Tyrolsk jodlebjørn

Tyrolsk jodlebjørn (Ursus Alpinus Broelus)

Den Tyrolske jodlebjørn, er en underart af den kaukasiske bjørneart; Nynnebamserne (Ursus Teddy Melodious). Jodlebjørnen har fået sit navn, efter dens særprægende parringskald, som er en variation af faldende og stigende melodiske toner.

Jodlebjørnen er atypisk fra de fleste andre bjørnearter, da den ikke går i hi, men istedet ofte hænger på småbarer og after-ski-restauranter, iklædt lederhosen og tyrolerhat.

Jodlebjørnen har siden middelalderen været udsat for intens jagt, grundet dens særlige underpels, som er hovedbestanddel i styrtløbstophuer, hvilket har medført, at den har været i stor tilbagegang i mellemeuropa.

I mellemkrigsårene (1920-1936) nød jodlebjørnen stor opmærksomhed, grundet dens sammenlignelighed med tyske herremænd, som på den tid oftest sås i netop lederhosen, tyrolerhat og +50 kilo. Dette gjorde, at græsrodsbevægelser oprettede særlige jodlebjørne-afdelinger, med det formål, at få bestanden af jodlebjørne i Tyrol, til at stige. Man forsøgte at efterligne jodlebjørnens parringsbrøl, for at lokke bjørne til særlige avlscentre. En af datidens tyrolere, som havde stor succes med at brøle, var plattyskeren Herman Göring, som senere fik en omdiskuteret karriere inden for det tyske luftvåben under 2. verdenskrig.

Op gennem sidste del af forrige århundrede, gik bestanden af jodlebjørne drastisk nedad. En af hovedårsagerne var den øgede luftforurening, som påvirkede hanbjørnenes stemmebånd, hvilket gjorde at deres karakteristiske parringsbrøl blev ændret, og ikke kunne tiltrække hunbjørnen i samme omfang som tidligere.
En anden årsag, var europæernes stigende forbrug af andre øltyper end pilsner, som netop er jodlebjørnens hovedernæringskilde.

Man har nu iværksat en redningsaktion, for at få jodlebjørnen tilbage til alperne, og ved salg af jodlebjørne-merchandise håber man, at skaffe økonomi til en avl- og miljøindsats, for at fremme jodlebjørnens levevilkår.