|
|
(16 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| [[Billede:lo3.jpg|thumb|1000px|Fruerne Heilbunth og Lassen planlægger en shoppingferie til [[New York]]. Det Kgl. Teater, ca. 1941.]] | | [[Billede:lo3.jpg|thumb|503px|Fruerne ''[[Speltkusse|Heilbunth]]'' og ''[[PMS|Lassen]]'' planlægger en shoppingferie til [[New York]]. (arkivbillede fra ''[[Det]] [[Kongelig|Kgl. Teater]], ca. [[1941]]'')]] |
| | |
| {{citat|Icce om jeg Lider den.|H.C. Andersen|Livsens Ondskab}}
| |
|
| |
|
| | {{citat|Icce om jeg Lider den|H.C. Andersen|Livsens Ondskab}} |
| | <br /> |
| {{citat|Uoriginal adfærd, den Herr Andersen!|Gustav Wied|ovenstående}} | | {{citat|Uoriginal adfærd, den Herr Andersen!|Gustav Wied|ovenstående}} |
|
| |
|
| '''Livsens Ondskab''' er en <s>roma</s> [[roman]], en tv-serie, en spillefilm og en række teaterstykker, der handler om en [[Politiker|socialt astumpet]] tolder og en socialt afstumpet [[fattig|bonde]]søn, samt deres syn på hvor socialt afstumpede alle andre er. | | '''Livsens Ondskab''' er en <s>[[rom]]a</s> [[roman]], en tv-serie, en spillefilm og en række teaterstykker, der handler om [[en]] [[Politiker|socialt astumpet]] [[to]]lder og en [[Handicap|socialt afstumpet]] [[fattig|bonde]]søn, samt deres syn på, hvor socialt afstumpede [[alle]] [[andre]] er. |
| __NOTOC__ | | __NOTOC__ |
| ==Kontroverser== | | ==Kontroverser== |
| [[Billede:lo1.jpg|thumb|700px|[[Carl Ottosen|Knagsted]] og Clausen afgører verdens skæbne. Stakkels [[Finland]].]] | | [[Billede:lo1.jpg|thumb|700px|[[Carl Ottosen|Knagsted]] og Clausen afgører verdens skæbne. ''Stakkels [[Finland]]!'']] |
| [[Billede:lo2.jpg|thumb|700px|Fru Thomsen græmmes ved synet af sin eneste søns pukkel.]] | | [[Billede:lo2.jpg|thumb|700px|Ældgamle fru Thomsen <s>[[Spasser|væmmes]]</s> [[Grim|græmmes]] ved synet af sin enbårne søns [[Puk Elgård|puk]]kel <ref>... for slet ikke at [[tal]]e [[om]] [[det]] [[slik]]kede [[Hårgelé|pomadehår]]. Det ser fand'me [[klam]]t [[ud]]!</ref>]] |
| Bogen blev [[op]]rindeligt skrevet med episke sætninger som "''Oi-Hoy! Gryntede grisen.''" og "''Børn er lykkelige, og dyr og kvinder, men vi mennesker er det ikke.''", og netop formuleringerne er de [[hoved]]mistænkte i debatten om, hvorfor selveste ''[[Gustav Wied|Gustav Wied-Selskabet]]''(!) totalt har misforstået en central del af handlingen: ''de'' tror<ref>jf. http://www.gustavwiedselskabet.dk/p_forfatterskab/romaner.html</ref>, at det er [[Lærer|Overlærer Clausen]] der giver Knagsted navnet "''Livsens Ondskab''"<ref>Hint: det er det ikke, men derimod en kvinde.</ref> '''og''' at [[by]]en ''Gammelkøbing'' faktisk er Roskilde<ref>Hvis de selvudnævnte "[[ekspert]]er" ellers havde læst bind to, "''Knagsted''", ville de vide at Gammelkøbing er en FIKTIV provinsby, og at Roskilde optræder med navn(!) samtidig med Gammelkøbings eksistens.</ref>. De læste sgu nok på [[Wikipedia]] inden de dannede selskabet...
| | [[Bog]]en blev [[op]]rindeligt skrevet med episke sætninger såsom "''Oi-Hoy! Gryntede Grisen''," og "''Børn er lykkelige, og Dyr og Kvinder, men vi Mennesker er det ikke''," og netop formuleringerne er de [[hoved]][[mis]]tænkte i debatten [[om]], hvorfor [[selv]]este ''[[Gustav Wied|Gustav Wied-Selskabet]]''(!) totalt har misforstået en central del af handlingen: ''de'' tror<ref>jf. http://www.gustavwiedselskabet.dk/p_forfatterskab/romaner.html</ref>, at det er [[Lærer|Overlærer Clausen]] der giver Knagsted navnet "''[[Liv]]sens [[Ond]][[skab]]''" <ref>Hint: det er det ikke, men derimod en [[kvinde]]</ref> '''og''' at [[by]]en ''[[Ringsted|Gam]]melkøbing'' faktisk er [[Roskilde]].<ref>Hvis de [[selv]]udnævnte "[[ekspert]]er" ellers havde læst bind to, "''Knagsted''", ville de vide, at Gammelkøbing er en ''FIKTIV'' provinsby, og at Roskilde optræder med [[navn]](!), samtidig med [[Gammel]]købings eksistens. Også taler vi slet ikke om, at selv samme bog siger, at Knagsted aldrig har været i Roskilde før han kommer dertil, ''efter'' at være flyttet fra Gammelkøbing.</ref> De læste det sgu [[nok]] [[på]] [[Wikipedia]] inden de dannede selskabet ... |
|
| |
|
| ==Det du skal sige til din lærer, om:== | | ==Det du skal sige til din lærer, om:== |
| ;Knagsted | | ;Knagsted |
| At han tydeligvis [[symbol]]iserer den kristne tankegang om at de Retfærdige skal findes blandt ''toldere og farisæere''<ref>Knagsted dækker næsten begge.</ref>. At han forestiller [[forfatter]]ens holdninger og generelle syn på et dobbeltmoralistisk [[Burgøjser|burgøjser-samfund]]. Og sidst men ikke mindst, at han fremstår som en slags [[Gud]]s Straf over synderne<ref>Jf. Konsul Mørch, og hunde der glor dumt.</ref>. | | At han tydeligvis [[symbol]]iserer den kristne tankegang om, at [[de]] ''[[Ret]][[fæ]]rdige'' skal findes blandt ''toldere og farisæere''<ref>Knagsted dækker næsten begge</ref>. At han forestiller [[forfatter]]ens holdninger og generelle syn på et [[Modsat|dobbelt]][[moral]]is[[tis]]k [[Burgøjser|burgøjser-samfund]]. Og sidst, men ikke mindst, at han fremstår som en slags ''[[Gud]]s [[Straf]]'' [[over]] [[synd]]erne<ref>Jf. [[Ko]]nsul [[Mø]]rch og [[hu]]nde, der glor dumt</ref>. |
| ;Thummelumsen | | ;Thummelumsen |
| Thomsen her, er en [[psykologi]]sk ''case''. Manden lider tydeligvis af et graverende [[mindreværdskompleks]] pga. faderens død (og en solid pukkel), samt et [[stor]]t behov for at hævde sig ved at vende hjem til gården i triumf. Bonuspoint gives, hvis du henviser til [[industrialiseringen]]s opgør mellem borgere og bønder<ref>Syng gerne [[Helge Kjærulff-Schmidt]]s revybasker, "''Vi er Alle i Samme Båd''".</ref>. | | Tummelumske Thomsen [[her]], er en [[psykologi]]sk ''case''. Manden lider tydeligvis af et graverende [[mindreværdskompleks]] pga. faderens død (og en solid pukkel), samt et [[stor]]t [[Sex|behov]] for at hævde sig ved at vende [[hjem]] til gården i [[Indholdsløst liv|''triumf'']]. Bonuspoint gives, hvis du henviser til [[industrialiseringen]]s opgør mellem borgere og bønder.<ref>Syng gerne [[Helge Kjærulff-Schmidt]]s revybasker, "''Vi er Alle i Samme Båd''"</ref> |
| ;Wulfdine | | ;Wulfdine |
| Thomsens umanérligt ærgelige [[pige|kusine]] Wulfdine er her din bedste ven! Træk hende som en direkte [[Parallelle universer|parallel]] til vore dages [[Kvinder på arbejdsmarkedet|ligestilling]]sdebat, da hendes skræv bliver foræret til [[fætter]]en uden hendes samtykke. Træd derpå i karaktér, og brug hende i ''[[prostitution]]s''debatten specifikt, ved at påpege den litterære kendsgerning, at hun oprigtigt ønsker det liv hendes [[far]] sælger hende til - og pointér derefter, at vore dages skøger sjældent bliver spurgt om deres holdning til [[sex]]køb<ref>Dén smøre giver mindst 1 karakter opad, for at gøre Livsens Ondskab relevant i vore dage.</ref>. | | Thomsens umanérligt ærgerlige [[pige|kusine]], ''Wulfdine'', er [[her]] [[Din mor|din bedste ven]]! Træk hende som en direkte [[Parallelle universer|parallel]] til vore dages [[Kvinder på arbejdsmarkedet|ligestilling]]sdebat, da hendes [[Kønsorganer|skræv]] bliver foræret til [[fætter]]en, uden hendes (skriftlige) samtykke. Træd derpå i karaktér, og brug Wulfdine i ''[[prostitution]]s''[[de]]batt[[en]] [[Spegepølse|specifikt]], ved at påpege den [[Løgn|''litterære kendsgerning'']], at hun [[op]][[rig]]tigt [[ønske]]r [[det]] [[liv]], hendes [[far]] sælger hende til - og pointér derefter, at vore dages [[Luder|skøger]] [[sjæl]]dent bliver spurgt om deres holdning til [[sex]]køb.<ref>Dén [[smør]]e giver mindst 1 [[karakter]] [[op]][[ad]], for at gøre ''Livsens Ondskab'' relevant for vore dage</ref> |
|
| |
|
| ;Overlærer Clausen | | ;Overlærer Clausen |
| Udover at Knagsted omtaler Clausen som "''[[Utopi|Idealet]]''", så '''er''' Clausen virkeligt et ideal. Manden symboliserer det ærværdige, ærefulde, [[op]]højede og ædle, der dog er utroligt naivt<ref>Manden stemmer på [[De Radikale]].</ref>. Sæt Clausen op som den [[politi]]ske modsætning overfor Knagsted: Den Ædle '''Tanke''' ''[[Demokrati]]'' mod den brovtende '''Virkelighed''' ''[[Fornuft|Politikerlede]]''.
| | Ud over at Knagsted omtaler Clausen som "''[[Utopi|Idealet]]''", så '''er''' Clausen virkeligt [[et]] [[ide]][[al]]. Manden [[symbol]]iserer det [[Akademiker|ærværdige]], [[ære]][[fuld]]e, [[op]][[høj]]ede og [[Æde|æd]]le, der [[dog]] samtidigt [[er]] [[utro]]ligt ''naivt''.<ref>Manden stemmer på [[De Radikale]]</ref><br /> |
| | Sæt Clausen op som den [[politi]][[ske]] [[mod]][[sæt]]ning over for Knagsted: Den [[Ædeflip|Æd]]le '''[[Tanke]]''' (''[[Demokrati]]et'') imod den [[Pøbel|brovtende]] '''[[Virkelighed]]''' (''[[Fornuft|Politikerlede]]''). |
|
| |
|
|
| |
|
| Selvtak, for dén [[Skole|standpunktskarakter]].
| | [[Selv]][[tak]], for dén [[Skole|standpunktskarakter]]. |
|
| |
|
| ==Tekstens Tilføjelser== | | ==Tekstuelle tilforordninger== |
| <references/> | | <references/> |
|
| |
|
| [[Kategori:Ting på TV]] | | [[Kategori:Ting på TV]] |
| [[Kategori:Bøger]]
| | [[Kategori:Ting af Gustav Wied]] |
| [[Kategori:Ting en dansklærer ville tale om]] | |
Icce om jeg Lider den
Uoriginal adfærd, den Herr Andersen!
Livsens Ondskab er en roma roman, en tv-serie, en spillefilm og en række teaterstykker, der handler om en socialt astumpet tolder og en socialt afstumpet bondesøn, samt deres syn på, hvor socialt afstumpede alle andre er.
Kontroverser
Bogen blev oprindeligt skrevet med episke sætninger såsom "Oi-Hoy! Gryntede Grisen," og "Børn er lykkelige, og Dyr og Kvinder, men vi Mennesker er det ikke," og netop formuleringerne er de hovedmistænkte i debatten om, hvorfor selveste Gustav Wied-Selskabet(!) totalt har misforstået en central del af handlingen: de tror[2], at det er Overlærer Clausen der giver Knagsted navnet "Livsens Ondskabskab" [3] og at byen Gammelkøbing faktisk er Roskilde.[4] De læste det sgu nok på Wikipedia inden de dannede selskabet ...
Det du skal sige til din lærer, om:
- Knagsted
At han tydeligvis symboliserer den kristne tankegang om, at de Retfærdige skal findes blandt toldere og farisæere[5]. At han forestiller forfatterens holdninger og generelle syn på et dobbeltmoralistisk burgøjser-samfund. Og sidst, men ikke mindst, at han fremstår som en slags Guds Straf over synderne[6].
- Thummelumsen
Tummelumske Thomsen her, er en psykologisk case. Manden lider tydeligvis af et graverende mindreværdskompleks pga. faderens død (og en solid pukkel), samt et stort behov for at hævde sig ved at vende hjem til gården i triumf. Bonuspoint gives, hvis du henviser til industrialiseringens opgør mellem borgere og bønder.[7]
- Wulfdine
Thomsens umanérligt ærgerlige kusine, Wulfdine, er her din bedste ven! Træk hende som en direkte parallel til vore dages ligestillingsdebat, da hendes skræv bliver foræret til fætteren, uden hendes (skriftlige) samtykke. Træd derpå i karaktér, og brug Wulfdine i prostitutionsdebatten specifikt, ved at påpege den litterære kendsgerning, at hun oprigtigt ønsker det liv, hendes far sælger hende til - og pointér derefter, at vore dages skøger sjældent bliver spurgt om deres holdning til sexkøb.[8]
- Overlærer Clausen
Ud over at Knagsted omtaler Clausen som "Idealet", så er Clausen virkeligt et ideal. Manden symboliserer det ærværdige, ærefulde, ophøjede og ædle, der dog samtidigt er utroligt naivt.[9]
Sæt Clausen op som den politiske modsætning over for Knagsted: Den Ædle Tanke (Demokratiet) imod den brovtende Virkelighed (Politikerlede).
Selvtak, for dén standpunktskarakter.
Tekstuelle tilforordninger
- ↑ ... for slet ikke at tale om det slikkede pomadehår. Det ser fand'me klamt ud!
- ↑ jf. http://www.gustavwiedselskabet.dk/p_forfatterskab/romaner.html
- ↑ Hint: det er det ikke, men derimod en kvinde
- ↑ Hvis de selvudnævnte "eksperter" ellers havde læst bind to, "Knagsted", ville de vide, at Gammelkøbing er en FIKTIV provinsby, og at Roskilde optræder med navn(!), samtidig med Gammelkøbings eksistens. Også taler vi slet ikke om, at selv samme bog siger, at Knagsted aldrig har været i Roskilde før han kommer dertil, efter at være flyttet fra Gammelkøbing.
- ↑ Knagsted dækker næsten begge
- ↑ Jf. Konsul Mørch og hunde, der glor dumt
- ↑ Syng gerne Helge Kjærulff-Schmidts revybasker, "Vi er Alle i Samme Båd"
- ↑ Dén smøre giver mindst 1 karakter opad, for at gøre Livsens Ondskab relevant for vore dage
- ↑ Manden stemmer på De radikale