Andrew Johnson

Andy Johnson kunne godt blive en lille smule stram i betrækket, når han kom til at tænke på den flok hundehoveder og hængerøve, skvatmikler og socialdemokrater, der bekæmpede ham i kongressen. Ray Ban-solbrillerne var en gave fra hans onkel Ray, optikeren.

Andrew Andy Johnson fødtes den 29. december 1808. Moderen var straks sikker på, at han ville blive elektriker. "Er han montør?" spurgte hun og mærkede efter i bleen. Men det var Andy ikke. Han var skabt til noget meget større - nemlig at afløse Aberham Linkål på den taknemmelige, feterede og prestigefyldte præsidentpost, som præsident nummer 17.

Johnsons popularitet er stensolid: Konstant ligger han på Top 10-listen over amerikanske præsidenter. I rækken af præsidenter, som kongressen har forsøgt at afsætte igennem en rigsretssag, er han numero uno.

		Præsidenten er sin egen værste rådgiver og sin egen værste forsvarer
	Senator Charles Sumner

Andy Johnson fik æren af at præsidere over det gnidningsfrie og harmoniske forløb, da Syd- og Nordstaterne skulle samles i De Forenede Stater igen - Reconstruction.

Barndom og ungdom

Ja, der er ikke meget at skrive om. Det hele gik som smurt. De første 3 år havde Andy både en mor og en far, så der var ikke noget at klage over. Så døde farmand, men pyt, der var jo stadig vor mor tilbage. Hun havde ingen penge og begyndte at sy og væve for hele byen. Ofte sad lille Andy som på nåle og ventede på at kunne springe ind til naboen med de bukser, som nu var blevet vendt for tredje gang.

Da man ikke kunne gå på gymnasie eller universitet dengang, blev Andy oplært af sin mor til at blive skrædder. Andy og lillebroren valgte utaknemmeligt nok at rende hjemmefra, da moderen giftede sig igen med en sød og dejlig mand, hvis eneste småfejl var lidt religiøst hysteri, lidt psykopati og voldelige overfald og det var såmænd nok i virkeligheden PET der havde givet ham en økse i hånden og bedt ham overfalde børnene.

POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE siger:
	"Ja, det beklager vi også meget. Vi lokkede. Det skete desværre igen for nylig med en somalier, der ellers er en helt anstændig og elskelig person, der hellere vil sende andre i døden end at gøre en flue fortræd. Nu arbejder vi på at tilrettelægge vore arbejdsgange sådan, at det ikke gentager sig."
	"Vi bekæmper trusler mod den indre sikkerhed og befolkningens tryghed"

Som 18-årig blev han gift med sit livs Eliza, der netop havde fået lært manerer af professor Higgins. Hun lærte Andy at regne og skrive, foruden andre af privatlivets glæder, hvilket resulterede i et utal af børn og fladlus.

Ind i politik

Nu havde den unge Andy altid fundet stor glæde ved at diskutere. Det skete ikke så sjældent, at han i gaderne fik gerådet sig i disput med en blindfødt om den horrible gule farve på de nye frimærker eller diskuterede byens whisky-priser med formanden for afholdsforeningen, Engelbert Humperdink.

For at slippe af med stodderen valgte man ham til senatet, så var der ro så længe. Blandt den senere præsidents største bedrifter var, at han forærede jord til fattige bønder. Helt igennem nice dér.

Så blev han guvernør over Tennessee, selv om det er meget svært at stave til, for Eliza hjalp ham.

Slavespørgsmålet

Det var ved at trække op til en borgerkrig på grund af det store slavespørgsmål: Hvornår er en sort mand en nigger? Andys holdning var meget afslappet. For ham var alle sorte = slaver, men de måtte da godt få bedre vilkår for hans skyld. Da Tennessee forlod unionen sammen med resten af sydstaterne, der ville have lov til at kalde negrene lige hvad de ville, blev Andy siddende i De Forenede Staters kongres - som den eneste politiker fra sydstaterne.

Andy insisterede på at få sine solbriller med på valgplakaten. Og navnet på brillerne, naturligvis, onkel Ray havde jo en forretning, der skulle løbe rundt.

I 1863 frigav Andy sine egner slaver og diskuterede nu med hvem det skulle være, at slaverne burde have stemmeret, hvis ellers de gad passe deres arbejde.

Denne afslappede og afklarede holdning sparkede ham helt til tops i politik, da Aberham Linkål havde slidt sin første vicepræsident op og skulle bruge en ny til valget i 1864.

Vicepræsident

Dårligt havde Andy aflægt vicepræsidenteden og smidt sokkerne over stoleryggen, før en eller anden b-skuespiller skød Lincoln lige i knoppen, så han gik glip af den festlige finale på skuespillet "Min sjove fætter fra Amerika 2.0 - Nu med uden musik" den 14. april 1865.

Vicepræsident Johnson måtte aflægge præsidenteden om morgenen den femtende, mens Lincoln bare lå og drev den af i et lille hus overfor teatret, uden engang at gide at trække vejret. Det fede dovendyr.

Se hovedartiklen Mordet på Lincoln og få indsigt i de smudsige detaljer.

Præsident

Præsidentens hovedopgave gik ud på at få sydstaterne til at føle sig rigtig hjertelig velkommen tilbage i Unionen. Der blev noget fællessang og snobrød og bægerklang til ud på de lyse timer og for gamle dages skyld hængte man en neger i ny og næ. Men en fri neger - ikke en slave. På den måde vænnede sydstaterne sig til de nye tider, lidt efter lidt.

Rigsretssag forsøg nr. 1

Den 21. november 1867 forsøgte kongressen for første gang at afsætte præsident Johnson. De fremlagde en liste med klager over ting, som præsidenten efter deres mening ikke gjorde godt nok. Vi gider kan ikke gennemgå dem alle her, vi nøjes med et lille uddrag:

1. Ses ofte iført skjorte, der ikke matcher med manchetterne
2. Bliver pissesur bare man prøver at forklare ham, hvordan han skal passe sit arbejde
3. Har alt for mange børn
4. Ser sur ud på billeder
5. Lugter af Stimorol.

Den 5. december 1867 kom det til en afstemning om rigsretssagen i kongressen. Tre repræsentanter mistede livet og en fjerde sin mødom, inden resultatet forelå i en sø af blod, papir, bræk og hostesaft: Kongressen havde forkastet at føre rigsretssag med stemmerne 108 imod, 57 for samt en enkelt stemme for at Ulandskalenderen skal skifte navn til Julekalenderen, ligesom i gamle dage.

Rigsretssag forsøg nr. 2

Præsident Johnson ville gerne fyre krigsminister Edwin Stanton for uterlighed. Så det gjorde han i august 1867. Den nye krigsminister Lorenzo Thomas mødte op i krigsministeriet, men blev smidt ud på røv og albuer af Stanton, der ikke havde tænkt sig at gå frivilligt.

Mens dette stod på var kongressen på ferie, så de kunne ikke blande sig. Det kunne de til gengæld da de kom tilbage fra Mallorca med toldfri sprut og ubanderolerede smøger, og så kan de nok være, at de blev sure. De havde nemlig lavet en lov der betød, at de kunne kalde præsidentens fyringer tilbage, hvis det passede dem. Og det gjorde det, så de trak fyringen af Stanton tilbage i januar 1868.

Da præsidenten jo allerede havde udnævnt en afløser i kongressens fravær, besluttede man - nødtvunget og ud fra de ædleste motiver - at vælte præsidenten af pinden for forsøg på statskup og autonomi.

I tre måneder kævlede de ærede medlemmer indbyrdes, indtil de ikke engang selv kunne undgå at se, at de var en forbandet samling magtsyge hyklere. I pinlig tavshed over denne nye selverkendelse, sendte de sagen til afstemning. En enkelt stemmes forskel betød, at Johnson bevarede sin post.

Hvad lavede han ellers?

• Han købte Alaska af englænderne, så Sarah Palin havde et sted at blive guvernør
• Han smed franskmændene ud af Mexico, så der blev bedre plads til spaniolerne
• Han slåssede og diskuterede med den skide kongres, til hans mundvige totalt havde mistet evnen til at pege opad.

Løsgænger

Johnson gad ikke de politiske partier, selv om han havde set hvor søde og dejlige rigtige politikere er. Derfor stod han uden for partiapparatet i sin præsidentperiode. Lincoln var blevet valgt af republikanerne, men Johnson forsøgte ved valget i '68 at blive opstillet for demokraterne. Uden at være medlem. De betakkede sig. Så præsidenten blev aldrig præsidentkandidat.

		Græd ikke - vær som mig og vi mødes i Helvede
	Johnsons sidste ord

Ekspræsident

Hvis man skal finde ud af, om man har været en populær præsident, så skal man bare stille op til et andet valg og se, hvordan det går. Johnson stillede op til senatet i 1868 og tabte. Så stillede han op til repræsentanternes hus i 1872. Og tabte. I 1874 fik den lovgivende forsamling i Tennessee så ondt af ham, at de - uden vælgernes harske dom - valgte ham til senatet. Den første, sidste og eneste tale senator Andy Johnson holdt blev vel modtaget - endda med stående ovationer - selv om hans krav om fri porno ikke fik flertal.

Andrew Johnson blev begravet i august 1875 indsvøbt i det amerikanske flag og med en kopi af grundloven under sit hoved i Greeneville, Tennessee. Han døde kort efter.