|
|
| (5 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Semiologi''' kommer af det [[græsk]]e ''[[Sæd|semeion]]'', der betyder 'tegn' eller ''læren om fagter''. [[Normal]]t [[an]]ses ''semiologi'' for at være en [[Meat Loaf|metode]] til at [[anal]]ysere [[tekst]]er [[og]] [[teater]]forestillinger [[ved]] at aflæse [[skuespiller]]nes gestik. Tegnet er et [[gammel]]t [[beg]]reb, som blev anvendt af bl.a. [[Filosof|Aristoteles]]. [[Sprog]]forskeren [[Wittgenstein|Ferdinand de Saucepoelle]] [[ud]]viklede læren om tegn. Iflg. ''Saucepoelle'' består et ''[[Fuck|semiotisk tegn]]'' af et [[ind]][[ho]]ld (''[[Rum|signifié]]'') og et [[ud]]tryk (''[[Bang|signifiant]]''), og han kaldte fx billedet af eller begrebet om et [[træ]] for dets [[Lyd|akustiske]] [[bil]]lede, og når vi udtaler [[ord]]et [[træ]], så er der tale om ''[[træ]]ets [[person]]lige [[ud]]tryk''.<ref>Fx kan [[træ]]et give udtryk for, at det gerne vil [[kram]]mes på en ''semiotisk'' måde</ref> Saudepoelle anså desuden disse ytringer for at være uadskillelige og vilkårlige, og således kan et næbdyr stort set hedde hvad som helst, bare man er enige om, hvilket næbdyr der hentydes til. Saucepoelle havde forestillet sig en [[videnskab]], der studerede tegnene og fagterne, som de udfolder sig i det sociale liv. Inden for teatrets verden kan [[man]] derimod ikke tale om en tilfældigt gestik, idet der på scenen [[altid]] vil være en umiddelbar forbindelse mellem det visuelle og det tingsligt konkrete, fx er egetræet en del af dekorationen. ''Saucepoelle'' anså også den semiotiske gestik for at være den mindste betydningsbærende del af det semiologiske apparatur, så at [[alt]] på scenen er udsagn – ja, selv en skuespillers prutten pga for meget brunkål aftenen før.<ref>Hvem sagde, at emnet ikke kunne være [[klam]]t?</ref> | | '''Semiologi''' kommer af det [[græsk]]e ''[[Sæd|semeion]]'', der betyder 'tegn' eller ''læren om fagter''. [[Normal]]t [[an]]ses ''semiologi'' for at være en [[Meat Loaf|metode]] til at [[anal]]ysere [[tekst]]er [[og]] [[teater]]forestillinger [[ved]] at aflæse [[skuespiller]]nes gestik. Tegnet er et [[gammel]]t [[beg]]reb, som blev anvendt af bl.a. [[Filosof|Aristoteles]]. |
| | ==Semio''logi'' eller -''tik''?== |
| | [[Sprog]]forskeren [[Wittgenstein|Ferdinand de Saucepoelle]] [[ud]][[vi]]klede læren om tegn. Iflg. ''Saucepoelle'' består et ''[[Fuck|semiotisk tegn]]'' af et [[ind]][[ho]]ld (''[[Rum|signifié]]'') og et [[ud]]tryk (''[[Bang|signifiant]]''), og han kaldte fx [[billede]]t ''af'' eller begrebet ''om''<ref>Han var nemlig [[akademiker]]</ref> et [[træ]] for dets [[Lyd|akustiske]] [[bil]]lede, og når [[vi]] udtaler [[ord]]et [[træ]], så er der tale om ''[[træ]]ets [[person]]lige [[ud]]tryk''.<ref>Fx kan [[træ]]et give [[ud]]tryk for, at [[det]] gerne vil [[kram]]mes på en ''semiotisk'' måde</ref> ''Saucepoelle'' anså desuden [[disse]] ytringer for at være [[Tvilling|uadskillelige og vilkårlige]], og således kan et [[næbdyr]] stort set hedde hvad som helst, [[bar]]e [[man]] er enige om, hvilket [[næbdyr]] der hentydes til. ''Saucepoelle'' havde forestillet sig en [[videnskab]], der studerede [[Kvinder|tegnene og fagterne]], som de udfolder sig i det sociale liv. Inden for teatrets [[verden]] kan [[man]] derimod [[ikke]] tale om en tilfældig [[Gestapo|gestik]], idet der på scenen [[altid]] vil være en [[Umlaut|umiddelbar]] forbindelse mellem det [[vis]]uelle og det [[ting]]sligt [[ko]]nkrete, fx er [[eg]]etræet en del af dekorationen.<ref>Og så ''strunkt'' [[det]] [[rejse]]r sig fra sin [[knort]]ede [[rod]]!</ref> ''Saucepoelle'' anså også den ''semiotiske'' [[Ged|gestik]] for at være den mindst [[Betamax|betydningsbærende del]] af det [[Dildo|semiologiske apparatur]], så at [[alt]] på scenen er [[ud]]sagn<ref>Akkeja!!!</ref> – ja, selv en [[skuespiller]]s [[prut]]ten pga for meget [[brun]]kål [[aften]]en [[før]].<ref>Hvem sagde, at emnet ikke kunne være [[klam]]t?</ref> |
|
| |
|
| ==Semiofodnoter== | | ==Semiotiodnoter== |
| <references> | | <references /> |
|
| |
|
| [[Kategori:Ordforklaring]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] | | [[Kategori:Ordforklaring]][[Kategori:Ting som almindelige mennesker ikke fatter en brik af]] |
Nuværende version fra 19. jun. 2022, 23:06
Semiologi kommer af det græske semeion, der betyder 'tegn' eller læren om fagter. Normalt anses semiologi for at være en metode til at analysere tekster og teaterforestillinger ved at aflæse skuespillernes gestik. Tegnet er et gammelt begreb, som blev anvendt af bl.a. Aristoteles.
Semiologi eller -tik?
Sprogforskeren Ferdinand de Saucepoelle udviklede læren om tegn. Iflg. Saucepoelle består et semiotisk tegn af et indhold (signifié) og et udtryk (signifiant), og han kaldte fx billedet af eller begrebet om[1] et træ for dets akustiske billede, og når vi udtaler ordet træ, så er der tale om træets personlige udtryk.[2] Saucepoelle anså desuden disse ytringer for at være uadskillelige og vilkårlige, og således kan et næbdyr stort set hedde hvad som helst, bare man er enige om, hvilket næbdyr der hentydes til. Saucepoelle havde forestillet sig en videnskab, der studerede tegnene og fagterne, som de udfolder sig i det sociale liv. Inden for teatrets verden kan man derimod ikke tale om en tilfældig gestik, idet der på scenen altid vil være en umiddelbar forbindelse mellem det visuelle og det tingsligt konkrete, fx er egetræet en del af dekorationen.[3] Saucepoelle anså også den semiotiske gestik for at være den mindst betydningsbærende del af det semiologiske apparatur, så at alt på scenen er udsagn[4] – ja, selv en skuespillers prutten pga for meget brunkål aftenen før.[5]
Semiotiodnoter
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
