|
|
(4 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| Ordet Frimurerloge, er udledt af de tre ord: Fri, murer og loge. Dette er i alt sin gribende enkelthed en loge for murere der har fri. | | Ordet Frimurerloge, er udledt af de tre ord: Fri, murer og loge. Dette er i alt sin gribende enkelthed en loge for murere der har fri. |
|
| |
|
| ''Den første Frimurerloge'' i Danmark oprettedes i Thorsminde i Vestjylland i år 1900. Murermester A.P Møller, var træt af altid at skulle drikke sin fyraftensbajer alene. Derfor kontaktede han, via telegrafen, byens anden murermester I.P Jacobsen og foreslog ham at de skulle mødes på kroen. Da Thorsminde traditionelt set er et meget missionsk samfund, var mødet dog nødt til at finde sted i dybeste hemmelighed. Man lejede derfor krostuen hver eftermiddag mellem 16-17. Lejen var i datidens Danmark yderst symbolsk - kun et får om ugen. Op gennem 1900-tallet steg alt, både lønninger, varer og dermed osse krostuelejer. Da prisen således nåede 3 køer og 5 grise for en uges leje, besluttede man at afholde møderne en gang om ugen. Man valgte fredag eftermiddag, da de fleste af Thorsmindes indbyggere på det tidspunkt alligevel var til fredagsbøn. Det er således osse herfra, den i Danmark så traditionelle fredagsbajer stammer. | | == Starten == |
| | ''Den første Frimurerloge'' i Danmark oprettedes i Thorsminde i Vestjylland i år 1900. Murermester A.P Møller, var træt af altid at skulle drikke sin fyraftensbajer alene. Derfor kontaktede han, via telegrafen, byens anden murermester I.P Jacobsen og foreslog ham at de skulle mødes på [[kro]]en. Da Thorsminde traditionelt set er et meget missionsk samfund, var mødet dog nødt til at finde sted i dybeste hemmelighed. Man lejede derfor krostuen hver eftermiddag mellem 16-17. Lejen var i datidens Danmark yderst symbolsk - kun et [[får]] om ugen. |
|
| |
|
| Igennem tiden spredtes Frimurerlogen til adskillige steder i Danmark. Der findes ingen nøjagtige oplysninger om hvor mange Frimurere der var - da murerfaget på det tidspunkt stadig var et stolt og ædrueligt fag. | | Op gennem 1900-tallet steg alt, både lønninger, varer og dermed også krostuelejer. Da prisen således nåede 3 køer og 5 grise for en uges leje, besluttede man at afholde møderne en gang om [[uge]]n. Man valgte fredag eftermiddag, da de fleste af Thorsmindes indbyggere på det tidspunkt alligevel var til fredagsbøn. Det er således også herfra, den i Danmark så traditionelle fredagsbajer stammer. |
| | |
| | Igennem tiden spredtes Frimurerlogen til adskillige steder i [[Danmark]]. Der findes ingen nøjagtige oplysninger om hvor mange Frimurere der var - da murerfaget på det tidspunkt stadig var et stolt og ædrueligt fag. |
|
| |
|
| - "Der er noget råddent i Thorsminde", citat Sognepræst W.C Fields om Frimurerlogen. | | - "Der er noget råddent i Thorsminde", citat Sognepræst W.C Fields om Frimurerlogen. |
|
| |
|
| ''Frimurerlogen i dag'' er ikke som da A.P Møller og I.P Jacobsen startede den i år 1900. Så vidt vides findes i dag kun ganske få frimurere, da langt de fleste allerede starter drikkeriet så snart de sætter sig i varevognen. | | == I dag == |
| En undersøgelse fra Gallup viser, at der kun er cirka 24 frimurere tilbage - alle koncentreret i det vestjyske. Men, eftersom 99% af alle murere viser sig at være alkoholikere, er det kun et spørgsmål om tid, før dette stykke danske kulturhistorie dør ud.
| | ''Frimurerlogen i dag'' er ikke som da A.P Møller og I.P Jacobsen startede den i år [[1900]]. Så vidt vides findes i dag kun ganske få frimurere, da langt de fleste allerede starter drikkeriet så snart de sætter sig i varevognen. |
|
| |
|
| | En undersøgelse fra [[Gallup]] viser, at der kun er cirka 24 frimurere tilbage - alle koncentreret i det vestjyske. Men, eftersom 99% af alle murere viser sig at være [[alkohol]]ikere, er det kun et [[spørgsmål]] om tid, før dette stykke danske kulturhistorie dør ud. |
| [[Kategori:Rollespil]] | | [[Kategori:Rollespil]] |
|
| |
| [[Kategori:Organisationer]] | | [[Kategori:Organisationer]] |
| [[Kategori:Medlemmer af den Foghske alliance]]
| |
Nuværende version fra 6. jun. 2010, 21:52
Ordet Frimurerloge, er udledt af de tre ord: Fri, murer og loge. Dette er i alt sin gribende enkelthed en loge for murere der har fri.
Starten
Den første Frimurerloge i Danmark oprettedes i Thorsminde i Vestjylland i år 1900. Murermester A.P Møller, var træt af altid at skulle drikke sin fyraftensbajer alene. Derfor kontaktede han, via telegrafen, byens anden murermester I.P Jacobsen og foreslog ham at de skulle mødes på kroen. Da Thorsminde traditionelt set er et meget missionsk samfund, var mødet dog nødt til at finde sted i dybeste hemmelighed. Man lejede derfor krostuen hver eftermiddag mellem 16-17. Lejen var i datidens Danmark yderst symbolsk - kun et får om ugen.
Op gennem 1900-tallet steg alt, både lønninger, varer og dermed også krostuelejer. Da prisen således nåede 3 køer og 5 grise for en uges leje, besluttede man at afholde møderne en gang om ugen. Man valgte fredag eftermiddag, da de fleste af Thorsmindes indbyggere på det tidspunkt alligevel var til fredagsbøn. Det er således også herfra, den i Danmark så traditionelle fredagsbajer stammer.
Igennem tiden spredtes Frimurerlogen til adskillige steder i Danmark. Der findes ingen nøjagtige oplysninger om hvor mange Frimurere der var - da murerfaget på det tidspunkt stadig var et stolt og ædrueligt fag.
- "Der er noget råddent i Thorsminde", citat Sognepræst W.C Fields om Frimurerlogen.
I dag
Frimurerlogen i dag er ikke som da A.P Møller og I.P Jacobsen startede den i år 1900. Så vidt vides findes i dag kun ganske få frimurere, da langt de fleste allerede starter drikkeriet så snart de sætter sig i varevognen.
En undersøgelse fra George Gallup viser, at der kun er cirka 24 frimurere tilbage - alle koncentreret i det vestjyske. Men, eftersom 99% af alle murere viser sig at være alkoholikere, er det kun et spørgsmål om tid, før dette stykke danske kulturhistorie dør ud.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.