|
|
(8 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Fil:Stauning historie.jpg|thumb|400px|[[Thorvald Stauning]] igang med at læse historie.]]{{citat|Det er der ingen fremtid i!|Oscar Wilde|historie}}<br /> | | [[Fil:Stauning historie.jpg|thumb|555px|[[Thorvald Stauning]] i gang med at læse en '''historie''' i [[avis]]en om den [[dans]]ke [[op]][[tag]][[else]] i [[EU|Neu]]ropa]]{{citat|[[Det]] er der ingen fremtid i!|Oscar Wilde|historie}}<br /> |
| '''Historie''' kan være mange [[ting]], men til fælles for dem [[alle]] er, at historier indeholder [[ord]]. Et andet fællestræk er, at historier oftest foregår i [[De gode gamle dage|fortiden]]. I [[alt]] fald er de [[fabrik]]eret eller [[op]]stået i fortiden. | | '''Historie''' kan være [[mange]] [[ting]], men til fælles for [[dem]] [[alle]] er, at ''historier'' indeholder [[ord]]. Et andet fællestræk er, at ''historier'' oftest foregår i [[De gode gamle dage|''fortiden'']]. I [[alt]] fald er de [[Løgn|fabrik]]eret eller [[op]]stået i fortiden.<ref>For ellers kunne [[vi]] [[jo]] [[ikke]] [[Læseferie|læse]] [[dem]] [[nu]], din dompap. Har du måske en [[tidsmaskine]]?</ref> Hvis en historie foregår i [[fremtiden]], er der tale om [[science fiction]]. |
|
| |
|
| ==Forskellige eksempler på historie== | | ==Forskellige eksempler på historie== |
| ===Historie (fag)=== | | ===Historie (fag)=== |
| Godt så, historie er et såkaldt fag man bliver pint med i [[skole]]n. I historietimerne skal man trækkes igennem al mulig kedeligt stads, som [[vi]] ikke rigtig gider [[komme]] ind på her. Vi vil istedet komme lidt nærmere [[ind]] på, hvad faget historie rummer [[under|UNDER]] bagsiden, nemlig tom [[luft]]. Mange gange forsøger [[Folkeskolelærer|læreren]], hvis han er der, at gemme selve faget langt væk under mere ligegyldige emner, eksempelvis [[holocaust]] eller [[den kolde krig]]. Er læreren [[ikke]] til stede, vil kontoret ofte forsøge at finde en af de sagnomspundne [[vikar]]er, en person, som ikke har [[nogen]] forbindelse til hverken faget (eller som ved hvad han/hun taler om). | | Godt så. ''Historie'' er et såkaldt ''fag'', man bliver [[pi]]nt med i [[skole]]n. <ref>I ''historietimerne'' skal man trækkes igennem alt muligt kedeligt stads, som [[vi]] ikke rigtig gider [[komme]] [[ind]] [[på]] [[her]]. Vi vil i stedet komme lidt nærmere [[ind]] på, hvad faget historie [[rum]]mer [[under|UNDER]] [[bag]]siden, nemlig [[tom]] [[luft]]</ref> Mange gange forsøger [[Folkeskolelærer|læreren]], hvis vedkommende ellers er til stede, at gemme selve faget langt væk under mere ligegyldige emner, eksempelvis [[holocaust]] eller [[den kolde krig]]. Er læreren [[ikke]] til stede, vil kontoret ofte forsøge at finde en af de [[Spin|sagn]]omspundne [[Taber|vikar]]er, en [[person]], som ikke har [[noget]] kendskab til hverken faget eller [[pædagog]]ik i øvrigt.<ref>(eller som overhovedet ved hvad han/hun [[tal]]er [[om]])</ref> |
| | | ===Nødvendigheden af <s>tæsk</s> disciplin=== |
| Hvis man skal have den mindste chance for at lære noget i faget historie skal læreren være 100.01% dedikeret til faget, og det kræver DISCIPLIN, DISCIPLIN og DISCIPLIN! Mange historielærere snakker fremtid i stedet for fortid, hvilket viser en uhyggelig dedikation til faget INNOVATION, hvilket ikke har særlig meget med historie at gøre, bortset fra at [[man]] prøver på at forbedre fortiden, hvilket efter gentagne forsøg fra [[Bill Gates]] side er påvist umuligt med [[Windows Vista]] og [[Windows 98]]. Heller ikke da service pack 1 og 2 kom til blev de to styresystemer særlig meget bedre. | | [[Hvis]] man skal have den [[min]]dste [[chance]] for at lære noget i faget ''historie'', skal læreren være 100.01% dedikeret til faget, og det kræver DISCIPLIN, DISCIPLIN og DISCIPLIN! Mange ''historielærere'' snakker [[fremtid]] i stedet for [[fortid]], hvilket viser en [[Uhyre|uhyggelig dedikation]] til faget INNOVATION, hvilket ikke har særlig meget med ''historie'' at gøre, bortset fra at [[man]] prøver på at forbedre fortiden.<ref>hvilket efter gentagne forsøg fra [[Bill Gates]] side er påvist umuligt med [[Windows Vista]] og [[Windows 98]]. Heller ikke da servicepack 1 og 2 kom til blev de to styresystemer særlig meget bedre</ref> Af [[alt]] [[dette]] kan [[man]] uddrage, at historie ikke er et særligt interessant fag, bortset fra at man kan snakke om alt muligt ligegyldigt og dermed score [[12]]. Eller historielæreren (hvis hun/han [[nu]] er [[meget]] [[Milf|lækker]]). |
| | | {{faktaboks|Vidste du forresten at...|... Historielærere ofte er gamle [[mænd]], der lugter af [[gammel]] [[ost]]?}} |
| Af [[alt]] [[dette]] kan [[man]] uddrage, at historie ikke er et særligt interessant fag, bortset fra at man kan snakke om alt muligt ligegyldigt og dermed score [[12]]. Eller historielæreren (hvis han [[nu]] er meget lækker). | |
| {{faktaboks|Vidste du forreste at...|... Historielærere ofte er gamle mænd der lugter af [[gammel]] [[ost]]?}} | |
|
| |
|
| ===Nutidshistorie=== | | ===Nutidshistorie=== |
| Samtidshistorie er en lignende form for historie, det handler udelukkende om ligegyldig historie om dengang da Danmark gik til Ejderen. | | Samtidshistorie er en lignende form for historie, det handler udelukkende om ligegyldig historie om dengang da Danmark gik til [[Ej]]deren. |
|
| |
|
| ===Løgnehistorie=== | | ===Løgnehistorie=== |
Linje 21: |
Linje 19: |
|
| |
|
| ==Sådan arbejder en historiker== | | ==Sådan arbejder en historiker== |
| En historikers vigtigste opgave er, at fortælle så meget om fortiden som muligt. Der behøves ikke nødvendigvis være tale om hendelser der rent faktisk har fundet [[sted]], næ nej, hvis bare andre personer i gamle bøger har snakket om det, så er det godt nok historisk materiale. Eksempelvis kan mange historikere derfor ikke afkræfte, at [[Atlantis]], [[månelanding]]en, [[Thorvald Stauning]], [[Atlantis 2]] eller [[påskeøen]] rent faktisk har fundet sted. Hvilket gør historie til et utroligt interessant fag, for folk uden kritisk sans. | | En historikers vigtigste opgave er at fortælle så meget om fortiden som muligt. Der behøves ikke nødvendigvis være tale om hændelser der rent faktisk har fundet [[sted]], næhnej, hvis bare [[andre]] [[person]]er i gamle [[bøg]]er har [[snak]]ket [[om]] [[det]], så er det godt nok til at være historisk materiale. Eksempelvis kan mange historikere [[derfor]] [[ikke]] [[af]][[kræft]]e, at [[Atlantis]], [[månelanding]]en, [[Thorvald Stauning]], [[Atlantis 2]] eller [[Påskeøen]] rent faktisk har fundet sted, endsige eksisterer. Hvilket gør historie til et utroligt interessant fag, især for folk uden kritisk sans. |
|
| |
|
| ===Historiske værker=== | | ===Historiske værker=== |
| * '''Res Gestae''', nedskrevet af den gudommelige kejser Augustus (eller var det kejser [[bavian|Octavian]]?) omkring alle de kællinger og husmænd han havde knaldet. Teoretikere mener dog ikke, at der var nok papir i datidens [[Rom (by)|Rom]] til at kunne rumme [[navn]]ene på samtlige knaldeobjekter. | | * '''Res Gestae''', nedskrevet af den gudommelige kejser [[August]]us (eller var det kejser [[bavian|Octavian]]?) omkring alle de kællinger og husmænd han havde knaldet. Teoretikere mener dog ikke, at der var [[nok]] [[papir]] i datidens [[Rom (by)|Rom]] til at kunne rumme [[navn]]ene på samtlige knaldeobjekter. |
| * '''Biblen''', nedskrevet af en flok [[munk]]e ved [[Munkholmbroen]] engang i 200-tallet. [[Biblen]] handler om en masse fortællinger om at være kristen. For dem som ikke vil være kristen, kan biblen udnyttes fint til at se stor ud på en bogreol i din kælder. | | * '''Biblen''', nedskrevet af en flok [[munk]]e [[ved]] [[Munkholmbroen]] engang i 200-tallet. [[Biblen]] handler [[om]] [[en]] [[masse]] [[for]]t[[ælling]]er om at være kristen. For dem som ikke vil være kristne, kan biblen fint bruges som en anvendelig genstand til at se stor ud på en [[bog]]reol i din [[kælder]]. |
| * '''Danmarks Historie 1-3''', nedskrevet af en faderlig figur i [[1900-tallet]], [[Erik Arup]], og som handler om hvordan vi [[dansker]]e er blevet til [[svenskere|danskere]]. Fortællingen tager udgangspunkt i arkæologiske udgravninger fra [[Legoland]] samt romantiske salmer fra [[Ludvig Holberg]]. | | * '''Danmarks Historie 1-3''', nedskrevet af en faderlig figur i [[1900-tallet]], [[Erik Arup]], og som handler om hvordan vi [[dansker]]e er blevet til [[svenskere|danskere]]. Fortællingen tager udgangspunkt i [[arkæologi]]ske [[ud]][[Gravballemanden|grav]]ninger fra [[Legoland]] samt romantiske salmer fra [[Ludvig Holberg]]. |
| * '''Wikipedia''', nedskrevet af [[dig]] og [[mig]] er nutidens mest troværdige historiske kilde. Værket indeholder således tonsvis af information om datiden, og kan bruges i mange år fremover. | | * '''Wikipedia''', nedskrevet af [[dig]] og [[mig]] er nutidens mest troværdige historiske kilde. Værket indeholder således tonsvis af [[information]] [[om]] [[datid]]en, og denne viden kan bruges i mange år fremover.<ref>Sidste holdbarhedsdato er [[fredag]] [[13. maj]] [[Paraskavedekatria|2044]]</ref> |
| [[Fil:Biblen historie.jpg|thumb|center|400px|Overleveringen af biblen skete ofte til samfundets svageste.]] | | [[Fil:Biblen historie.jpg|thumb|center|444px|Overleveringen af [[Biblen]] [[ske]]te [[ofte]] til samfundets svageste]] |
| | | ==Historiens fodnoter== |
| | <references /> |
| [[Kategori:Historie]][[Kategori:Roden til alt ondt]][[Kategori:Ting på papir]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] | | [[Kategori:Historie]][[Kategori:Roden til alt ondt]][[Kategori:Ting på papir]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
| | ]] |
Det er der ingen fremtid i!
Historie kan være mange ting, men til fælles for dem alle er, at historier indeholder ord. Et andet fællestræk er, at historier oftest foregår i fortiden. I alt fald er de fabrikeret eller opstået i fortiden.[1] Hvis en historie foregår i fremtiden, er der tale om science fiction.
Forskellige eksempler på historie
Historie (fag)
Godt så. Historie er et såkaldt fag, man bliver pint med i skolen. [2] Mange gange forsøger læreren, hvis vedkommende ellers er til stede, at gemme selve faget langt væk under mere ligegyldige emner, eksempelvis holocaust eller den kolde krig. Er læreren ikke til stede, vil kontoret ofte forsøge at finde en af de sagnomspundne vikarer, en person, som ikke har noget kendskab til hverken faget eller pædagogik i øvrigt.[3]
Nødvendigheden af tæsk disciplin
Hvis man skal have den mindste chance for at lære noget i faget historie, skal læreren være 100.01% dedikeret til faget, og det kræver DISCIPLIN, DISCIPLIN og DISCIPLIN! Mange historielærere snakker fremtid i stedet for fortid, hvilket viser en uhyggelig dedikation til faget INNOVATION, hvilket ikke har særlig meget med historie at gøre, bortset fra at man prøver på at forbedre fortiden.[4] Af alt dette kan man uddrage, at historie ikke er et særligt interessant fag, bortset fra at man kan snakke om alt muligt ligegyldigt og dermed score 12. Eller historielæreren (hvis hun/han nu er meget lækker).
Nutidshistorie
Samtidshistorie er en lignende form for historie, det handler udelukkende om ligegyldig historie om dengang da Danmark gik til Ejderen.
Løgnehistorie
Fortælles til ægtefællen, når man har fået noget fremmed.
Godnathistorie
Fortælles til børn.
Sådan arbejder en historiker
En historikers vigtigste opgave er at fortælle så meget om fortiden som muligt. Der behøves ikke nødvendigvis være tale om hændelser der rent faktisk har fundet sted, næhnej, hvis bare andre personer i gamle bøger har snakket om det, så er det godt nok til at være historisk materiale. Eksempelvis kan mange historikere derfor ikke afkræfte, at Atlantis, månelandingen, Thorvald Stauning, Atlantis 2 eller Påskeøen rent faktisk har fundet sted, endsige eksisterer. Hvilket gør historie til et utroligt interessant fag, især for folk uden kritisk sans.
Historiske værker
Historiens fodnoter
]]