Sigøjnere

Un gitane n'est ni mauvais ni bon; Il vole juste ce qu'il doit voler

— John Donne om hvem det var, som stak af med naboens datter hende den lækre fra parallelklassen

Sigøjnerkvinderne kan kendes på deres let spredte ben, deres bare skuldre, den udfordrende kropsholdning, den indladende mine, den dybe kavalergang og den kropsnære beklædning, som viser noget, men ikke det hele. Øverst i midten er indsat en lille, grædende sigøjnerdreng. I en alder af fire år er han allerede ekspert i taskenspilleri

Sigøjnere er et strejfende, nomadisk folk, som alle bor i skurvogne, trukket af æsler eller muldyr, og som fortrinsvis lever af guitarmusik, indbrud, taskenspilleri, klunsning fra lossepladsen og deslige. Af natur er de meget romantiske, hvorfor de af og til også kaldes for romaer. Samtidig gør deres mørke glød dem dog yderst lidenskabelige, så de har let ved at trække kniven og indlede årelange blodige vendettaer slagsmål.

Sigøjnerkvinderne er meget smukke, i hvert fald så længe de endnu er unge, og de går alle som én udfordrende klædt med dybe kavalérgange og særdeles prangende guldsmykker. De er som regel drønhotte i sengen, men helt upålidelige, hvilket også er nærmere beskrevet i indtil flere operaer.

Derfor er det heller ikke let at score sådan en attraktiv pige, for hun har sandsynligvis røvrendt og stjålet fra dig mindst tre gange inden I når sengekanten. Og der er ikke noget større turn-off end når sigøjnerpigen hiver dine underbukser af i farten for at sælge dem.

Sigøjnerbørnene er yderst nuttede og har store, mørke øjne, hvilket ofte er afbilledet på malerier. De har yderst let til tårer, men stol ikke på dem. Øjeblikket efter stjæler de din portemonnæ (pung) og løber hånligt leende bort mod solnedgangen, mens tårerne løber fra deres runde æblekinder.