|
|
| (57 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Wovon man nicht sprechen kann, darüber muß man schweigen.|Albert Einstein|[[relativitetsteorien]]}}<br /> | | [[Fil:Witt.jpg|thumb|211px|right]] |
| '''Ludwig Josef Sophus Marinus Bjarne Wittgenstein''' (26. april 1889 – 29. april 1951) var en [[østrig]]sk sprogfilosof og [[Kødfløjte|harmonikaspiller]] som primært arbejdede i [[England]] pga den langt bedre [[mad]]. Han var en af de [[Kloning|klogeste]] filosoffer i [[det]] [[20. århundrede]], hvor hans idéer øvede varig indflydelse inden for specielt [[etymologi]], [[logik]], [[Sexlegetøj|bandeord]] og [[matematik]]. | | |
| Ludwig skrev en del [[bog|bøger]]. Desværre var de fleste skrevet på [[tysk]], som [[dig|de fleste]] jo ikke forstår. Men til glæde for de få, er hér en lille smagsprøve:<br /> | | {{citat|Wovon [[man]] nicht sprechen kann, [[da]]rüber muß man schweigen.|Albert Einstein|[[relativitetsteorien]]}}<br /> |
| Die Welt ist alles, was der Fall ist. | | |
| Was der Fall ist, die Tatsache, ist das Bestehen von Sachverhalten. | | '''Ludwig Joseph Sophus Marinus Bjarne Brian Wittgenstein''' (26. april 1889 – 29. april 1951) var en [[dansk]]født [[østrig]]sk [[sprog]]firlosof og [[Kødfløjte|harmonikaspiller]], som primært arbejdede i [[England]] pga den ''langt bedre [[mad]]''.<ref>''Disclaimer'': [[pi]]e [[og]] [[Fis]]h'[[n]]'[[Computer|chips]] er ''ikke'' [[mad]]!</ref> Han var en af de [[Kloning|klogeste]] [[Filosofi|filosoffer]] i [[det]] [[20. århundrede]], [[hvor]] [[han]]s [[idé]]er øvede varig indflydelse inden for specielt [[grammatik]], [[Fremmedord|etymologi]], [[logik]], [[Sexlegetøj|bandeord]] og [[matematik]]. |
| Das logische Bild der Tatsachen ist der Gedanke. | | ''Ludwig'' skrev en del [[bog|bøger]]. Desværre var de fleste skrevet på [[tysk]], som [[dig|de fleste]] jo ikke forstår. Men til [[glæde]] for de få, er hér en [[lille]] [[smag]]sp[[røv]]e:<br /> |
| Der Gedanke ist der sinnvolle Satz. | | Die Welt [[is]]t [[alle]]s, was der Fall [[is]]t. |
| Der Satz ist eine Wahrheitsfunktion der elementarsätze. | | Was der [[Ausfahrt|Fall ist]], die [[Masse|Tatsache]], ist das Bestehen von [[Ting|Sachverhalten]]. |
| Die allgemeine Form der Wahrheitsfunktion ist: [p,x,N(x)]. | | Das logische [[Bi]]ld der Tatsachen ist der Gedanke. |
| | Der Gedanke ist der [[si]]nnvolle Satz. |
| | Der Satz ist eine [[Løgn|Wahrheitsfunktion]] der [[Atom|elementarsätze]]. |
| | Die allgemeine Form der Wahrheitsfunktion ist: [<math>p,x,N(x)</math>]. |
| Dies ist die allgemeine Form des Satzes. | | Dies ist die allgemeine Form des Satzes. |
| <br />Er I overbevist? Det rene [[sanskrit|kaudervælsk]], ikke? | | <br /> |
| | [[Fil:wittt.jpg|thumb|444px|right|Ovenstående [[citat]] af ''Ludwig'' ([[bi]]lle[[det]]) er blevet til [[noget]] af et ''bon mot'' for Spademanns [[bi]]dragydere. Og [[ved]] [[nær]]mere [[eftertanke]] må man give [[ham]] ret: Selv om det [[du]] [[ved]] er [[forkert]], og selvom du [[tro]]r på en [[løgn]], så er [[al]] [[information]] lige [[meget]] værd, så lad <s>[[os]] lukke [[alt]] muligt [[lort]] [[ud]]</s> [[kunst]] [[og]] [[videnskab]] ''blomstre!''<ref>og siden ''[[vis]]ne'' [[og]] [[dø]] i en [[natur]]lig forrådnelsesproces!</ref>]] |
| | |
| | Er I overbevist? Det rene [[sanskrit|kaudervælsk]], ikke? |
| == Trivia om Ludwig == | | == Trivia om Ludwig == |
| I øvrigt havde Ludwig en klinkbygget bjælkehytte i [[Norge]], hvor han ofte mødtes med sin [[mand]]lige elsker. Engang forsøgte elskeren, [[Eric Schon|Bertrand Russell]], at argumentere for, at der [[ikke]] var en [[tiger]] under bordet, selv om de ikke kiggede, men Ludwig nægtede pure at kigge. Værket ''Tractatus'' er den såkaldte "tidlige Wittgenstein", et kådt ungdomsværk, formentlig fra før stenene faldt [[helt]] ned i pungen. Russell blev 97 år gammel (hvis man lever længe nok, får man ret), mens Wittgenstein, da han nåede samme alder, havde været død i 36 år.<br /> | | I øvrigt havde ''Ludwig'' en klinkbygget bjælkehytte i [[Norge]], hvor [[han]] ofte [[mø]]dtes med sin [[mand]]lige elsker. Engang forsøgte elskeren, [[Eric Schon|Bertrand Russell]], at argumentere for, at der [[ikke]] var en [[tiger]] [[under]] bordet, selv om de ''ikke'' kiggede, men ''Ludwig'' nægtede [[Puritanisme|pure at kigge]].<ref>Værket ''Tractatus'' er den såkaldte "tidlige Wittgenstein", et kådt ungdomsværk, formentlig fra [[før]] [[sten]]ene faldt [[helt]] ned i [[pung]]en. Russell blev 97 år gammel (hvis [[man]] [[lever]] længe [[nok]], får man ret), mens ''Wittgenstein'', da han nåede samme alder, havde været [[død]] i 36 år.</ref><br /> |
| Når de løb tør for [[vin]], var det [[altid]] Ludwig der måtte af sted til købmanden, for som Bertrand forklarede, så kunne han ikke gå så langt, siden han tabte sin Nobelpris over foden. | | Når de [[løb]] [[tør]] for [[vin]], var [[det]] [[altid]] ''Ludwig'', der måtte spæne af [[sted]] til købmanden, for som Bertrand forklarede, så kunne [[han]] ikke gå så langt, siden han tabte sin ''Nobelpris'' [[over]] foden.<ref>en af ''Ludwigs'' [[Swag|svage sider]] var [[retorik]]</ref> |
| [[Kategori:Udenlandske historiepersoner]][[Kategori:Sprog]] [[Kategori:Forfattere]] | | |
| [[Kategori:Filosofi]][[Kategori:Udenlandske historiepersoner]] | | ''Ludwig'' er desuden angiveligt [[fætter]] til <s>[[vold]]s[[psykopat]]en</s> [[nyhed]]soplæseren, [[journalist]]en og [[eks]]-[[bank]]manden [[ved]] [[DR]], [[Mogens Rubinstein]], med hvem han som otte-årig [[over]]faldt [[Adolf Hitler|en af sine østrigske klassekammerater]] med [[Holocaust|mange fatale følger]]. [[Ingen]] af [[dem]] var [[dog]] fætre til [[Einstein]].<ref>[[hvis]] [[nogen]] ellers skulle have påstået [[det]]</ref> |
| [[Kategori:Udenlandske historiemennesker]][[Kategori:Litteratur]] | | |
| | ==Die Wahrheitsfunktion-Noten== |
| | <references /> |
| | |
| | [[Kategori:Sprog]] [[Kategori:Forfattere]] |
| | [[Kategori:Filosoffer]][[Kategori:Udenlandske historiemennesker]][[Kategori:Litteratur]] |
| | [[Kategori:Jøder]] |
| | <s></s> |
Wovon man nicht sprechen kann, darüber muß man schweigen.
Ludwig Joseph Sophus Marinus Bjarne Brian Wittgenstein (26. april 1889 – 29. april 1951) var en danskfødt østrigsk sprogfirlosof og harmonikaspiller, som primært arbejdede i England pga den langt bedre mad.[1] Han var en af de klogeste filosoffer i det 20. århundrede, hvor hans idéer øvede varig indflydelse inden for specielt grammatik, etymologi, logik, bandeord og matematik.
Ludwig skrev en del bøger. Desværre var de fleste skrevet på tysk, som de fleste jo ikke forstår. Men til glæde for de få, er hér en lille smagsprøve:
Die Welt ist alles, was der Fall ist.
Was der Fall ist, die Tatsache, ist das Bestehen von Sachverhalten.
Das logische Bild der Tatsachen ist der Gedanke.
Der Gedanke ist der sinnvolle Satz.
Der Satz ist eine Wahrheitsfunktion der elementarsätze.
Die allgemeine Form der Wahrheitsfunktion ist: [
].
Dies ist die allgemeine Form des Satzes.
Ovenstående citat af Ludwig (billedet) er blevet til noget af et bon mot for Spademanns bidragydere. Og ved nærmere eftertanke må man give ham ret: Selv om det du ved er forkert, og selvom du tror på en løgn, så er al information lige meget værd, så lad os lukke alt muligt lort ud kunst og videnskab blomstre![2]
Er I overbevist? Det rene kaudervælsk, ikke?
Trivia om Ludwig
I øvrigt havde Ludwig en klinkbygget bjælkehytte i Norge, hvor han ofte mødtes med sin mandlige elsker. Engang forsøgte elskeren, Bertrand Russell, at argumentere for, at der ikke var en tiger under bordet, selv om de ikke kiggede, men Ludwig nægtede pure at kigge.[3]
Når de løb tør for vin, var det altid Ludwig, der måtte spæne af sted til købmanden, for som Bertrand forklarede, så kunne han ikke gå så langt, siden han tabte sin Nobelpris over foden.[4]
Ludwig er desuden angiveligt fætter til voldspsykopaten nyhedsoplæseren, journalisten og eks-bankmanden ved Danmarks Radio, Mogens Rubinstein, med hvem han som otte-årig overfaldt en af sine østrigske klassekammerater med mange fatale følger. Ingen af dem var dog fætre til Albert Einstein.[5]
Die Wahrheitsfunktion-Noten
