|
|
| (29 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Billede:lesmis.jpg|thumb|300px|Endnu én - af ''virkeligt'' mange filmplakater, der bærer samme layout som plakaten til "''[[Ringenes Herre|Ringenes Herre - Eventyret om Ringen]]''" fra 2001.]] | | [[Billede:lesmis.jpg|thumb|337px|Endnu én - af ''[[virkelig]]t'' [[mange]] [[film]]pla[[kat]]er, der bærer samme layout som plakaten til "''[[Ringenes Herre|Ringenes Herre - Eventyret om Ringen]]''" fra [[2001]]]]'''Les Misérables''' ([[2012]]) på film, handler om en [[flok]] [[menneske]]r, der trods vekslende talent for samme, insisterer på at synge [[hvad som helst]], som [[normal]]e [[menneske]]r bare ville ''sige'' - eller i nogle [[tilfælde]] klare med ''fagter''.<br />Filmens primære roller er en kommende [[rig]] [[borg]]mester, som sad 19 år i [[fængsel]] for at stjæle en ''[[bas]]se'' [[ho]]s [[bag]]e[[ren]], en [[Panser|strisser]], der vier sit liv til at [[brød]]tyven [[dør]] <s>[[på]] [[pi]][[Waterboarding|nebæ]]nken</s> [[bag]] [[tre]]mmer, en [[mø]]rkhåret enlig mor, der ifølge [[bog]]en er lyshåret, en [[Delebarn|forældreløs]] [[Tæve|tøs]] ved navn ''[[Ko]][[te]][[let]]'' og en [[rød]]h[[Ro|åre]]t [[Skvat|tud]]efrans, som frier til piger, han kun har set i 28 [[sekund]]er. |
| | |
| '''Les Misérables''' (2012) på film, handler om en flok [[menneske]]r der trods vekslende talent for samme, insisterer på at synge hvad som helst som normale mennesker bare ville ''sige'' - eller i nogle tilfælde; klare med ''fagter''. Filmens primære roller, er en kommende rig borgmester der sad 19 år i [[fængsel]] for at stjæle en basse hos bageren, en strisser der vier sit liv til at brød-tyven dør bag tremmer, en mørkhåret enlig mor der ifølge bogen er lyshåret, en forældreløs ved navn ''Kotelet'' og en [[rød]]håret tudefrans der frier til piger han kun har set i 28 sekunder. | |
| | |
| ==Handling== | | ==Handling== |
| Filmen begynder med at Wolverine endnu ikke har opdaget sine kløer, og derfor arbejder med at slæbe skibe væk fra havet så de ikke bliver våde. ''Fat Maximus'' - overbevisende spillet af [[Russell Crowe]] - sender Wolverine væk, med en besked om at han skal have stemplet sit pas på et kontor oppe i bjergene, uagtet af EU holder stædigt fast i arbejdskraftens fri bevægelighed. Pga. sult, hjemløshed, xenofobi og almindelig elendighed, glemmer Wolverine at få stemplet passet, men husker til gengæld at stjæle kirkesølvet, fra den eneste mand der gider at servere ham et måltid mad. Herefter bruger Wolverine kirkesølvet på at åbne en sweat shop, og købe sig til en position som [[borgmester]].
| | [[Film]]en [[beg]]ynder med at [[Ulv|Wolv]]erine endnu ikke har opdaget sine kløer og [[derfor]] [[arbejde]]r med at slæbe skibe væk fra havet, så de ikke bliver våde. ''Fat Maximus'' - [[over]][[be]][[vis]][[ende]] [[spil]]let [[af]] [[Russell Crowe]] - sender Wolverine væk med en besked om, at han skal have stemplet sit [[pas]] på et kontor oppe i bjergene, uagtet at EU stædigt holder fast i arbejdskraftens fri bevægelighed. Pga. [[sult]], [[hjem]]løshed, [[xenofobi]] og [[almindelig]] [[el]][[en]][[dig]][[hed]], glemmer Wolverine at få stemplet passet, men husker til gengæld at stjæle [[kirke]]s[[øl]]vet, fra den eneste mand, som gider at servere [[ham]] et [[mål]]tid [[mad]]. Herefter bruger Wolverine kirkesølvet på at åbne en ''sweat shop'' og købe sig til en position som [[borgmester]].<br />I Wolverines sweat shop arbejder den [[mø]]rk[[hår]]ede [[blondine]] ''Fantine'', som er mor til ''Kotelet'', hvilket hendes kolleger ikke må vide, så [[natur]]ligvis finder de [[ud]] [[af]] [[det]]. Fireogethalvt minut senere har Fantine solgt sine tænder, sit hår og sin [[krop]], for at kunne sende [[penge]] til [[Borat]] og [[Dannie Druehyld|Bellatrix Lestrange]], som begge bliver betalt for at udnytte Kotelets <s>genitalier</s> arbejdskraft. Samtidig dør Fantine af ét-eller-andet [[slem]]t, der [[dog]] ikke er værre end at hun kan synge sin [[svane]]sang. Wolverine køber Kotelet på [[sort]]b[[ør]]sen, medens pigen står på bare tæer ude i sneen, men uden at [[føl]]e [[kul]]de. |
| | |
| I Wolverines sweat shop arbejder den mørkhårede blondine ''Fantine'' der er mor til Kotelet, hvad hendes kolleger ikke må vide, så naturligvis finder de ud af det. 5 min senere har Fantine solgt sine tænder, sit hår og sin krop, for at kunne sende penge til [[Borat]] og [[Dannie Druehyld|Bellatrix Lestrange]] der bliver betalt for at udnytte Kotelets arbejdskraft. Samtidig dør Fantine af ét-eller-andet slemt, der dog ikke er værre end at hun stadig kan synge. Wolverine køber Kotelet på sortbørsen, medens pigen står på bare tæer ude i sneen, men uden at føle kulde. | |
| | |
| ===Mange år senere=== | | ===Mange år senere=== |
| [[Billede:lesmis2.png|left|thumb|300px|Fantine og Kotelet, om deres komplekse forhold.]] | | [[Billede:lesmis2.png|left|thumb|441px|Fantine og Kotelet, om deres komplekse forhold]] |
| Fat Maximus leder stadig efter Wolverine som i sagens natur bør fængsles, selvom straffen er udstået, og Wolverine selv har valgt at gå under jorden i lige netop det kvartér hvor Fat Maximus er [[politi]]chef. Og for at være endnu mere forklædt, køber Wolverine inde i dagslys, midt på åben gade. På én af indkøbsturene, ser ''[[Lili Elbe]]'' Kotelet - i under et halvt minut - og bliver så betaget af hendes misdannede øjne, at kærligheden øjeblikkelig blomstrer. Faktisk bliver Lili Elbe så glad for Kotelet, at han/hun tager hen til sine revolutionære venner, og synger en sang om hvor forelsket han er. Ikke længe efter, bliver hele selvskabet pløkket ned af Fat Maximus' styrker - bortset fra Lili Elbe, for det regnes som dårlig stil at skyde <s>transer</s> rødhårede. Havde Lili Elbe været en rigtig mand, havde han som eneste overlevende nu skudt sig selv i skam og afmagt, men da Kotelets [[fisk]]eøjne er så schmåkke, gør han/hun det ikke. Til gengæld redder Wolverine ham/hende op af kloakkerne, hvorefter Fat Maximus begår selvmord ved at hoppe i Seinen, modsat i bogen, hvor han skyder sig en kugle for panden. | | ''Fat Maximus'' leder stadig efter Wolverine, som i sagens natur bør fængsles, selvom [[straf]]fen er udstået og Wolverine selv har valgt at gå [[under]] [[jord]]en i lige netop det kvartér, hvor ''Fat Maximus'' er [[politi]]chef. Og for at være endnu mere forklædt, så køber Wolverine sine [[smøg]]er og [[økologi]]ske [[sød]][[mælk]] ind i [[da]]gslys, midt på åben gade. På én af indkøbsturene, ser ''[[Lili Elbe]]'' Kotelet - i under et halvt minut - og bliver så betaget af hendes misdannede øjne, at [[kærlighed]]en [[øje]][[blik]]kelig [[blomst]]rer. Faktisk bliver Lili Elbe så glad for Kotelet, at han/hun tager hen til sine [[revolution]][[ære]] [[ven]]ner og synger en sang om, hvor forelsket han/hun er. Ikke længe efter, bliver hele selskabet pløkket ned af Fat Maximus' styrker - bortset fra ''Lili Elbe'', for det regnes som [[dårlig]] [[stil]] at skyde <s>[[tran]]ser</s> [[rød]][[hår]]ede. Havde Lili Elbe været en [[rig]]tig [[mand]], havde han som eneste overlevende nu skudt sig selv i [[skam]] [[og]] [[af]][[magt]], men da Kotelets [[fisk]]eøjne er så ''schmåkke'', gør han/hun det ikke. Til gengæld redder Wolverine ham/hende op af [[kloak]]kerne, hvorefter Fat Maximus begår [[selvmord]] ved at hoppe i Seinen, modsat i bogen, hvor han skyder sig en [[kugle]] [[for]] [[pande]]n. |
| | | ==La fin heureuse== |
| Kotelet og Lili Elbe gifter sig, og Wolverine fejrer den store dag, ved at sætte sig til at dø for øjnene af sin købte datter og hendes mand/kone. Her kommer Fantine's sjæl sammen med præsten med [[kirke]]sølvet, der enten er en engel eller Gud, og synger Wolverine ind i dødsriget, der på mystisk vis, ligner et Paris der benytter orker og/eller christianitter som arkitekter. Fantines sjæl er pga. dårlig planlægning fra instruktørens side, stadig korthåret.
| | [[Ko]][[te]][[let]] og Lili Elbe [[gift]]er [[si]]g, og Wolverine fejrer den store dag ved at sætte sig til at dø for øjnene af sin indkøbte [[da]]tter og hendes ''mand/kone''. Her kommer Fantine's [[sjæl]] sammen med [[præst]]en med [[kirke]][[sølv]]et, der enten er en [[engel]] [[eller]] [[Gud]], og hun synger Wolverine ind i [[død]]sriget, der på en særegen vis ligner et [[Paris]], som [[ben]]ytter [[ork]]er og/eller [[Christiania|christiani]]tter som [[arkitekt]]er. Fantines sjæl er, pga. dårlig [[plan]]l[[æg]]ning fra <s>scriptgirlens</s> instruktørens side, stadig korthåret. |
| | | [[Kategori:Til minde om Florence Foster Jenkins]][[Kategori:Film fra 1991 til 2045]] |
| [[Kategori:Film fra 1991 til 2045]] | |
Endnu én - af virkeligt mange filmplakater, der bærer samme layout som plakaten til "Ringenes Herre - Eventyret om Ringen" fra 2001Les Misérables (2012) på film, handler om en flok mennesker, der trods vekslende talent for samme, insisterer på at synge hvad som helst, som normale mennesker bare ville sige - eller i nogle tilfælde klare med fagter.
Filmens primære roller er en kommende rig borgmester, som sad 19 år i fængsel for at stjæle en basse hos bageren, en strisser, der vier sit liv til at brødtyven dør på pinebænken bag tremmer, en mørkhåret enlig mor, der ifølge bogen er lyshåret, en forældreløs tøs ved navn Kotelet og en rødhåret tudefrans, som frier til piger, han kun har set i 28 sekunder.
Handling
Filmen begynder med at Wolverine endnu ikke har opdaget sine kløer og derfor arbejder med at slæbe skibe væk fra havet, så de ikke bliver våde. Fat Maximus - overbevisende spillet af Russell Crowe - sender Wolverine væk med en besked om, at han skal have stemplet sit pas på et kontor oppe i bjergene, uagtet at EU stædigt holder fast i arbejdskraftens fri bevægelighed. Pga. sult, hjemløshed, xenofobi og almindelig elendighed, glemmer Wolverine at få stemplet passet, men husker til gengæld at stjæle kirkesølvet, fra den eneste mand, som gider at servere ham et måltid mad. Herefter bruger Wolverine kirkesølvet på at åbne en sweat shop og købe sig til en position som borgmester.
I Wolverines sweat shop arbejder den mørkhårede blondine Fantine, som er mor til Kotelet, hvilket hendes kolleger ikke må vide, så naturligvis finder de ud af det. Fireogethalvt minut senere har Fantine solgt sine tænder, sit hår og sin krop, for at kunne sende penge til Borat og Bellatrix Lestrange, som begge bliver betalt for at udnytte Kotelets genitalier arbejdskraft. Samtidig dør Fantine af ét-eller-andet slemt, der dog ikke er værre end at hun kan synge sin svanesang. Wolverine køber Kotelet på sortbørsen, medens pigen står på bare tæer ude i sneen, men uden at føle kulde.
Mange år senere
Fantine og Kotelet, om deres komplekse forhold
Fat Maximus leder stadig efter Wolverine, som i sagens natur bør fængsles, selvom straffen er udstået og Wolverine selv har valgt at gå under jorden i lige netop det kvartér, hvor Fat Maximus er politichef. Og for at være endnu mere forklædt, så køber Wolverine sine smøger og økologiske sødmælk ind i dagslys, midt på åben gade. På én af indkøbsturene, ser Lili Elbe Kotelet - i under et halvt minut - og bliver så betaget af hendes misdannede øjne, at kærligheden øjeblikkelig blomstrer. Faktisk bliver Lili Elbe så glad for Kotelet, at han/hun tager hen til sine revolutionære venner og synger en sang om, hvor forelsket han/hun er. Ikke længe efter, bliver hele selskabet pløkket ned af Fat Maximus' styrker - bortset fra Lili Elbe, for det regnes som dårlig stil at skyde transer rødhårede. Havde Lili Elbe været en rigtig mand, havde han som eneste overlevende nu skudt sig selv i skam og afmagt, men da Kotelets fiskeøjne er så schmåkke, gør han/hun det ikke. Til gengæld redder Wolverine ham/hende op af kloakkerne, hvorefter Fat Maximus begår selvmord ved at hoppe i Seinen, modsat i bogen, hvor han skyder sig en kugle for panden.
La fin heureuse
Kotelet og Lili Elbe gifter sig, og Wolverine fejrer den store dag ved at sætte sig til at dø for øjnene af sin indkøbte datter og hendes mand/kone. Her kommer Fantine's sjæl sammen med præsten med kirkesølvet, der enten er en engel eller Gud, og hun synger Wolverine ind i dødsriget, der på en særegen vis ligner et Paris, som benytter orker og/eller christianitter som arkitekter. Fantines sjæl er, pga. dårlig planlægning fra scriptgirlens instruktørens side, stadig korthåret.
