|
|
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Against logic there is no armor like ignorance|Mig|[[dig]]}}<br /> | | {{citat|Against logic there is no armor like ignorance|Mig|[[dig]]}}<br /> |
|
| |
|
| {{Citat|Steen kan ikje flyve. Mormor kan ikje flyve... Ergo err mormor een steen.|H.C. Andersen|[[Logik]]}} | | {{Citat|Steen kan ikje flyve. Mormor kan ikje flyve... Ergo err steenen min mormor.|H.C. Andersen|[[Logik]]}} |
|
| |
|
| Logik er et [[ord]], der stammer fra det græske λογική (''logikē'') og betegner det formalistiske, systematiske studie af principperne bag valid inferens og korrekte argumenter.<ref>Lyder det [[ikke]] ''logisk''?</ref><br />I almindelighed forstås begrebet som [[sprog]]lig logik<ref>Et [[oxymoron]]</ref>, som er opfundet af [[Wittgenstein]], men [[alt]] for ofte er sproget netop [[ikke]] logisk.<ref>Især ikke, når [[det]] anvendes af kvinder</ref> Derimod er logik langt mere klart defineret i [[matematik]]ken, hvor det bl.a. bruges til at lave [[algoritme]]r, der så igen kan bruges til at lave [[atomfysik]], [[grundstoffer]] og [[regn]]estykker på [[computer]]e.<br /> | | '''Logik''' er et [[ord]], der stammer fra det [[græsk]]e λογική (''logikē'') og betegner det formalistiske, systematiske studie af [[princip]]perne bag ''valid inferens'' og korrekte argumenter.<ref>Lyder det [[ikke]] ''logisk''?</ref><br />I almindelighed forstås begrebet som [[sprog]]lig logik<ref>Et [[oxymoron]]</ref>, som er opfundet af [[Wittgenstein]], men [[alt]] for ofte er [[sprog]]et netop [[ikke]] logisk.<ref>Især ikke, når [[det]] anvendes af [[kvinder]]</ref> Derimod er ''logik'' langt mere klart defineret i [[matematik]]ken, hvor det bl.a. bruges til at lave [[algoritme]]r, der så igen kan bruges til at lave [[atomfysik]], [[grundstoffer]] og [[regn]]estykker på [[computer]]e.<ref>På [[disse]] [[sær]][[eg]]ne [[apparat]]er kan [[man]] regne med [[exabytes]], hvis man ellers har en meget, meget stor [[computer]]</ref><br /> |
| Historisk stammer den klassiske logik fra [[Aristoteles]]. Hans [[syllogisme]]r var standard helt op til 1879, hvor ''Gottlob Frege''<ref>En forfader til [[Eric Schon]]</ref> udgav sin Begriffsschrift, en milepæl i [[filosofi]]en og moderne logik, matematik og datalogi.
| | [[Hist]]orisk stammer den klassiske ''logik'' fra [[Aristoteles]]. Hans [[syllogisme]]r var standard [[helt]] op til 1879, hvor ''Gottlob Frege''<ref>En forfader til [[Eric Schon]]</ref> udgav sit ''Begriffsschrift'', en milepæl i [[filosofi]]en og moderne ''logik'', [[matematik]] og [[data]]logi. |
| ==Logiske områder== | | ==Logiske områder== |
| *Matemalogik | | *Matemalogik |
| Linje 12: |
Linje 12: |
| *Temporal og asynkron logik | | *Temporal og asynkron logik |
| *Dynamisk Power-logik | | *Dynamisk Power-logik |
| | *Plusquamperfektum-grammaturgi |
|
| |
|
| == Eksempler på logik == | | == Eksempler på logik == |
| *[[Kvinder som snakker om slankekure som selv er for fede|Kvindelig intuition]] | | *[[Kvinder som snakker om slankekure som selv er for fede|Kvindelig intuition]] |
| *[[Topologi]] | | *[[Topologi]] |
| | *[[Retorik]] |
| *[[Filosofi]] | | *[[Filosofi]] |
| *[[Gumpersons Lov]] | | *[[Gumpersons Lov]] |
| *[[Paradoks]]er | | *[[Paradoks]]er |
| ==Logiske fodnoter== | | ==Logiske fodnoter== |
| <references> | | <references/> |
| [[Kategori:Filosofi]][[Kategori:Spændende ord]][[Kategori:Matematik]][[Kategori:Alting]] | | [[Kategori:Filosofi]][[Kategori:Spændende ord]][[Kategori:Matematik]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
Against logic there is no armor like ignorance
Steen kan ikje flyve. Mormor kan ikje flyve... Ergo err steenen min mormor.
Logik er et ord, der stammer fra det græske λογική (logikē) og betegner det formalistiske, systematiske studie af principperne bag valid inferens og korrekte argumenter.[1]
I almindelighed forstås begrebet som sproglig logik[2], som er opfundet af Wittgenstein, men alt for ofte er sproget netop ikke logisk.[3] Derimod er logik langt mere klart defineret i matematikken, hvor det bl.a. bruges til at lave algoritmer, der så igen kan bruges til at lave atomfysik, grundstoffer og regnestykker på computere.[4]
Historisk stammer den klassiske logik fra Aristoteles. Hans syllogismer var standard helt op til 1879, hvor Gottlob Frege[5] udgav sit Begriffsschrift, en milepæl i filosofien og moderne logik, matematik og datalogi.
Logiske områder
- Matemalogik
- Prædikatologik
- Modallogogik
- Epistemistemologisk logik
- Temporal og asynkron logik
- Dynamisk Power-logik
- Plusquamperfektum-grammaturgi
Eksempler på logik
Logiske fodnoter
