|
|
(13 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{Under konstruktion}} | | '[[Fil:Stig_hvide.jpg|right|thumb|400px|Stig på vej til slagmarken.]]''Stig Hvide''' (død 1151) eller ''Stig Tokesen Hvitelæder Hvide'', var en dansk høvding og godsbesidder af den kristne slags. Ifølge nogle kilder blev han født i år 1110, mens andre kilder siger, at man aldrig må komme mere end to små teskefulde salt i frikadellefars. Meningerne er skarpt opdelte her. |
| | |
| | Efter sigende{{kilde mangler}} grundlagde han Essenbæk Kloster ved Randers, så benediktinermunkene havde et sted, hvor de kunne lire deres [[kaffe|bønner]] af, ihvertfald indtil reformationen, hvor klosteret blev nationaliseret, inden det endelig blev pantsat, så vi kunne få råd til øget velfærd og fertilitetsbehandlinger. |
| | |
| | ==Men, var han ikke gift?== |
| | Ifølge [[P. Pedersen, Ølgod Tidende|Knytlinga Saga]] var han gift med Valdemars ældste søster, som hed [[Margrethe]]. Sammen fik de sønnerne Niels og Aage, der på grund af deres upopulære navne flygtede til Estland, hvor de bankede måsen ud af ørerne på venderne. For at kristne dem, som man siger. |
| | |
| | De fik også datteren Christine, der blev så fin på den, at hun blev gift med svenskekongen Karl Sverkersson i 1163. Hun blev godt nok kaldet Kirsten ovre i [[Sverige]], for man kan ikke både sige Christine og ''supa'' samtidig. |
| | |
| | ==Så fik han vel en ærefuld død på slagmarken, ikke?== |
| | |
| | Jo, for [[satan]] da! Hr. Stig var aktiv i politik på den måde, at han støttede kong Svend i opgøret med [[Svend, Knud og Valdemar|Knud og Valdemar]], hvilket førte til en ærerig død på slagmarken ved Grathe Hede (Gedebæk) i 1151, hvor hans endetarm blev revet til finker med et rustent rivejern. I flere dage efter slaget kunne man se hr. Stigs boller på en stage ude på heden, men så fik kragerne fat i dem. |
| | |
| | ==Så er der vel også skrevet en sang til hans ære, ikke??== |
| | Jo da! Folkevisen ''Ridder Stigs fald'' fortæller i nationalromantiske vendinger om kong Knuds store kærlighed til Ridder Stig. Men den er selvfølgelig også skrevet 400 år senere, hvor kritikken fra førstehånd var døet hen. I visen forsmår kongen sin nye væbner Karl, der åbenbart ikke når Ridder Stig til sokkeholderne: |
| | |
| | :Han sove skal aldrig hos min hvide side, |
| | :for ridder Stig vil jeg bære daglig kvide. |
| | :En ridder Stig han må sig ej. |
| | |
| | Visen lå længe på [[dansktoppen]], men nåede aldrig den eftertragtede førsteplads. |
| {{Hvide}} | | {{Hvide}} |
Nuværende version fra 22. feb. 2013, 09:16
'
Stig Hvide' (død 1151) eller Stig Tokesen Hvitelæder Hvide, var en dansk høvding og godsbesidder af den kristne slags. Ifølge nogle kilder blev han født i år 1110, mens andre kilder siger, at man aldrig må komme mere end to små teskefulde salt i frikadellefars. Meningerne er skarpt opdelte her.
Efter sigende[Kilde mangler] grundlagde han Essenbæk Kloster ved Randers, så benediktinermunkene havde et sted, hvor de kunne lire deres bønner af, ihvertfald indtil reformationen, hvor klosteret blev nationaliseret, inden det endelig blev pantsat, så vi kunne få råd til øget velfærd og fertilitetsbehandlinger.
Men, var han ikke gift?
Ifølge Knytlinga Saga var han gift med Valdemars ældste søster, som hed Margrethe. Sammen fik de sønnerne Niels og Aage, der på grund af deres upopulære navne flygtede til Estland, hvor de bankede måsen ud af ørerne på venderne. For at kristne dem, som man siger.
De fik også datteren Christine, der blev så fin på den, at hun blev gift med svenskekongen Karl Sverkersson i 1163. Hun blev godt nok kaldet Kirsten ovre i Sverige, for man kan ikke både sige Christine og supa samtidig.
Så fik han vel en ærefuld død på slagmarken, ikke?
Jo, for satan da! Hr. Stig var aktiv i politik på den måde, at han støttede kong Svend i opgøret med Knud og Valdemar, hvilket førte til en ærerig død på slagmarken ved Grathe Hede (Gedebæk) i 1151, hvor hans endetarm blev revet til finker med et rustent rivejern. I flere dage efter slaget kunne man se hr. Stigs boller på en stage ude på heden, men så fik kragerne fat i dem.
Så er der vel også skrevet en sang til hans ære, ikke??
Jo da! Folkevisen Ridder Stigs fald fortæller i nationalromantiske vendinger om kong Knuds store kærlighed til Ridder Stig. Men den er selvfølgelig også skrevet 400 år senere, hvor kritikken fra førstehånd var døet hen. I visen forsmår kongen sin nye væbner Karl, der åbenbart ikke når Ridder Stig til sokkeholderne:
- Han sove skal aldrig hos min hvide side,
- for ridder Stig vil jeg bære daglig kvide.
- En ridder Stig han må sig ej.
Visen lå længe på dansktoppen, men nåede aldrig den eftertragtede førsteplads.
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.