|
|
(113 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| '''''Pink Floyd''''' er en britisk [[rock]]gruppe, der er kendt for deres sceneshows hvor de bla. bygger [[mur]]e op, får skøre [[diamant]]er til at skinne på himlen eller fortæller om alle de [[penge]] og [[hjerne]]skader der venter på [[månen]]s mørke side.
| | [[Billede:Pink_floyd.jpg|right]] |
| | {{Citat1|We Don't Need No Education er li'som ...DEN TOTALT FEDESTE SANG! ...li'som nogenside!|Typisk nutidig Pink Floyd "fan"|hans kendskab til bandet}} |
| | {{Citat|How the fuck would you know?|David Gilmour|forgående citat}} |
|
| |
|
| == Bandets historie ==
| | '''''Pink Floyd''''' er en britisk [[rock]]gruppe, der er kendt for deres sceneshows hvor de bla. bygger [[mur]]e op, får skøre [[diamant]]er til at skinne på himlen eller fortæller om [[alle]] de [[penge]] og [[hjerne]]skader der venter på [[månen]]s mørke side. |
| === Begyndelsen med Syd Barrett ===
| |
| Pink Floyd blev dannet i [[1964]] af de 5 [[ven]]ner [[Roger Waters]], [[Richard Wright]], [[Nick Mason]], [[Syd Barrett]] og [[Bob Klose]]. Bob Klose skred dog allerede mindre end et år efter, da han endelig lærte at kende forskel på rock og [[jazz]], og heller ville spille det sidste end det første. Syd Barrett beviste samtidig at han nok var den mest kreative hjerne i bandet, da han både fandt på deres [[navn]] og bandets 2 første rigtige sange, der henholdvis handlede om en tyvagtigt transvisit og stoffremkaldte hallucinationer der legede i skoven. | |
|
| |
|
| Bandet udgav deres første album ''[[The Piper at the Gates of Dawn]]'' i [[1967]]. Albummet var næsten kun skrevet af Syd Barrett, som i løbet af albummet kom med flere kryptiske påstande, bla. at han skulle kende [[din mor]] under navnet "Matilda" og at [[Fanden]] angivligt skulle hedde "Sam". | | == Bandet - før gennembruddet == |
|
| |
|
| Bandet var dog efter disse udgivelser stadig kun kendt inden for [[England]]s, så de gik på turne med [[Jimi Hendrix]] i håb om at hans store succes skulle smitte bare en lille smule af på dem.
| | === Nogle venner siger "Skal vi ik' spille noget muzak?" === |
|
| |
|
| Med den anden albumudgivelse ''[[A Saucerful of Secrets]]'' i [[1968]], blev det hurtigt at klart at Syd Barretts enorme kreativitet i virkeligheden nok skyldes, at han havde taget noget lidt for stærkt i sine pauser. Langsomt begyndte hans mirakelmidler at vende sig imod han, og langsomt blev han mere og mere paranoid. Hans paranoia førte så til, at han langsomt blev usynlig. I hans usynlighed, lykkedes det ham kun at få en sang med på A Sauce of Secret. Efterhånden var Syd Barrett blevet så usynlig at han blevet skiftet ud med [[David Gilmour]]. Bandet glemte til sidst helt Syd Barretts eksistens, og derfor tog de ham ikke mere med til koncerter.
| |
|
| |
|
| === Tiden efter Syd Barrett === | | === Syd siger "Jeg har en drøm (eller var det en hallucination?)" === |
| Pink Floyd lå efter Syd Barrett lidt i et dødevande. David Gilmour og Roger Waters forsøgte sig forsigtigt med at opfodre til, at folk der hed Eugene skulle have frataget retten til at bære [[økse]]. Bandet udgav derefter, i [[1969]], deres mest(?) syrede album i hele deres karriere: ''[[Ummagumma]]''. Albummet kom hovedsagligt til at handle om havefester i den [[arabisk]]e [[Rige (Befolkningsgruppe)|overklasse]] og om adskillige arter af små, pelsede [[dyr]] der er samlet i en [[Stenhule|hule]] hvor de danser omkring en [[Religion|religiøs]] stentavle.
| | Gennembrudet kom først, da [[Syd Barret]] kom hjem efter havde været forsvundet i en uge. Han sagde at havde mødt en 3 årig pige i en skov, som havde fortalt ham at hans mål i livet var at skrive musik, hvorefter hun havde forvandlet sig til en kæmpe polkaprikket [[buddha]] med kvælerslanger som arme og havde slugt ham. Syd havde lært som barn, at det ikke er særligt høfligt at diskutere med [[Kannibaler|personer der fortærer dig]], så han gik straks i gang. |
|
| |
|
| Deres fjerde udgivelse, ''[[Atom Heart Mother]]'' spillede bandet for første gang sammen med et stort orkester. Det gjorde albummet til en underlig symfoni med flere budskaber, bla. at [[solen]] skulle se at få taget sig en slankekur og at folk der hedder Alan kommer for mange stoffer på deres morgenmad.
| | Han kontaktede kort efter de andre medlemmer og fortalte dem om sin åbenbaring. |
|
| |
|
| === Gennembrudet ===
| | {{Supercitat|Hør efter, din mælk! Uplinket er lavet af kobber! Ørnen er landet! FORSTÅR I DET?! Det hele bestemmes af sproget, og sproget er bestemt af det lokale lilla skruptudse spejderkorps i samarbejde med den mægtige grammatiske Krävärken! AHA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA!!! ...Og vores bandnavn skal være Pink Floyd.|Syd}} |
| Da Pink Floyd endelig indså at syret musik ikke var in i [[1970'erne]], skar de alle bånd til deres psykedeliske lyde og satsede på at være progressive i stedet. De udgav derfor ''[[Meddle]]'' der handlede om, at være frygtløs når man en af disse dage besøger [[San Tropez]].
| |
|
| |
|
| I [[1973]] besluttede bandet sig for at vise den lidelse og grådighed der fandt sted på månens mørke side med ''[[The Dark Side of the Moon]]''. [[USA]]s [[befolkning]] var vilde med at høre om denne lidelse, og de købte albummet i spandevis. Dette gennembrud førte til at bandets medlemmer, især Roger Waters, blev interviewet. Roger Waters forsøgte under disse interviews, at foreklare, at albummets tekster handle om det store psykiske der er lagt på almindelige mennesker i deres hverdagsliv, og om de dybere tanker bag [[vold]] og [[krig]]. Det var [[pressen]] og folk var dog ligeglade med. De ville heller vide hvad der var Roger Waters [[:Kategori:Farver jeg synes er pæne|yndlingsfarve]] og alt om bandmedlemmernes fortid.
| | Rick og Nick var lidt tilbageholdende over for Syd's småpsykotiske idé. Men det lykkedes for [[Roger Waters|Roger]], som havde haft lidt af et man-crush på Syd siden hans tidlige teenageår, med lidt møje at overbevise dem om ikke at ringe efter det lokale psykiatriske hospital. At overbevise dem om at forsat spille i band med Syd var dog en del sværere. |
|
| |
|
| Efter succesen med ''Dark Side'' opdagede bandet pludselig at der manglede et medlem. Efter to års betænkningstid kom de i tanke om at det manglede medlem var Syd Barrett. Bandet udgav derfor ''[[Wish You Were Here]]'' i et forsøg på at kalde på Syd Barrett. De sang blandet, at selvom at Syd Barrett var en sindsyg diamant, ville de alligevel ønske at han var til stede, så han kunne skinne vidre. Syd Barrett må have hørt dem, for da bandet optog albummet mødte han op som en [[Overvægt|fed]], skaldet mand, med en [[tandbørste]] i lommen. Roger Waters har udtalt om dette syn:
| | ==== The Pibesmokers mate at Dawn ==== |
| | Pink Floyds første udgivelse, hvor store dele af Syd Barret's inspiration kom fra den cykel hans skizofrene onkel havde givet ham i julegave i [[1963]]! |
|
| |
|
| {{Citat1|Bare det at se Syd i den tilstand, kunne få mig til at tude som en lille, stangforvirret tøs.|Roger Waters}}
| | <div style="font-style:italic;"> |
| | I've got a bike<br /> |
| | You can ride it if you like<br /> |
| | It's got a basket<br /> |
| | A bell that rings<br /> |
| | And things to make it look good<br /> |
| | I'd give it to you if I could<br /> |
| | But I borrowed it |
| | </div> |
|
| |
|
| Kort efter denne episode besluttede bandet sig for glemme Syd Barrett fuldstændig og aldrig tale om ham igen.
| | ==== A Saucerful of Secrets ==== |
| | Bandet var nu i gang med det store gennembrud og kilden til inspiration, til dette album, kommer fra [[Roger Waters]]' kusine, Vera Waters. En stilfærdig onsdag aften, inviterede hun Roger Waters til middag og ved et nærmest urimeligt tilfælde havde lavet den bedste sovs Roger nogensinde havde smagt. Til Rogers store frustration ville Vera ikke afslører ingredienserne. (Vera forsvinder herefter og er ikke set siden). |
|
| |
|
| === Kong Waters overtager tronen ===
| | Samtidig blev bandet enige om at Syd Barret mere og mere mærkelige optræden ikke rigtigt passede sammen med deres image, så de bad venligst ham forlade bandet og erstattede med den noget pænere David Glimour, hvilket Syd godt kunne forstå og, omstændighederne taget i betragtning, tog han det meget pænt. |
| {{Ligeglad}} | | {{Supercitat|I'LL STRANGLE THAT FUCKING ROGER WATERS!!!|Syd|at skulle forlade bandet}} |
| {{Under konstruktion}}
| |
|
| |
|
| [[Kategori:Musik]] | | Syd havde derefter en kort solo-karriere som skribent på [[Spademanns Leksikon]]. Den dog hurtigt blev stoppet af en nævenyttig administrator, der bannede ham for kun at skrive sortsnaks artikler. |
| | |
| | ==== Ummafrummadummanummatrummagummauuichi ==== |
| | Pladens navn skulle angiveligt betyde "Samlejestilling nr. 151 udføres bedst i August-Oktober" på [[swahili]]. Angiveligt. |
| | |
| | ==== Atom Heart Mother ==== |
| | [[Billede:Pink_floyd_album_collection.jpg|thumb|700px|center|Pinkies- fordi det aldrig skader med et godt bagkatalog]] |
| | |
| | == Det store gennembrud - pressen siger "Wauw!" == |
| | |
| | ==== Middle ==== |
| | Middle opstod ved et tilfælde og blev faktisk lavet over en nat. En fredag nat for at være helt præcis. Aften var ellers startet helt normalt for bandet bortset fra at de skulle passe en hund ved navn Seamus den dag. De havde sat sig til rette foran TV'et og alt tydede på en rolig aften. Men det var inden alkoholen begyndte at flyde frit. |
| | |
| | Næste morgen var Seamus forsvundet, badeværelset og TV'et hakket i bittesmå stykker. Bandet opdagede, at de havde ladet en mikrofon stå tændt hele natten, som havde opdaget alt der var sket i stuen til et bånd. I et forsøg på at få overblik over hændelserne lyttede de til båndet. |
| | |
| | Nick blev afsløret som TV morderen, da han opmundret af sin fuldskab havde ekskaveret sin konstante trussel om at hakke en TV-vært i småstykker, hvilket han fik gjort om så end ikke bogstavligt. |
| | |
| | Det var Roger der havde havde oversvømmet badeværelset, på grund af et eller andet med "surfe til San Tropez". |
| | |
| | David kunne længere henne høres mumle noget om [[En hund kom ind i et køkken|et køkken og en hund]], efterfulgt af smertefulde hundehyl som gav et fingerpeg om Seamus [[Madlavning|skæbne]]. |
| | |
| | ==== The Dark Side of the Moon ==== |
| | En plade lavet under voldsom påvirkning af [[LSD]]. Rygtet siger at titlen på pladen kommer af at, Nick Mason havde et "trip" der angiveligt gik til "The Dark side of the Moon". |
| | |
| | ==== Wish You Had Beer ==== |
| | Efter Syd Barret, mere mærkelig end nogensinde før, pludselig aflagde et engangsvisit under en pladeindspilning efter ikke at have givet lyd fra sig i flere år, var drengede nød til at bearbejde denne traumatiske oplevelse. Hos Roger Waters manifesterede dette sig i form af en voldsom trang til [[øl]]. Men desværre havde ingen af de andre band-medlemmer lige den øl, Roger trangte til. |
| | |
| | === Roger siger "Det er mig, der er Pink. Basta!" === |
| | Roger bliver derefter meget sur, fordi der stadig ikke er nogen, der har den der fandens øl, nå jo, og så fordi en smule hans far stadig er død. Han bliver så sur, at han ønsker hævn over [[verden]], så defor overtager han styringen af bandet, så han har frit spil til at slå alle de vigtigper'er, som han ikke bryder sig om, oven i hovedet med sine sangtekster. |
| | |
| | ==== Animals ==== |
| | En plade der mest af alt består af mærkelige dyre-lyde. En lav-budget plade, går jeg stærkt ud fra. |
| | |
| | ==== [[The Wall]] ==== |
| | Roger Waters bliver mærkelig, og bygger så den legendariske mur om sig selv. |
| | |
| | Det resulterede i en rock opera handler om obo-spilleren, [[Orange]], der bor i et hus der hjemsøges af hans fars spøgelse, der forlanger at Orange tager arbejde som murer i stedet (Another Brick In The Wall Part I). Orange kan dog ikke forlade huset, da han opførte en 5 meter høj mur (Another Brick In The Wall part II & III) rundt om det, efter størstedelen af hans diamant samling blev stjålet ved et indbrud (The Thin Ice). Alene i huset (Nobody Home) med hans faderens plagsomme genfærd (Hey You) som det eneste selvskab, flygter Orange ind i en fantasi-verden (Comfortably Numb) hvor han er en kommunisisk dikator og at ormerne i træværket er hans tjenere (Waiting For The Worms), men denne drøm slutter da han brutalt singmyrdes af et giganisk, omvandrene anus (Stop). Orange indser at han ikke er Stalin, at hans fars spøgelse ikke findes og at muren omkring huset er ikke er virkelig, men en metafor for hans selvpålagte isolation fra menneskeheden. Orange er overmåde glad for at have indset dette, og derfor omhandler en af sange på den næste plade hans yderst svinede selvmord. |
| | |
| | ==== The Wall udvidelsespakke: The Final Cut ==== |
| | Alt det der ikke var plads til på The Wall.. |
| | [[Billede:PF Collage.jpg|thumb|700px|center|Hvis din hverdag ser sådan ud,er du formentlig Pink Floyd-fan]] |
| | |
| | == David siger "Øv bøv" == |
| | Roger Waters beslutter sig for at lukke bandet ned, fordi han ''ER'' Pink, og sådan synes Pink bare at det skal være! David Gilmour vil dog forsætte under navnet, men det gør Roger sur, fordi han ''ER'' Pink, og man har bare at gøre hvad Pink siger, hvis man ikke vil hives i retten. |
| | |
| | David Gilmour vinder - efter en lang retssag - retten til Pink Floyd. Ha! |
| | |
| | ==== A Momentary Lapse of Reason ==== |
| | Det siger ligesom sig selv. |
| | |
| | ==== The Division Bell ==== |
| | David Gilmour kan ligesom høre sådan en mærkelig ringen for ørerne, så han bliver inspireret (Ja, han er jo fra 70'erne) til at lave et album. Meget mærkeligt.. |
| | |
| | == Den sidste tid == |
| | |
| | I den sidste tid er det indlysende at Rogers Waters har brugt sig op på projektet - så meget at han til sidst ingen sangstemme havde tilbage. Den sidste gang Roger, David Guildmore, Nick Mason og Rick Wright står på en scene<ref>Live8 - skyd de fattige-koncert</ref> er man nødt til at tekste Roger Waters partier: "NO EXCUSE" <ref>Hvis det ikke var et af sing-along-stykkerne</ref> |
| | |
| | Koncerten slutter med at himmelhvælvingen åbner sig og de bliver alle beamet op til en anden eksistens hvor de gav 25.349.394 koncerter. De blev alle efterladt ved et busstoppested i Brixton, London på nær Rick Wright som havde besluttet at han lige så godt kunne tage et rumskib den anden vej. Her stod Syd Barrett og tog imod ham...og så var 2/3 af Pink Floyds lyd samlet det forkerte<ref>...eller måske det rigtige...</ref> sted: On The Dark Side Of The Moon...... |
| | |
| | [[Billede:AtomHeart2.jpg|thumb|700px|center|Den opdaterede version af Atom Heart Mother]] |
| | |
| | |
| | == Gør-det-selv Pink Floyd == |
| | |
| | {|class="wikitable collapsible collapsed" width=100% |
| | !Her kan du forsøge dig med et klassisk Pink Floyd-nummer |
| | |- |
| | |[[Billede:saucer.jpg|700px|center]] |
| | |} |
| | |
| | == The Final Notes == |
| | <references/> |
| | |
| | {{70'erne}} |
| | |
| | [[Kategori:Udenlandske musikere]] |
| | |
| | [[en:Pink Floyd]] |
| | |
| | [[cs:Pink Floyd]] |
| | [[es:Pink Floyd]] |
| | [[fi:Pink Floyd]] |
| | [[fr:Pink Floyd]] |
| | [[he:פינק פלויד]] |
| | [[it:Pink Floyd]] |
| | [[no:Pink Floyd]] |
| | [[pl:Pink Floyd]] |
| | [[pt:Pink Floyd]] |
| | [[ru:Pink Floyd]] |
| | [[sv:Pink Floyd]] |
| | [[tr:Pink Floyd]] |
We Don't Need No Education er li'som ...DEN TOTALT FEDESTE SANG! ...li'som nogenside!
— Typisk nutidig Pink Floyd "fan" om hans kendskab til bandet
How the fuck would you know?
Pink Floyd er en britisk rockgruppe, der er kendt for deres sceneshows hvor de bla. bygger mure op, får skøre diamanter til at skinne på himlen eller fortæller om alle de penge og hjerneskader der venter på månens mørke side.
Bandet - før gennembruddet
Nogle venner siger "Skal vi ik' spille noget muzak?"
Syd siger "Jeg har en drøm (eller var det en hallucination?)"
Gennembrudet kom først, da Syd Barret kom hjem efter havde været forsvundet i en uge. Han sagde at havde mødt en 3 årig pige i en skov, som havde fortalt ham at hans mål i livet var at skrive musik, hvorefter hun havde forvandlet sig til en kæmpe polkaprikket buddha med kvælerslanger som arme og havde slugt ham. Syd havde lært som barn, at det ikke er særligt høfligt at diskutere med personer der fortærer dig, så han gik straks i gang.
Han kontaktede kort efter de andre medlemmer og fortalte dem om sin åbenbaring.
|
|
|
|
Hør efter, din mælk! Uplinket er lavet af kobber! Ørnen er landet! FORSTÅR I DET?! Det hele bestemmes af sproget, og sproget er bestemt af det lokale lilla skruptudse spejderkorps i samarbejde med den mægtige grammatiske Krävärken! AHA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA HA!!! ...Og vores bandnavn skal være Pink Floyd.
|
|
|
|
|
Syd
|
Rick og Nick var lidt tilbageholdende over for Syd's småpsykotiske idé. Men det lykkedes for Roger, som havde haft lidt af et man-crush på Syd siden hans tidlige teenageår, med lidt møje at overbevise dem om ikke at ringe efter det lokale psykiatriske hospital. At overbevise dem om at forsat spille i band med Syd var dog en del sværere.
The Pibesmokers mate at Dawn
Pink Floyds første udgivelse, hvor store dele af Syd Barret's inspiration kom fra den cykel hans skizofrene onkel havde givet ham i julegave i 1963!
I've got a bike
You can ride it if you like
It's got a basket
A bell that rings
And things to make it look good
I'd give it to you if I could
But I borrowed it
A Saucerful of Secrets
Bandet var nu i gang med det store gennembrud og kilden til inspiration, til dette album, kommer fra Roger Waters' kusine, Vera Waters. En stilfærdig onsdag aften, inviterede hun Roger Waters til middag og ved et nærmest urimeligt tilfælde havde lavet den bedste sovs Roger nogensinde havde smagt. Til Rogers store frustration ville Vera ikke afslører ingredienserne. (Vera forsvinder herefter og er ikke set siden).
Samtidig blev bandet enige om at Syd Barret mere og mere mærkelige optræden ikke rigtigt passede sammen med deres image, så de bad venligst ham forlade bandet og erstattede med den noget pænere David Glimour, hvilket Syd godt kunne forstå og, omstændighederne taget i betragtning, tog han det meget pænt.
|
|
|
|
I'LL STRANGLE THAT FUCKING ROGER WATERS!!!
|
|
|
|
|
Syd om at skulle forlade bandet
|
Syd havde derefter en kort solo-karriere som skribent på Spademanns Leksikon. Den dog hurtigt blev stoppet af en nævenyttig administrator, der bannede ham for kun at skrive sortsnaks artikler.
Ummafrummadummanummatrummagummauuichi
Pladens navn skulle angiveligt betyde "Samlejestilling nr. 151 udføres bedst i August-Oktober" på swahili. Angiveligt.
Atom Heart Mother
Det store gennembrud - pressen siger "Wauw!"
Middle
Middle opstod ved et tilfælde og blev faktisk lavet over en nat. En fredag nat for at være helt præcis. Aften var ellers startet helt normalt for bandet bortset fra at de skulle passe en hund ved navn Seamus den dag. De havde sat sig til rette foran TV'et og alt tydede på en rolig aften. Men det var inden alkoholen begyndte at flyde frit.
Næste morgen var Seamus forsvundet, badeværelset og TV'et hakket i bittesmå stykker. Bandet opdagede, at de havde ladet en mikrofon stå tændt hele natten, som havde opdaget alt der var sket i stuen til et bånd. I et forsøg på at få overblik over hændelserne lyttede de til båndet.
Nick blev afsløret som TV morderen, da han opmundret af sin fuldskab havde ekskaveret sin konstante trussel om at hakke en TV-vært i småstykker, hvilket han fik gjort om så end ikke bogstavligt.
Det var Roger der havde havde oversvømmet badeværelset, på grund af et eller andet med "surfe til San Tropez".
David kunne længere henne høres mumle noget om et køkken og en hund, efterfulgt af smertefulde hundehyl som gav et fingerpeg om Seamus skæbne.
The Dark Side of the Moon
En plade lavet under voldsom påvirkning af LSD. Rygtet siger at titlen på pladen kommer af at, Nick Mason havde et "trip" der angiveligt gik til "The Dark side of the Moon".
Wish You Had Beer
Efter Syd Barret, mere mærkelig end nogensinde før, pludselig aflagde et engangsvisit under en pladeindspilning efter ikke at have givet lyd fra sig i flere år, var drengede nød til at bearbejde denne traumatiske oplevelse. Hos Roger Waters manifesterede dette sig i form af en voldsom trang til øl. Men desværre havde ingen af de andre band-medlemmer lige den øl, Roger trangte til.
Roger siger "Det er mig, der er Pink. Basta!"
Roger bliver derefter meget sur, fordi der stadig ikke er nogen, der har den der fandens øl, nå jo, og så fordi en smule hans far stadig er død. Han bliver så sur, at han ønsker hævn over verden, så defor overtager han styringen af bandet, så han har frit spil til at slå alle de vigtigper'er, som han ikke bryder sig om, oven i hovedet med sine sangtekster.
Animals
En plade der mest af alt består af mærkelige dyre-lyde. En lav-budget plade, går jeg stærkt ud fra.
Roger Waters bliver mærkelig, og bygger så den legendariske mur om sig selv.
Det resulterede i en rock opera handler om obo-spilleren, Orange, der bor i et hus der hjemsøges af hans fars spøgelse, der forlanger at Orange tager arbejde som murer i stedet (Another Brick In The Wall Part I). Orange kan dog ikke forlade huset, da han opførte en 5 meter høj mur (Another Brick In The Wall part II & III) rundt om det, efter størstedelen af hans diamant samling blev stjålet ved et indbrud (The Thin Ice). Alene i huset (Nobody Home) med hans faderens plagsomme genfærd (Hey You) som det eneste selvskab, flygter Orange ind i en fantasi-verden (Comfortably Numb) hvor han er en kommunisisk dikator og at ormerne i træværket er hans tjenere (Waiting For The Worms), men denne drøm slutter da han brutalt singmyrdes af et giganisk, omvandrene anus (Stop). Orange indser at han ikke er Stalin, at hans fars spøgelse ikke findes og at muren omkring huset er ikke er virkelig, men en metafor for hans selvpålagte isolation fra menneskeheden. Orange er overmåde glad for at have indset dette, og derfor omhandler en af sange på den næste plade hans yderst svinede selvmord.
The Wall udvidelsespakke: The Final Cut
Alt det der ikke var plads til på The Wall..
David siger "Øv bøv"
Roger Waters beslutter sig for at lukke bandet ned, fordi han ER Pink, og sådan synes Pink bare at det skal være! David Gilmour vil dog forsætte under navnet, men det gør Roger sur, fordi han ER Pink, og man har bare at gøre hvad Pink siger, hvis man ikke vil hives i retten.
David Gilmour vinder - efter en lang retssag - retten til Pink Floyd. Ha!
A Momentary Lapse of Reason
Det siger ligesom sig selv.
The Division Bell
David Gilmour kan ligesom høre sådan en mærkelig ringen for ørerne, så han bliver inspireret (Ja, han er jo fra 70'erne) til at lave et album. Meget mærkeligt..
Den sidste tid
I den sidste tid er det indlysende at Rogers Waters har brugt sig op på projektet - så meget at han til sidst ingen sangstemme havde tilbage. Den sidste gang Roger, David Guildmore, Nick Mason og Rick Wright står på en scene[1] er man nødt til at tekste Roger Waters partier: "NO EXCUSE" [2]
Koncerten slutter med at himmelhvælvingen åbner sig og de bliver alle beamet op til en anden eksistens hvor de gav 25.349.394 koncerter. De blev alle efterladt ved et busstoppested i Brixton, London på nær Rick Wright som havde besluttet at han lige så godt kunne tage et rumskib den anden vej. Her stod Syd Barrett og tog imod ham...og så var 2/3 af Pink Floyds lyd samlet det forkerte[3] sted: On The Dark Side Of The Moon......
Gør-det-selv Pink Floyd
Her kan du forsøge dig med et klassisk Pink Floyd-nummer
|
|
The Final Notes
- ↑ Live8 - skyd de fattige-koncert
- ↑ Hvis det ikke var et af sing-along-stykkerne
- ↑ ...eller måske det rigtige...