Banan

En banan kommer fra banantræet og er en frugt. Onde tunger kalder den et falsk bær, men det skal man ikke høre efter, det er bare misundelse. De falske bær er sure, som man siger. Man kan kun overtale børn til bananer, hvis de er i pyjamas.

Den kan spises rå, stegt, kogt, grillet eller bagt i ovnen. Der er fem sider på en banan. Den smager godt. Under krigen havde vi ingen bananer. Ikke en. De var simpelthen ikke til at opdrive.

Bananens forhistorie

Den kender vi ikke noget til. Det er ikke til at slå et fornuftigt ord ud af en banan.

Hvis ikke vi havde haft lille Margrethe, der spredte glæde hos de lækkersultne danskere, havde vi tudet os igennem krigen. Der var nemlig ingen bananer.

Da Abba endelig kunne udsende sin bananplade, havde korrekturlæseren tømmermænd, så han opdagede ikke stavefejlen. Der var ikke andet at gøre end at klæbe logoet hen over ordet "Chiquitita".

Havde vi vidst dengang, at Churchill spiste bananer under sin store radio-banantale, så var vi gået lige i flæsket på ham! Vi andre havde sgu ingen bananer!

Sådan så en bananasplit ud i 1944. Ja, det er endda en lidt fri fortolkning, for vi havde heller ikke film i kameraet, det var ikke til at komme i nærheden af, selv på den sorte børs. Så billedet er taget hos Hoseballe "Antik" i 2002. 200 kr. ville han have for den her bananasplit. Vi købte den af ren og skær nostalgi, så vi kunne genopleve den bananfri tid.

Hvis man ENDELIG fik fat i en banan, så var det bare med at dele den. Sådan en sjover kunne mætte en hel familie.

I bananrepublikkerne havde de så mange bananer at de blev brugt til alt. Og bare for at blære sig, har kvindemennesket også appelsinhud, stikkelsbærben og honningmeloner!

Bananer i kvindelig onani

I tilfælde af at man er for doven (eller kontanthjælpen er sluppet op) til at smutte i Istedgade for at købe en dildo, kan en banan købes i supermarkedet for 2 kroner. (Det vil sige panten for to tomme dåser årgangsøl).

Bananer under krigen

		Yes, We have no bananas
	Bananaramaskrig

Under krigen kunne vi slet ikke få fat i bananer. Der var ingen bananer. Det satte sit præg på hele krigsforløbet, set fra Danmark, ihvertfald.
Vi havde heller ikke noget benzin til de biler vi ikke havde, så der var ikke andet for end at snuppe ciklen. Men det var altså uden bananen på hovedet.

Flammen og Bananen

Tag nu bare Flammen & Citronen, ikke. De skulle egentlig have kaldt sig "Flammen og Bananen".

Ja, flammer var der jo nok af, det var bare at futte et jernbanespor eller et vajsenhus af, let nok, men bananer? Nej, der var simpelthen ingen bananer. Modstræbende valgte duoen altså navnet Flammen og Citronen.

Vi talte ikke om bananer dengang. Lod som om de slet ikke fandtes. Fornægtelse? ja, set i bakspejlet var det det, det var. Simpelthen fornægtelse uden krisehjælp.

Chiquitita

Vore svenske brødre ovre i Sverige var neutrale, men de havde ingen bananer alligevel. Medmindre man regner 'Västra stambanan' for en banan.

Længslen efter bananer fik børnekoret Annifrid, Benny, Björn og Agneta til at skrive en lille bananhymne, som de kaldte "Chiquita", så vi ikke glemte vor lille ven i det gule omslag og den bæredygtige udvikling i de sydamerikanske bananplantager. Men sangen blev gemt bort til helt ind i 1970'erne, hvor bananforsyningen endelig var oppe på fulde omdrejninger igen, ellers ville folk bare begynde at tude af længsel, når de afspillede lakpladen, hvis de ellers kunne opdrive en. For lakplader var heller ikke til at opdrive. De var lige så sjældne som... som... som bananer.

Den store banantale i 1940

Og Winston Churchill, der holdt modet oppe i hele den underkuede, vestlige verden, holdt sin store banantale i radioen i 1940, da det hele så sortest ud og vi ikke havde smagt en banan i næsten et helt år:

Vi vil holde ud til enden! Vi vil spise dem i Frankrig,

Vi vil mæske os i dem på søen og oceanerne,

Med øget tro på os selv og øget styrke i luften, vil vi nyde dem på vor ø, uanset omkostningerne.

Vi vil spise dem på strandene guffle, guffle,

Vi vil mumse dem på mammingsbanerne,

Vi vil guffe dem på markerne og i gaderne namme, namme!,

Vi vil synke dem på bakketoppene.

Vi vil aldrig give op. Om vi så skal underkues og sultes, så vil hver en englænder i emperiet atter en gang smage fars banan! Bøøøøørp! Er mikrofonen slukket?

Folkekomedien lider under bananmanglen

Og film under krigen! Nej, det var godt nok ikke godt nok! I starten kunne de gamle bananskræller genbruges, når komikeren stod på røv og albuer på vej op ad kirkegulvet, men efterhånden måtte filmstudierne gå over til kaffeerstatning, for vi havde heller ingen kaffe.
Og det er bare ikke morsomt at se en tyksak skvatte i kaffe-erstatning. Nul. Derfor opfandt de kloge amerikanere dåselatteren, så vi vidste, hvornår det var morsomt, ellers var der bestemt ikke noget at grine af. Men amerikanske film havde vi heller ingen af. Det var jo under krigen, ikke? Kun tysk humor var tilladt. Og nævn lige en kendt tysk komiker, ikke? Ikke?

Hvordan lavede man så bananer?

Det er slet ikke så ligetil, som det lyder. Hvis alle og enhver kunne lave en banan, så havde vi ikke manglet bananer under krigen, vel? Vi dyrkede gulerødder og høns i asparges i baggårdene, men bananer, se, de kræver varme og en kærlig behandling, så det kunne slet ikke lade sig gøre under krigen, hvor det var utrolig koldt og umuligt at dyrke bananer i hele Nordeuropa.

Bananer i smudslitteraturen

Når frihedskæmperne havde fremstillet deres modstandsblade på de hjemmelavede stencilsmaskiner, kom pornofolket til. Men mænd var der ingen af, de var allesammen hippoer eller i koncentrationslejr, så de frivole kvinder måtte ty til bananen for at lave nogle billeder med lir i.
Men ak. Der var ingen bananer. Ikke en eneste. Man forsøgte med nogle nøgne damer og høns i asparges, men det var bare ikke det samme.

Bananer i kunsten

Vi glædede os så meget til, at der kom bananer igen, at Ib Schønberg sang:

For når der kommer en båd med bananer,

så har vi glemt alle sorger og savn.

Og den kan komme langt før end vi aner,

og lægge til i en ventende havn.

Den vil vi hilse med flag og med faner,

Vi går og længes hver dag i vor by.

For når der kommer en båd med bananer,

så har vi solskin og sommer på ny!

Og vi tudede af lykke, da bananbåden lagde til kaj! Hvilken velsignet dag! Men de par skide bananer, den havde med, det var hverken buh eller bæh!

Tumultagtige scener brød ud og nitten personer blev kvalt med de bare næver, da vi forsøgte at fordele den smule bananer fornuftigt imellem os. Et spædbarn røg i havnebassinet og en ældre herre mistede sine cikkelspænder, men heldigvis lysnede det, da politiet mødte op og konfiskerede alle bananerne. Så gik vi allesammen hjem og spiste pænt vores høns i asparges.

Ydermere kan det nævnes, at bananer har haft stor musikalsk indfyldelse, da en gruppe unge fandt en metode til at udvinde syntetisk heroin ved hjælp af bananer. Kort tid efter begyndte de at spille musik under navnet Velvet Underground, og de bestak en one-man-show performer med plastik rekvisitter til at male deres første album cover, som forestiller en banan på steroider.

Hvad er der indeni en banan?

Det meste er vand. 74 pct. vand, faktisk. Og det havde vi da. Men så er der lige carbohydraterne, proteinerne, og de 1-2 pct. stivelse, som er så godt til skjortevask. Men under krigen, dér gik vi rundt i ustivede skjorter, fordi vi manglede stivelse, som kommer fra bananer, som vi ikke havde nogen af. Heldigvis havde vi heller ikke nogen skjorter.

Valuta for bananerne

SEB (Svenske Bananer) er møntfoden i både Polen, Irak, Sverige og Jylland. Ungarn er uden civilisation, men forventes inden 2023 at have indført SEB.

Bananer i dag

Det er ingen sag at få fat i en banan i dag. De importeres fra bananrepublikkerne og opbevares på store lagre, hvor de ligger - helt grønne. Så gasser man dem og så bliver de gule og så vil vi gerne spise dem. Vi stønner lidt over prisen i Irma, men så kan vi da heldigvis gå hen i Netto og købe nogen, der ikke har det dersens "økologi" stående på skiltet, og så er de såmænd billige nok.

Har bananen nogen fjender?

Bortset fra Hitler, mener du? Ja, for han var slem nok. Han stoppede hele bananimporten under krigen, bare for at undertvinge englænderne. Så bananer var der ingen af. Man kan lige se de velnærede bananplukkere i en eller anden bananrepublik iSydamerika for sig, der smovser i bananer, mens en anden en må nøjes med høns i grønne asparges. Uden plukkede høns.

I dag kan man heldigvis sprøjte bananer med "Cyklon B", som dræber bananens naturlige fjende, nemlig svampen og gorillaen. Sprøjtede bananer kan kendes på, at de er gule, mens de økologiske er grønne.↔‡

Ellers noget, vi bør vide?

For mange bananer kan give forstoppelse. Så kan du sidde på lokum hele dagen, resultatløst. Men du kan selvfølgelig sidde indendørs på dit fine samtalelokum og diskutere storpolitik med din genbo på lokummet ved siden af, mens en anden en måtte sidde på dasset i baggården, hvor der lugtede af gulerødder og høns i asparges og vi måtte tørre os i røven med et grydelåg, for vi havde heller ikke noget papir.

Trivia

• Da bananrepublikkerne i 1973 nedsatte produktionen og hævede priserne, gik statsminister Anker Jørgensen i aktion og indførte "bananfri søndage". På grund af bureaukratisk sløseri er straffen for bananspisning på ugens syvende dag aldrig blevet afskaffet, selv om situationen normaliseredes i løbet af året. Teknisk set er det derfor stadig muligt at blive pisket offentligt for en bananmad.
• TV-serien "Den lille banan på prærien" måtte have sin titel ændret inden premieren i 1978, da Kristeligt Folkeparti blev ved med at se noget frækt for sig.
• Under krigen, hvor det var umuligt at opdrive en banan, forsøgte Glumsted Margarinefabrik sig med et erstatningsprodukt fremstillet af bandager fra sårede soldaters hoved(er), fortyndet vandkoncentrat, gær og sæbe. Bananskrællen var fremstillet af pap. Desværre eksploderede margarinefabrikken i 1942 og salget ophørte. Muligvis det eneste sabotagesamarbejde tyskerne og danskerne imellem.
• Bananrepublikken Demokratiske Republik Congo er ved at tabe kampen mod krybplukkere og formår kun med nød og næppe at eksportere 20 kg om året.
• Det er ikke almindelig kendt, men gorillaen i Zoologisk Have spiser lige så gerne en bøf bearnaise med råstegte kartofler som en banan. Desværre kan den ikke få fat i en stegepande.
• I den originale opsætning er det ikke et kranie, men en banan, som Hamlet holder i hånden, mens han fremsiger sin kendte monolog 2bi ≠ 2bi. Først da William Shakespeare døde, valgte man at benytte hans hule hoved i stedet for, da bananer var så svære at få fat i. Ja, næsten lige som under krigen.