|
|
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
Linje 21: |
Linje 21: |
| *[[Christiania|Dyrehavsbakkerne]], her kan du og din [[familie]] være heldige at komme [[helt]] tæt på en ægte eskimo | | *[[Christiania|Dyrehavsbakkerne]], her kan du og din [[familie]] være heldige at komme [[helt]] tæt på en ægte eskimo |
| *[[Horsens]] [[stat]]s[[fængsel]] (hvis du spørger om lov) | | *[[Horsens]] [[stat]]s[[fængsel]] (hvis du spørger om lov) |
| Christianshavn metrostation. | | *Christianshavn metrostation. |
| [[Kategori:Nuttede dyr]] | | [[Kategori:Nuttede dyr]] |
| [[Kategori:Navnløse personer]] | | [[Kategori:Navnløse personer]] |
| [[Kategori:Antropologi]] | | [[Kategori:Antropologi]] |
Nuværende version fra 26. okt. 2011, 10:36
Det inuitiske kosmos er ikke styret af nogen, der er ingen sol, såvel som der ingen straf er for børn og voksne i denne verden
— Den grønlandske forfatter Rachel Attituq Qitsualiks om Grønlandsk mytologi
Vi tror ikke, vi frygter.
Eskimoen (inuvialuit kalaallit) er et stort rødbrunt menneske af en art. Den kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 500 kilogram, hvilket gør den til den største menneskeart. Eskimoen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger, søfugle, unge hvalrosser, ja, faktisk en hvilken som helst kilde til kød - også ådsler og menneskers efterladte affald, hvilket gør den til en potentielt temmelig farlig nabo i arktiske samfund, fx på Svalbard.
Fødevaner
Som fangstmetode bruger eskimoen sine store lodne hænder og hjørnetænder, sin fantastiske lugtesans og ikke mindst sin evne til at ville undersøge og udforske, som ofte bringer den på kollisionskurs med menneskets samfund, men som også holder den i live, når føden er knap og fantasien må hjælpe til.
Eskimoen er større og længere end de øvrige menneskeracer, med længere hals og smallere hoved. Dens tænder er ekstremt godt tilpasset livet som kødæder.
Hjørnetænderne er noget større end andres, og dens kindtænder er skarpere og mere takkede. Dette skyldes at eskimoen næsten udelukkende lever af kød, mens andre af dens kaliber, fx grønlændere, også spiser planteføde, fx bær og græsser.
Seksuallivet
Eskimoen er kønsmoden efter 3-4 år og parringstiden er marts-maj. Den parrer sig kun hver 3. år. Derefter er den drægtig i 7-8 måneder og føder som regel to unger. Drægtige hunner (eskimøer) tilbringer vinteren i selvgravede snehuler. Ungerne er meget små ved fødslen og blinde de første 28-30 dage. Ungerne dier 1-2 år, og klarer sig selv efter 2-3 år. Ud over parringstiden og opfostringen af ungerne, lever eskimoen mest alene. Den er aktiv både om dagen og om natten. Eskimoen er en god svømmer, men kan også bevæge sig hurtigt til fods - den kan opnå en hastighed på 55 kilometer i timen. I alt findes der 47 arter af eskimoer, men den mest udbredte er Finn. Arten Finn er hermafroditisk, og derfor spreder den sig meget nemt.
Hvor kan jeg se eskimoer?
Bidragsydere:
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.