|
|
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Kalk''' er et karbonatmineral og det mest stabile, polymorfe stof i calciumcarbonat CaCO<sub>3</sub>). ''Kalk'' (CaCO<sub>3</sub>) er desuden et [[grundstof]], der er [[ud]]bredt i hele [[universet]], og som optræder i en lang række former, fra de hårde kalcit-krystaller over [[hvid]] [[marmor]] til ''kalk''sten og [[Møns Klit|skrivekridt]]. ''Kalk'' er også det materiale, som ''alterkalke'' er [[lav]]et af; derfor dækker udtrykket ''kalk'' også [[alle]] [[hel]]lige [[drik]]kebægre såsom [[Den hellige gral]] og [[lig]]nende. Den [[kemi]]ske formel er den samme, nemlig CaCO<sub>3</sub> eller kalciumkarbonat. Den beviser, at ''kalk'' er et kalciumsalt, [[lav]]et af [[kul]] og [[LSD|syre]]. Kulsyre opstår, når [[kul]]tveilte (CO<sub>2</sub>) bliver opløst i [[vand]], og derfor er [[det]] den mest almindeligt forekommende syre i [[natur]]en. Da der ligger ''kalk'' [[alle]] [[sted]]er, er det ikke så [[under]]ligt at kulsyrens nedbrydelse af ''kalk''sten må skabe store mængder ''kalk'' (CaCO<sub>3</sub>). | | '''Kalk''' er et karbonatmineral og det mest stabile, polymorfe stof i calciumcarbonat CaCO<sub>3</sub>. ''Kalk'' (CaCO<sub>3</sub>) er desuden et [[grundstof]], der er [[ud]]bredt i hele [[universet]], og som optræder i en lang række former, fra de hårde kalcit-krystaller over [[hvid]] [[marmor]] til ''kalk''sten og [[Møns Klit|skrivekridt]]. ''Kalk'' er også det materiale, som ''alterkalke'' er [[lav]]et af; derfor dækker udtrykket ''kalk'' også [[alle]] [[hel]]lige [[drik]]kebægre såsom [[Den hellige gral]] og [[lig]]nende. Den [[kemi]]ske formel er den samme, nemlig CaCO<sub>3</sub> eller kalciumkarbonat. Den beviser, at ''kalk'' er et kalciumsalt, [[lav]]et af [[kul]] og [[LSD|syre]]. Kulsyre opstår, når [[kul]]tveilte (CO<sub>2</sub>) bliver opløst i [[vand]], og derfor er [[det]] den mest almindeligt forekommende syre i [[natur]]en. Da der ligger ''kalk'' [[alle]] [[sted]]er, er det ikke så [[under]]ligt at kulsyrens nedbrydelse af ''kalk''sten må skabe store mængder ''kalk'' (CaCO<sub>3</sub>). |
| De [[andre]] [[pol]]ymorfe ''kalk''[[stoffer]] er [[mineral]]erne ''aragonit'' og ''vaterit''. Aragonit vil forandres til ''kalk'' ved 381-470½ °C. Transformation af vaterit til calcit [[ved]] [[op]]varmning er meget ustabil og kan forårsage [[implosion]]er. | | De [[andre]] [[pol]]ymorfe ''kalk''[[stoffer]] er [[mineral]]erne ''aragonit'' og ''vaterit''. Aragonit vil forandres til ''kalk'' ved 381-470½ °C. Transformation af vaterit til calcit [[ved]] [[op]]varmning er meget ustabil og kan forårsage [[implosion]]er. |
|
| |
|
| Linje 6: |
Linje 6: |
| ''Kalk''krystaller er trigonal-rhombohedrale, selv om den faktiske calcit er [[sjæl]]den som [[natur]]lige krystaller. Krystallerne udviser nogle sære vaner, [[her]][[under]] rhombohedrale former, tabulære former, [[pris]]mer eller diverse scalenohedraler. ''Kalk'' kan forekomme som fiberholdigt, granuleret, lamelleret eller kompakt. Spaltningen er [[sæd]]vanligvis i [[tre]] [[ret]]ninger parallelt med rhombohedron-formularen. Dens fraktur er conchoidal, men yderst vanskelig at opnå. | | ''Kalk''krystaller er trigonal-rhombohedrale, selv om den faktiske calcit er [[sjæl]]den som [[natur]]lige krystaller. Krystallerne udviser nogle sære vaner, [[her]][[under]] rhombohedrale former, tabulære former, [[pris]]mer eller diverse scalenohedraler. ''Kalk'' kan forekomme som fiberholdigt, granuleret, lamelleret eller kompakt. Spaltningen er [[sæd]]vanligvis i [[tre]] [[ret]]ninger parallelt med rhombohedron-formularen. Dens fraktur er conchoidal, men yderst vanskelig at opnå. |
|
| |
|
| [[Kalk]] har en defineret [[hår]]dhed på 3 Mohs, en vægtfylde på 2,70½, og en flot [[glans]] i [[glas]]agtige, krystalliserede former. [[Farve]]n er [[hvid]], selvom nuancer af [[grå]], [[rød]], [[orange]], [[gul]], [[grøn]], blå, [[Lilla|violet]], [[brun]] eller endda [[sort]] kan opstå, når mineralet er fyldt med [[ur]]enheder. | | [[Kalk]] har en defineret [[hår]]dhed på 3 Mohs, en vægtfylde på 2,70½, og en flot [[glans]] i [[glas]]agtige, krystalliserede former. [[Farve]]n er [[hvid]], selvom nuancer af [[grå]], [[rød]], [[orange]], [[gul]], [[grøn]], [[blå]], [[Lilla|violet]], [[brun]] eller endda [[sort]] kan opstå, når mineralet er fyldt med [[ur]]enheder. |
|
| |
|
| ''Calcit'' er transparent, men uigennemsigtigt, og det kan lejlighedsvis vise fosforescens eller fluorescens. De scalenohedrale krystaller bliver af og til benævnt "[[hund]]etænder", mens rhomboedriske former [[under]][[tid]]en omtales som "kridtpikke". [[Ingen]] [[ved]] [[hvor]]for. | | ''Calcit'' er transparent, men uigennemsigtigt, og det kan lejlighedsvis vise fosforescens eller fluorescens. De scalenohedrale krystaller bliver af og til benævnt "[[hund]]etænder", mens rhomboedriske former [[under]][[tid]]en omtales som "kridtpikke". [[Ingen]] [[ved]] [[hvor]]for. |
|
| |
|
| [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Ordforklaring]] | | [[Kategori:Videnskab]][[Kategori:Ordforklaring]] |
Kalk er et karbonatmineral og det mest stabile, polymorfe stof i calciumcarbonat CaCO3. Kalk (CaCO3) er desuden et grundstof, der er udbredt i hele universet, og som optræder i en lang række former, fra de hårde kalcit-krystaller over hvid marmor til kalksten og skrivekridt. Kalk er også det materiale, som alterkalke er lavet af; derfor dækker udtrykket kalk også alle hellige drikkebægre såsom Den Hellige Gral og lignende. Den kemiske formel er den samme, nemlig CaCO3 eller kalciumkarbonat. Den beviser, at kalk er et kalciumsalt, lavet af kul og syre. Kulsyre opstår, når kultveilte (CO2) bliver opløst i vand, og derfor er det den mest almindeligt forekommende syre i naturen. Da der ligger kalk alle steder, er det ikke så underligt at kulsyrens nedbrydelse af kalksten må skabe store mængder kalk (CaCO3).
De andre polymorfe kalkstoffer er mineralerne aragonit og vaterit. Aragonit vil forandres til kalk ved 381-470½ °C. Transformation af vaterit til calcit ved opvarmning er meget ustabil og kan forårsage implosioner.
Egenskaber
Kalkkrystaller er trigonal-rhombohedrale, selv om den faktiske calcit er sjælden som naturlige krystaller. Krystallerne udviser nogle sære vaner, herunder rhombohedrale former, tabulære former, prismer eller diverse scalenohedraler. Kalk kan forekomme som fiberholdigt, granuleret, lamelleret eller kompakt. Spaltningen er sædvanligvis i tre retninger parallelt med rhombohedron-formularen. Dens fraktur er conchoidal, men yderst vanskelig at opnå.
Kalk har en defineret hårdhed på 3 Mohs, en vægtfylde på 2,70½, og en flot glans i glasagtige, krystalliserede former. Farven er hvid, selvom nuancer af grå, rød, orange, gul, grøn, blå, violet, brun eller endda sort kan opstå, når mineralet er fyldt med urenheder.
Calcit er transparent, men uigennemsigtigt, og det kan lejlighedsvis vise fosforescens eller fluorescens. De scalenohedrale krystaller bliver af og til benævnt "hundetænder", mens rhomboedriske former undertiden omtales som "kridtpikke". Ingen ved hvorfor.
