|
|
(9 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
Linje 15: |
Linje 15: |
| '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. | | '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. |
|
| |
|
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|''[[Hippie]] [[ho]]ur'']] |
|
| |
|
| Ofte [[op]][[lever]] læsere det [[fænomen]], at de synes, de netop har læst [[den]] [[tekst]], de er ''i gang med'' at læse. [[Dette]] kaldes [[Stereotest|stereoskopisk]] [[Kognitiv dissonans|parallelinterferens]] og skyldes en uendelig [[lille]] [[tid]]sforskydning i perceptionen af [[vis]]uelle [[in]]puts, korreleret med de ''synkront auditive impulser''. | | Ofte [[op]][[lever]] læsere det [[fænomen]], at de synes, de netop har læst [[den]] [[tekst]], de er ''i gang med'' at læse. [[Dette]] kaldes [[Stereotest|stereoskopisk]] [[Kognitiv dissonans|parallelinterferens]] og skyldes en uendelig [[lille]] [[tid]]sforskydning i perceptionen af [[vis]]uelle [[in]]puts, korreleret med de ''synkront auditive impulser''. |
Linje 33: |
Linje 33: |
|
| |
|
| ==Se også== | | ==Se også== |
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happier hour]] |
| '''Presque-vu''' (fra [[sanskrit]] ''déjà vu'', "[[alle]]rede set" [[ud]]tales: ''Sjamæ vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] [[aldrig]] mener at [[hav]]e [[op]]levet en situation og slet ikke flere gange [[tid]]ligere. | | '''Presque-vu''' (fra [[sanskrit]] ''déjà vu'', "[[alle]]rede set" [[ud]]tales: ''Sjamæ vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] [[aldrig]] mener at [[hav]]e [[op]]levet en situation og slet ikke flere gange [[tid]]ligere. |
|
| |
|
Linje 59: |
Linje 59: |
| '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. | | '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. |
|
| |
|
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happier hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happiness hour]] |
| [[Ud]]trykket blev [[før]]ste gang brugt af [[fransk]]manden [[Celine Dion|Emile Bompac]] (1853–19197) i [[han]]s [[bog]] ''L'Avenir des sciences [[banan]]ales''.<br /><br /> | | [[Ud]]trykket blev [[før]]ste gang brugt af [[fransk]]manden [[Celine Dion|Emile Bompac]] (1853–19197) i [[han]]s [[bog]] ''L'Avenir des sciences [[banan]]ales''.<br /><br /> |
|
| |
|
Linje 72: |
Linje 72: |
| '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. | | '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. |
|
| |
|
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Double indemnity hour]] |
|
| |
|
| [[Op]] [[mod]] [[69]]% af den [[dansk]]e befolkning lider af ''deja-vu'' en eller flere gange dagligt. [[Under]]søgelser [[vis]]er, at der er 99% sammenfald mellem [[disse]] [[de]]mogra[[fis]]ke [[gru]]pper og seerne på [[DR]]1.<ref>Samt seerne på [[TV2]] og [[DR2]]</ref> | | [[Op]] [[mod]] [[69]]% af den [[dansk]]e befolkning lider af ''deja-vu'' en eller flere gange dagligt. [[Under]]søgelser [[vis]]er, at der er 99% sammenfald mellem [[disse]] [[de]]mogra[[fis]]ke [[gru]]pper og seerne på [[DR]]1.<ref>Samt seerne på [[TV2]] og [[DR2]]</ref> |
Linje 89: |
Linje 89: |
|
| |
|
| ==Se også== | | ==Se også== |
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Harpy hour]] |
| '''Presque-vu''' (fra [[sanskrit]] ''déjà vu'', "[[alle]]rede set" [[ud]]tales: ''Sjamæ vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] [[aldrig]] mener at [[hav]]e [[op]]levet en situation og slet ikke flere gange [[tid]]ligere. | | '''Presque-vu''' (fra [[sanskrit]] ''déjà vu'', "[[alle]]rede set" [[ud]]tales: ''Sjamæ vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] [[aldrig]] mener at [[hav]]e [[op]]levet en situation og slet ikke flere gange [[tid]]ligere. |
|
| |
|
Linje 98: |
Linje 98: |
| {{Citat1|Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette [[her]] für|[[Hitler]]|Om [[1. verdenskrig]]}}<br /><br /> | | {{Citat1|Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette [[her]] für|[[Hitler]]|Om [[1. verdenskrig]]}}<br /><br /> |
|
| |
|
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happiest hour]]{{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst [[denne]] [[artikel]] før?|Dig|denne [[artikel]]}}<br /> | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Lactative hour]]{{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst [[denne]] [[artikel]] før?|Dig|denne [[artikel]]}}<br /> |
| {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] set dig før?|Dig|[[Hende den lækre fra parallelklassen]]}}<br /> | | {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] set dig før?|Dig|[[Hende den lækre fra parallelklassen]]}}<br /> |
| {{Wikipedia|Deja-vu}} | | {{Wikipedia|Deja-vu}} |
Linje 111: |
Linje 111: |
| <references/> | | <references/> |
|
| |
|
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Glandular hour]] |
| {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst denne [[artikel]]<ref>[[Det]] spurgte du ''også'' om sidste gang</ref> før?|Dig|denne [[artikel]]<ref>nej, du har [[aldrig]] læst [[denne]] [[artikel]] [[før]]</ref>}}<br /> | | {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst denne [[artikel]]<ref>[[Det]] spurgte du ''også'' om sidste gang</ref> før?|Dig|denne [[artikel]]<ref>nej, du har [[aldrig]] læst [[denne]] [[artikel]] [[før]]</ref>}}<br /> |
| {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] set dig før?|Dig|Hende den lækre fra parallelklassen}}<br /> | | {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] set dig før?|Dig|Hende den lækre fra parallelklassen}}<br /> |
Linje 127: |
Linje 127: |
| '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. | | '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. |
|
| |
|
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hair]] |
|
| |
|
| Ofte [[op]][[lever]] læsere det [[fænomen]], at de synes, de netop har læst [[den]] [[tekst]], de er ''i gang med'' at læse. [[Dette]] kaldes [[Stereotest|stereoskopisk]] [[Kognitiv dissonans|parallelinterferens]] og skyldes en uendelig [[lille]] [[tid]]sforskydning i perceptionen af [[vis]]uelle [[in]]puts, korreleret med de ''synkront auditive impulser''. | | Ofte [[op]][[lever]] læsere det [[fænomen]], at de synes, de netop har læst [[den]] [[tekst]], de er ''i gang med'' at læse. [[Dette]] kaldes [[Stereotest|stereoskopisk]] [[Kognitiv dissonans|parallelinterferens]] og skyldes en uendelig [[lille]] [[tid]]sforskydning i perceptionen af [[vis]]uelle [[in]]puts, korreleret med de ''synkront auditive impulser''. |
Linje 145: |
Linje 145: |
|
| |
|
| ==Se også== | | ==Se også== |
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|[[Patter]]!]] |
| '''Presque-vu''' (fra [[sanskrit]] ''déjà vu'', "[[alle]]rede set" [[ud]]tales: ''Sjamæ vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] [[aldrig]] mener at [[hav]]e [[op]]levet en situation og slet ikke flere gange [[tid]]ligere. | | '''Presque-vu''' (fra [[sanskrit]] ''déjà vu'', "[[alle]]rede set" [[ud]]tales: ''Sjamæ vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] [[aldrig]] mener at [[hav]]e [[op]]levet en situation og slet ikke flere gange [[tid]]ligere. |
|
| |
|
Linje 154: |
Linje 154: |
| {{Citat1|Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette [[her]] für|[[Hitler]]|Om [[1. verdenskrig]]}}<br /><br /> | | {{Citat1|Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette [[her]] für|[[Hitler]]|Om [[1. verdenskrig]]}}<br /><br /> |
|
| |
|
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happiest hour]]{{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst [[denne]] [[artikel]] før?|Dig|denne [[artikel]]}}<br /> | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happinessy hour]]{{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst [[denne]] [[artikel]] før?|Dig|denne [[artikel]]}}<br /> |
| {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] set dig før?|Dig|[[Hende den lækre fra parallelklassen]]}}<br /> | | {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] set dig før?|Dig|[[Hende den lækre fra parallelklassen]]}}<br /> |
| {{Wikipedia|Deja-vu}} | | {{Wikipedia|Deja-vu}} |
Linje 171: |
Linje 171: |
| '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. | | '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. |
|
| |
|
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happier hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happening hour]] |
| [[Ud]]trykket blev [[før]]ste gang brugt af [[fransk]]manden [[Celine Dion|Emile Bompac]] (1853–19197) i [[han]]s [[bog]] ''L'Avenir des sciences [[banan]]ales''.<br /><br /> | | [[Ud]]trykket blev [[før]]ste gang brugt af [[fransk]]manden [[Celine Dion|Emile Bompac]] (1853–19197) i [[han]]s [[bog]] ''L'Avenir des sciences [[banan]]ales''.<br /><br /> |
|
| |
|
Linje 202: |
Linje 202: |
|
| |
|
| ==Se også== | | ==Se også== |
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|[[Hi]]p[[pi]]e [[ho]]ur]] |
| '''Presque-vu''' (fra [[sanskrit]] ''déjà vu'', "[[alle]]rede set" [[ud]]tales: ''Sjamæ vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] [[aldrig]] mener at [[hav]]e [[op]]levet en situation og slet ikke flere gange [[tid]]ligere. | | '''Presque-vu''' (fra [[sanskrit]] ''déjà vu'', "[[alle]]rede set" [[ud]]tales: ''Sjamæ vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] [[aldrig]] mener at [[hav]]e [[op]]levet en situation og slet ikke flere gange [[tid]]ligere. |
|
| |
|
Linje 210: |
Linje 210: |
|
| |
|
| {{Citat1|Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette [[her]] für|[[Hitler]]|Om [[1. verdenskrig]]}}<br /><br /> | | {{Citat1|Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette [[her]] für|[[Hitler]]|Om [[1. verdenskrig]]}}<br /><br /> |
| | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happy hour]] |
| | {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst denne [[artikel]]<ref>[[Det]] spurgte du ''også'' om sidste gang</ref> før?|Dig|denne [[artikel]]<ref>nej, du har [[aldrig]] læst [[denne]] [[artikel]] [[før]]</ref>}}<br /> |
| | {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] set dig før?|Dig|Hende den lækre fra parallelklassen}}<br /> |
| | {{Wikipedia|Deja-vu}} |
| | |
| | '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "allerede set" udtales: ''Desja vy'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have oplevet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. |
| | |
| | [[Op]] til [[69]] [[procent]] af den [[dansk]]e befolkning lider af ''deja-vu'' en eller flere gange dagligt. [[Under]]søgelser [[vis]]er, at der er 99 [[procent]] sammenfald mellem [[disse]] [[demografi]]ske [[gru]]pper og seerne på [[DR]]1.<ref>Samt seerne på [[DR2]] og [[DR3]]</ref> |
| | |
| | Begrebet blev [[før]]ste gang brugt af [[fransk]]manden [[Jean-Paul Sartre|Emile Boirac]] (1851–1917) i hans [[bog]] ''L'Avenir des sciences [[abnorm]]ales''.<br /><br /> |
| | |
| | {{Citat1|Sigh meg, harr jag iche [[op]]levett [[det]]the [[her]]r für|[[HC Andersen]]|Om [[3. verdenskrig]]}}<br /><br /> |
|
| |
|
| | '''Deja-vu''' (fra [[fransk]] ''déjà vu'', "[[alle]]rede set" udtales: ''Desja vy'') betegner [[det]] [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en situation en eller flere gange [[tid]]ligere. |
| [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happiest hour]]{{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst [[denne]] [[artikel]] før?|Dig|denne [[artikel]]}}<br /> | | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|Happiest hour]]{{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] læst [[denne]] [[artikel]] før?|Dig|denne [[artikel]]}}<br /> |
| {{Citat|Sig mig, har jeg [[ikke]] set dig før?|Dig|[[Hende den lækre fra parallelklassen]]}}<br /> | | {{Citat|Sig mig, har [[jeg]] [[ikke]] set [[dig]] [[før]]?|Dig|[[Hende den lækre fra parallelklassen]]}}<br /> |
| {{Wikipedia|Deja-vu}} | | {{Wikipedia|Deja-vu}} |
|
| |
|
| '''Deja-vuelo''' (fra [[spansk]] ''déjà vuelta'', "[[al]]lerede set" udtales: ''Dekha huwelta'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en [[si]]tuat[[ion]] en eller flere gange [[ti]]d[[lig]]ere en eller flere gange [[tid]]lig[[er]]e en eller flere [[gang]]e [[tid]]ligere.<ref>[[Jeg]] har [[helt]] klart genoplevet [[dette]] [[ti]]dligere en eller flere gange [[tid]]ligere</ref> | | '''Deja-vuelo''' (fra [[spansk]] ''déjà vuelta'', "[[al]]lerede set" udtales: ''Dekha huwelta'') betegner det [[fænomen]], at [[man]] mener at have [[op]]levet en [[si]]tuat[[ion]] en eller flere gange [[ti]]d[[lig]]ere en eller flere gange [[tid]]lig[[er]]e en eller flere [[gang]]e [[tid]]ligere.<ref>[[Jeg]] har [[helt]] klart genoplevet [[dette]] [[ti]]dligere en eller flere gange [[tid]]ligere</ref> |
| Ofte [[op]][[lever]] læsere det [[fænomen]], at de synes, de netop har læst [[den]] [[tekst]], de er ''i gang med'' at læse. [[Dette]] kaldes [[Stereotest|stereoskopisk]] [[Kognitiv dissonans|parallelinterferens]] og skyldes en uendelig [[lille]] [[tid]]sforskydning i perceptionen af [[vis]]uelle [[in]]puts, korreleret med de ''synkront auditive impulser''. | | Ofte [[op]][[lever]] læsere det [[fænomen]], at de synes, de netop har læst [[den]] [[tekst]], de er ''i gang med'' at læse. [[Dette]] kaldes [[Stereotest|stereoskopisk]] [[Kognitiv dissonans|parallelinterferens]] og skyldes en uendelig [[lille]] [[tid]]sforskydning i perceptionen af [[vis]]uelle [[in]]puts, korreleret med de ''synkront auditive impulser''. |
| [[Op]] til [[42]]% af den [[nord]][[dansk]]e befolkning lider af ''deja-vu'' en eller flere gange dagligt en eller flere gange [[tid]]ligere. [[Under]]søgelser [[vis]]er en eller flere gange [[tid]]ligere, at der er [[69]]% sammenfald mellem [[disse]] [[demografi]]ske [[gru]]pper og seerne på [[DR]]1.<ref>Samt seerne på [[Astrologi|Krebsekanalen]] og [[Numerologi|Fjernsynsingeniørkanalen]]</ref> | | [[Op]] til [[42]]% af den [[nord]][[dansk]]e befolkning lider af ''deja-vu'' en eller flere gange dagligt en eller flere gange [[tid]]ligere. [[Under]]søgelser [[vis]]er en eller flere gange [[tid]]ligere, at der er [[69]]% sammenfald mellem [[disse]] [[demografi]]ske [[gru]]pper og seerne på [[DR]]1.<ref>Samt seerne på [[Astrologi|Tossekanalen]] og [[Numerologi|Matematikerkanalen]]<sup><small>['''[[69]]''']</small></sup></ref> |
| | |
| [[Ud]]trykket blev [[før]]ste gang brugt af [[fransk]]manden [[Celine Dion|Emile Bompac]] (1853–19197) i [[han]]s [[bog]] ''L'Avenir des sciences [[banan]]ales''.<br /><br />
| |
|
| |
|
| | [[Ud]]trykket blev [[før]]ste gang brugt af [[fransk]]manden [[Celine Dion|Emile Lautrec]] ([[1453]]–19197) i [[han]]s [[bog]] ''L'Avenir des sciences [[banan]][[al]]es''.<br /><br /> |
| | [[Billede:Twins_again.jpg|thumb|250px|[[Determinisme|Happy ho]]ur]] |
|
| |
|
| ==Jamais-vu les notes de pied== | | ==Jamais-vu les notes de pied== |
| <references> | | <references /> |
|
| |
|
| [[Kategori: Psykologi]][[Kategori:Ting som almindelig mennesker ikke fatter en brik af]][[kategori:sygdomme]][[Kategori:Filosofi]][[Kategori:Fænomener]] | | [[Kategori: Psykologi]][[Kategori:Ting som almindelig mennesker ikke fatter en brik af]][[kategori:sygdomme]][[Kategori:Filosofi]][[Kategori:Fænomener]] |
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
- — Dig om Hende den lækre fra parallelklassen
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69 procent af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99 procent sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[3]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op mod 69 procent af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99 procent sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[4]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[5] Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir perdu des sciences psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Se også
Se også
Presque-vu (fra sanskrit déjà vu, "allerede set" udtales: Sjamæ vy) betegner det fænomen, at man aldrig mener at have oplevet en situation og slet ikke flere gange tidligere.
Op til 99%[6] af den franske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt.[7] Undersøgelser viser, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[8]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[9] Alfred Prufrock (1951–2017) i hans bog L'Avenir des pedophiles psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
Deja-vuelo (fra spansk déjà vuelta, "allerede set" udtales: Dekha huwelta) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere.[10]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op til 42% af den norddanske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt en eller flere gange tidligere. Undersøgelser viser en eller flere gange tidligere, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[11]
Se også
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Udtrykket blev første gang brugt af franskmanden Emile Bompac (1853–19197) i hans bog L'Avenir des sciences bananales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[1]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op mod 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[2]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[3] Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir perdu des sciences psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Se også
Se også
Presque-vu (fra sanskrit déjà vu, "allerede set" udtales: Sjamæ vy) betegner det fænomen, at man aldrig mener at have oplevet en situation og slet ikke flere gange tidligere.
Op til 99%[4] af den franske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt.[5] Undersøgelser viser, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[6]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[7] Alfred Prufrock (1951–2017) i hans bog L'Avenir des pedophiles psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
For those
without comedic tastes, the "questionable parody" of this website called
Wikipedia think they have an article very remotely related to
Deja-vu.
Deja-vuelo (fra spansk déjà vuelta, "allerede set" udtales: Dekha huwelta) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere.[8]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op til 42% af den norddanske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt en eller flere gange tidligere. Undersøgelser viser en eller flere gange tidligere, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[9]
Udtrykket blev første gang brugt af franskmanden Emile Bompac (1853–19197) i hans bog L'Avenir des sciences bananales.
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
- — Dig om Hende den lækre fra parallelklassen
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69 procent af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99 procent sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[3]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op mod 69 procent af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99 procent sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[4]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[5] Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir perdu des sciences psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Se også
Se også
Presque-vu (fra sanskrit déjà vu, "allerede set" udtales: Sjamæ vy) betegner det fænomen, at man aldrig mener at have oplevet en situation og slet ikke flere gange tidligere.
Op til 99%[6] af den franske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt.[7] Undersøgelser viser, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[8]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[9] Alfred Prufrock (1951–2017) i hans bog L'Avenir des pedophiles psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
Deja-vuelo (fra spansk déjà vuelta, "allerede set" udtales: Dekha huwelta) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere.[10]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op til 42% af den norddanske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt en eller flere gange tidligere. Undersøgelser viser en eller flere gange tidligere, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[11]
Se også
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Udtrykket blev første gang brugt af franskmanden Emile Bompac (1853–19197) i hans bog L'Avenir des sciences bananales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[1]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op mod 69% af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[2]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[3] Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir perdu des sciences psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Se også
Se også
Presque-vu (fra sanskrit déjà vu, "allerede set" udtales: Sjamæ vy) betegner det fænomen, at man aldrig mener at have oplevet en situation og slet ikke flere gange tidligere.
Op til 99%[4] af den franske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt.[5] Undersøgelser viser, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[6]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden[7] Alfred Prufrock (1951–2017) i hans bog L'Avenir des pedophiles psychiques.
Sigh meg, haar jag iche oplevett dhette her für
Sig mig, har jeg ikke set dig før?
- — Dig om Hende den lækre fra parallelklassen
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Op til 69 procent af den danske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt. Undersøgelser viser, at der er 99 procent sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[10]
Begrebet blev første gang brugt af franskmanden Emile Boirac (1851–1917) i hans bog L'Avenir des sciences abnormales.
Deja-vu (fra fransk déjà vu, "allerede set" udtales: Desja vy) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere.
Deja-vuelo (fra spansk déjà vuelta, "allerede set" udtales: Dekha huwelta) betegner det fænomen, at man mener at have oplevet en situation en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere en eller flere gange tidligere.[11]
Ofte oplever læsere det fænomen, at de synes, de netop har læst den tekst, de er i gang med at læse. Dette kaldes stereoskopisk parallelinterferens og skyldes en uendelig lille tidsforskydning i perceptionen af visuelle inputs, korreleret med de synkront auditive impulser.
Op til 42% af den norddanske befolkning lider af deja-vu en eller flere gange dagligt en eller flere gange tidligere. Undersøgelser viser en eller flere gange tidligere, at der er 69% sammenfald mellem disse demografiske grupper og seerne på Danmarks Radio1.[12]
Udtrykket blev første gang brugt af franskmanden Emile Lautrec (1453–19197) i hans bog L'Avenir des sciences bananales.
Jamais-vu les notes de pied