordens ozonlag, skaber henfald i O2-niveauet og reducerer absorption af ultraviolet lys, så den globale opvarmning går endnu hurtigere.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.