|
|
| (10 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 3: |
Linje 3: |
| '''Et frygteligt syn mødte hjemmehjælper Lene Espersen, da hun aflagde besøg hos enkefru Vera Nielsen på Nøjsomhedsvej 24, 1. tv.''' | | '''Et frygteligt syn mødte hjemmehjælper Lene Espersen, da hun aflagde besøg hos enkefru Vera Nielsen på Nøjsomhedsvej 24, 1. tv.''' |
|
| |
|
| "Jeg trådte bare ind ad døren og skreg ''dav, fru Nielsen!'' som jeg plejer at gøre hver tredje uge, når enkefruen skal have vasket hår og klippet negle", udtaler hjemmehjælperen, "men allerede dér - lige dér i døren - fik jeg mit første chok!" | | [[Fil:Frygt.jpg|thumb|400px|Hjemmehjælper Lene Espersen rekonstruerer her det fjæs hun satte op, da hun så enkefruens juleudsmykning.]] |
| | "[[Jeg]] trådte bare ind ad døren og skreg ''dav, fru Nielsen!'' som jeg plejer at gøre hver tredje [[uge]], når enkefruen skal have vasket [[hår]] og klippet negle", udtaler hjemmehjælperen, "men allerede dér - lige dér i døren - fik jeg mit første [[chok]]!" |
|
| |
|
| Lene Espersen løb straks ud på gangen og ned af trappen, hvor hun mødte postmand Per Andersen, der var ved at fordele dagens reklamer i de <s>nedsatte</s> opsatte postkasser. | | Lene Espersen løb straks ud på gangen og ned af trappen, hvor hun mødte [[postmand Per]] Andersen, der var ved at fordele [[dag]]ens [[reklame]]r i de <s>nedsatte</s> opsatte postkasser. |
|
| |
|
| "Hun så frygtelig ud. Frygtelig! Jeg mener, hvem går med lyserøde bukser til mørkeblå støvletter? Hvis det var MIN kone, så havde hun fået et par på bærret", udtaler postbudet og skodder sin cigaret i postkassen til "Jensen, 3. th.". "Hun var helt ude af den, pigebarnet. Der var ikke andet at gøre end at stikke hende et par flade, så hun kunne falde til ro". | | "Hun så frygtelig ud. Frygtelig! Jeg mener, hvem går med lyserøde bukser til mørkeblå støvletter? Hvis det var MIN kone, så havde hun fået et par på bærret", udtaler postbudet og skodder sin cigaret i postkassen til "Jensen, 3. th.". "Hun var helt ude af den, pigebarnet. Der var ikke andet at gøre end at stikke hende et par flade, så hun kunne falde til ro". |
| Linje 11: |
Linje 12: |
| Det lykkedes frøken Espersen at ringe til den centrale vagtpleje og forklare situationen, altimens hun spyttede fortænder ud. Herefter blev hun tildelt en omsorgsdag til afholdelse i første kvartal 2011. | | Det lykkedes frøken Espersen at ringe til den centrale vagtpleje og forklare situationen, altimens hun spyttede fortænder ud. Herefter blev hun tildelt en omsorgsdag til afholdelse i første kvartal 2011. |
|
| |
|
| [[Fil:Frygt.jpg|right|200px|Hjemmehjælper Lene Espersen rekonstruerer her det fjæs hun satte op, da hun så enkefruens juleudsmykning.]]
| | "Der var små grimme nisser overalt!" forklarer frøken Espersen. "Det skulle forbydes familiemedlemmer at hjælpe enlige gamle med at pynte op til jul! Den slags skal overlades til professionelle! Jeg har sjældent set noget så uæstetisk - og jeg har ellers fulgt med i både [[De Unge Mødre]] og [[Luksusfælden]], så det er [[ikke]] fordi jeg er sart. Jeg synes bare, at kommunen må gå ind med et tilbud til de gamle om en juleudsmykningstjeneste. Alt andet er for dårligt i et velfærdssamfund som vores." |
| "Der var små grimme nisser overalt!" forklarer frøken Espersen. "Det skulle forbydes familiemedlemmer at hjælpe enlige gamle med at pynte op til jul! Den slags skal overlades til professionelle! Jeg har sjældent set noget så uæstetisk - og jeg har ellers fulgt med i både [[De Unge Mødre]] og [[Luksusfælden]], så det er ikke fordi jeg er sart. Jeg synes bare, at kommunen må gå ind med et tilbud til de gamle om en juleudsmykningstjeneste. Alt andet er for dårligt i et velfærdssamfund som vores." | |
|
| |
|
| [[Fil:kravlenisse.jpg|right|200px|Man forstår det tomme udtryk i grisens tryne. Der er ikke megen stånisse i sådan en lille papirsfyr.]] | | [[Fil:kravlenisse.jpg|thumb|300px|Man forstår det tomme udtryk i grisens tryne. Der er ikke megen stånisse i sådan en lille papirsfyr.]] |
| Den centrale vagtpleje kontaktede straks derefter Frederiksbergs borgmester for juleudsmykning, etatsråd R.C. Stæger<ref>[[3. november]] 1800 - [[9. februar]] 1875</ref>, der lovede at ville se på sagen, lige så snart Kristi Genkomst og Opstandelsen bliver en realitet. | | Den centrale vagtpleje kontaktede straks derefter Frederiksbergs borgmester for juleudsmykning, etatsråd R.C. Stæger<ref>[[3. november]] 1800 - [[9. februar]] 1875</ref>, der lovede at ville se på sagen, lige så snart Kristi Genkomst og Opstandelsen bliver en realitet. |
|
| |
|
Frederiksberg, Dec 15 2010, 17:10 (UTC)
Et frygteligt syn mødte hjemmehjælper Lene Espersen, da hun aflagde besøg hos enkefru Vera Nielsen på Nøjsomhedsvej 24, 1. tv.
Hjemmehjælper Lene Espersen rekonstruerer her det fjæs hun satte op, da hun så enkefruens juleudsmykning.
"Mig trådte bare ind ad døren og skreg dav, fru Nielsen! som jeg plejer at gøre hver tredje uge, når enkefruen skal have vasket hår og klippet negle", udtaler hjemmehjælperen, "men allerede dér - lige dér i døren - fik jeg mit første chok!"
Lene Espersen løb straks ud på gangen og ned af trappen, hvor hun mødte postmand Per Andersen, der var ved at fordele dagens reklamer i de nedsatte opsatte postkasser.
"Hun så frygtelig ud. Frygtelig! Jeg mener, hvem går med lyserøde bukser til mørkeblå støvletter? Hvis det var MIN kone, så havde hun fået et par på bærret", udtaler postbudet og skodder sin cigaret i postkassen til "Jensen, 3. th.". "Hun var helt ude af den, pigebarnet. Der var ikke andet at gøre end at stikke hende et par flade, så hun kunne falde til ro".
Det lykkedes frøken Espersen at ringe til den centrale vagtpleje og forklare situationen, altimens hun spyttede fortænder ud. Herefter blev hun tildelt en omsorgsdag til afholdelse i første kvartal 2011.
"Der var små grimme nisser overalt!" forklarer frøken Espersen. "Det skulle forbydes familiemedlemmer at hjælpe enlige gamle med at pynte op til jul! Den slags skal overlades til professionelle! Jeg har sjældent set noget så uæstetisk - og jeg har ellers fulgt med i både De Unge Mødre og Luksusfælden, så det er ikke fordi jeg er sart. Jeg synes bare, at kommunen må gå ind med et tilbud til de gamle om en juleudsmykningstjeneste. Alt andet er for dårligt i et velfærdssamfund som vores."
Man forstår det tomme udtryk i grisens tryne. Der er ikke megen stånisse i sådan en lille papirsfyr.
Den centrale vagtpleje kontaktede straks derefter Frederiksbergs borgmester for juleudsmykning, etatsråd R.C. Stæger[1], der lovede at ville se på sagen, lige så snart Kristi Genkomst og Opstandelsen bliver en realitet.
|
|
|
Jeg kan ikke løfte denne byrde alene. Sådan et marmorkistelåg vejer sine 300 kg.
|
|
|
|
Etatsråd Stæger
|
I mellemtiden må tusindvis hundredevis af danskere, der pligtskyldigt aflægger deres andankede slægtninge et lille før-julebesøg, finde sig i grisebollende kravlenisser.
En sag for velfærdskommissionen? Det tror vi nok!
Undernisser
