|
|
| (21 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|A car is useless in New York, essential everywhere else. The same with good manners|Douglas Adams|at være i New York}}<br /> | | {{citat|A car is useless in New York, essential everywhere else. The same with good manners|Douglas Adams|at være i New York}}<br /> |
| [[Billede:Ny-2.jpg|thumb|300px|Dette "velkommen" er det sidste venlige ord du møder i Bronx, dude.]] | | [[Billede:Ny-2.jpg|thumb|300px|Dette "velkommen" er det sidste venlige [[ord]] du møder i Bronx, dude.]] |
| [[Billede:Ny-1.jpg|thumb|300px|Giovanni da Verrazano var da glad nok for sin kone (tv.), men når man besøger nye steder, skal man da smage noget af det lokale (th.).]] | | [[Billede:Ny-1.jpg|thumb|300px|Giovanni da Verrazano var da glad nok for sin kone (tv.), men når [[man]] besøger nye steder, skal man da smage noget af [[det]] lokale (th.).]] |
| [[Billede:Ny-6.jpg|thumb|300px|Frihedsgudindens lysekrone er åbnet igen. Al tale om terroristangreb fra kronen er forstummet. Alle... HVA' SATAN ER NU ER DET???]] | | [[Billede:Ny-6.jpg|thumb|300px|Frihedsgudindens lysekrone er åbnet igen. Al tale om terroristangreb fra kronen er forstummet. [[Alle]] ... HVA' SATAN ER NU ER DET???]] |
| [[Billede:Ny-3.jpg|thumb|300px|I New York kan selv gamle hønisser få lov at se bøssekunst.]] | | [[Billede:Ny-3.jpg|thumb|300px|I New York kan selv gamle hønisser få lov at se bøssekunst.]] |
|
| |
|
| {{citat|Nu er du i New York - cementjunglen hvor drømme skabes, men hvor der ikke er noget du kan lave|Alicia Keys|New York}} | | {{citat|Nu er du i New York - cementjunglen, hvor drømme skabes, men hvor der ikke er noget, du kan lave|Alicia Keys|New York}} |
|
| |
|
| '''New York City''' eller mere officielt: '''City of New York''', er USA's største by. Byen ligger i delstaten New York og har omkring 8 mio. indbyggere, mange af dem [[amerika]]nske. Indbyggerne i New York hyler desuden altid over, hvor koldt der er der. | | {{citat1|I'm an Englishman in New York|En engelsk mand i New York}} |
| | |
| | '''New York City''' eller mere officielt: '''City of New York''', er [[USA]]'s største by. Byen ligger i delstaten New York og har omkring 8 mio. indbyggere, mange af dem [[amerika]]nske. Indbyggerne i New York hyler desuden [[altid]] over, hvor koldt der er der. |
|
| |
|
| New York City består af fem bydele: | | New York City består af fem bydele: |
| *Bronx<ref>Bronx er opkaldt efter svenskeren [[Eric Schon|Jonas Bronck]], som slog sig ned dér i 1664.</ref>, | | *Bronx<ref>Bronx er opkaldt efter svenskeren [[Eric Schon|Jonas Bronck]], som slog sig ned dér i 1664.</ref> |
| *Brooklyn, | | *[[Brooklyn]] |
| *Manhattan, | | *Manhattan |
| *Queens og | | *Queens og |
| *Staten Island.<ref>Røvkedeligt sted, men færgeturen derover er både smuk og gratis</ref> | | *Staten Island.<ref>Røvkedeligt sted, men færgeturen derover er både smuk og gratis</ref> |
|
| |
|
| Byen er centrum for en række økonomiske og kulturelle institutioner, såvel som den er et yndet mål for [[terror]]angreb. | | Byen er centrum for en række økonomiske og kulturelle institutioner, ligesom som den er et yndet mål for [[terror]]angreb. |
|
| |
|
| De Forenede Nationer, i daglig tale ''[[FN]]''<ref>I Danmark altså. Amerikanerne siger ''UN''.</ref>, har hovedsæde her. Fra denne bys børs på Wall Street er udgået nogle af de mest gennemførte børskrak<ref>[[Stein Bagger]] er duelort i sammenligning med [[gangster]]ne på Wall Street</ref> igennem tiderne. | | De Forenede Nationer, i daglig tale ''[[FN]]''<ref>I Danmark altså. Amerikanerne siger ''UN''.</ref>, har hovedsæde her. Fra denne bys børs på Wall Street er udgået nogle af de mest gennemførte børskrak<ref>[[Stein Bagger]] er [[due]][[lort]] i sammenligning med [[gangster]]ne på Wall Street</ref> igennem tiderne. |
| ==Byens historie== | | ==Byens historie== |
| I 1500-tallet boede der ikke andet end [[indianer]]e på Manhattan. Så kom der et skib med en florentiner, som hed Giovanni da Verrazano. Han gav de indfødte deres del af sine medbragte sygdomme og omdøbte stedet til ''Nouvelle Angoulême'', fordi han rejste for den [[fransk]]e kong Frans, der var greve af Angoulême, som sikkert ligger i [[Frankrig]], hvis ellers man gider kigge efter. | | I 1500-tallet boede der ikke andet end [[indianer]]e på Manhattan. Så kom der et skib med en florentiner, som hed ''Giovanni da Verrazano''. Han gav de indfødte deres velfortjente del af sine medbragte [[sygdom]]me og omdøbte stedet til ''Nouvelle Angoulême'', fordi han rejste for den [[fransk]]e kong Frans, der var greve af grevskabet Angoulême, som sikkert ligger et sted i [[Frankrig]], hvis ellers [[man]] gider kigge efter. |
|
| |
|
| I 1614 kom en række [[holland]]ske<ref>Eller nederlandske, hvis det skal være korrekt.</ref> pelshandlere til byen og begyndte at forske lidt i indianertøsernes [[pels]]værk. De endte med at købe øen Manhattan af indianerne (det rygtes, at disse skulle have solgt øen for blot 20 glas[[perle]]r, dette er blevet tilbagevist i nyere tid.<ref>De forlangte sgu også et HELT kilo [[kaffe]], de snu [[rød]]huder!</ref>), hvis antal frem til år 1700 faldt til ca. 200 mand m/k. | | I 1614 kom en række [[holland]]ske<ref>Eller nederlandske, hvis det skal være korrekt.</ref> pelshandlere til byen og begyndte at forske lidt i indianertøsernes [[pels]]værk. De endte med at købe øen Manhattan af indianerne (det rygtes, at [[disse]] skulle have solgt øen for blot 20 glas[[perle]]r, men [[dette]] er blevet tilbagevist i nyere tid.<ref>De forlangte sgu også et HELT kilo [[kaffe]], de snu [[rød]]huder!</ref>) Oprindelig var der omkring 254 hollændere på Manhattan. Disse blev efterhånden ædt af kannibalske indfødte, hvis antal frem til år 1700 faldt til ca. 200 mand m/k. |
|
| |
|
| Hollænderne omdøbte byen til ''Nieuw Amsterdam'' og gav sig derefter til at importere tonsvis af [[hash]] til deres husholding<ref>Indianerne havde ellers lært dem at ryge [[tobak]], men det var selvfølgelig ikke godt nok til hollænderne; de blev ikke skæve nok. Og det hjalp ikke at prøve med skråtobak.</ref>. I 1664 overtog englænderne byen med minimal modstand fra hollænderne<ref>Se bare hvordan de klarede sig i Srebenica</ref>, der på det tidspunkt knapt kunne holde sig oprejst, og omdøbte den til ''New York''. | | Hollænderne omdøbte byen til ''Nieuw Amsterdam'' og gav sig derefter til at importere tonsvis af [[hash]] til deres husholding<ref>Indianerne havde ellers lært dem at ryge [[tobak]], men det var selvfølgelig ikke godt nok til hollænderne; de blev ikke skæve nok. Og det hjalp ikke at prøve med skråtobak.</ref>. I 1664 overtog englænderne byen med minimal modstand fra hollænderne<ref>Se bare hvordan de "klarede" sig i Srebenica</ref>, der på det tidspunkt knapt kunne holde sig oprejst, og omdøbte den til ''New York''. |
|
| |
|
| I 1898 slog byerne New York og Brooklyn sig sammen til byen New York City ved hjælp af en bro, der siden har været med i en [[A view to a kill|James Bond-film]]. Folketallet var oppe på 3½ mio og alt åndede endnu [[fred]] og idyl. | | I 1898 slog byerne New York og Brooklyn sig sammen til byen New York City ved hjælp af en bro, der siden har været med i en [[A view to a kill|James Bond-film]]. Folketallet var oppe på 3½ mio og [[alt]] åndede endnu [[fred]] og idyl. |
|
| |
|
| I 1920'erne oplevede byen en sand invasion af [[neger|negre]], der hellere ville arbejde i industrien end på bomuldsplantagerne i Syden. De satte sig på bydelen Harlem,<ref>De mange italienere i byen rykkede sammen i Little Italy, byens første ''spaghetto''</ref> så den hvide, nedre middelklasse måtte flytte andre steder hen, for dér kunne de virkelig ikke bo længere. | | I 1920'erne oplevede byen en [[sand]] invasion af [[neger|negre]], der hellere ville arbejde i industrien end på bomuldsplantagerne i [[Syd]]en. De satte sig på bydelen Harlem,<ref>De mange italienere i byen rykkede sammen i Little Italy, byens første ''spaghetto''</ref> så den [[hvid]]e, nedre middelklasse måtte flytte andre steder hen, for dér kunne de virkelig ikke bo længere. |
|
| |
|
| I [[1970'erne]] florerede dårlig økonomi, raceoptøjer, fattigdom og kriminalitet. En grundig og hård indsats fra byens ledende [[politi]]kere har dog vendt dette om, så kriminaliteten nu er blandt de laveste i [[de lande vi normalt sammenligner os med]], når man ser bort fra fra [[Vest]]europa og Sudan. | | I [[1970'erne]] florerede dårlig økonomi, raceoptøjer, fattigdom og kriminalitet. En grundig og hård indsats fra byens ledende [[politi]]kere har dog vendt dette om, så kriminaliteten nu er blandt de laveste i [[de lande vi normalt sammenligner os med]], når man ser bort fra fra [[Vest]]europa og Sudan. |
|
| |
|
| I dag har byen en af verdens rigeste mænd<ref>[[Donald Trump]]</ref> som borgmester og han udtaler gerne, at det er "skamfuldt" at der er så mange hjemløse i byen. Men personligt gør han ikke nogetsomhelst ved det. | | I dag har byen en af verdens rigeste mænd<ref>[[Donald Trump]]</ref> som borgmester, og han udtaler gerne, at det er "skamfuldt" at der er så mange hjemløse i byen. Men personligt gør han ikke noget som helst ved det. |
|
| |
|
| ==Kendte bygninger== | | ==Kendte bygninger== |
| New York er dænget til med skyskrabere. Det er fordi, man i slutningen af 1800-tallet fandt ud af, at man bare skulle banke et stålskelet op og sætte glas i. Og en pære i toppen. Og et vandtårn, så man kunne tage brusebad hele vejen ned. | | New York er dænget til med skyskrabere. Det er fordi man i slutningen af 1800-tallet fandt ud af, at man bare skulle banke et stålskelet op og sætte glas i. Og så en pære i toppen. Og et vandtårn, så man kunne tage brusebad hele vejen ned. |
| *'''Chrysler Building''' var engang verdens højeste bygning. Så kom en af finanskriserne og Chrysler gik på røven. Stilen er ''art deco'', som er et fint fagudtryk, som bøsser og andre kulturpersonligheder sikkert ved, hvad betyder. | | *'''Chrysler Building''' var engang verdens højeste bygning. Så kom en af finanskriserne og Chrysler gik på røven. Stilen er ''art deco'', som er et fint fagudtryk, som [[bøsse]]r og [[andre]] [[kultur]][[person]][[lig]]heder sikkert ved, hvad betyder. |
| *'''World Trade Center''' er en dobbelt-skyskraber, der rager helt derop, hvor man må vifte flytrafikken væk med en rød klud. Hvis du skal nå at se dem, må du hellere se at komme af sted inden [[september]] [[2001]].<ref>Medbring din [[tidsmaskine]] og din [[usynlighedskappe]]</ref> | | *'''World Trade Center''' er en dobbelt-skyskraber, der rager helt derop, hvor man må vifte [[fly]]trafikken væk med en rød klud. Hvis du skal nå at se dobbelttårnene, må du hellere se at komme af sted inden [[september]] [[2001]].<ref>Medbring din [[tidsmaskine]] og din [[usynlighedskappe]]</ref> |
|
| |
|
| ==Hvad skal man se?== | | ==Hvad skal man se?== |
| 40 mio. mennesker besøger New York hvert år, så der kan godt være lidt trangt på de mere velbesøgte steder. Du kan dog altid genkende en landsmand på brokkeriet over, at "ingen taler dansk" og de røde uldsokker i lædersandalerne. | | 40 mio. mennesker besøger New York hvert år, så der kan godt være lidt trangt på de mere velbesøgte steder. Du kan dog [[altid]] genkende en landsmand på brokkeriet over, at "ingen taler dansk" og de røde uldsokker i kunstlædersandalerne. |
|
| |
|
| Nogle af verdens fineste kuntsmuseer, hvor man kan se værker af kendte bøsser og andre sindssyge, findes i New York. Her skal bare nævnes '''Metropolitan Museum of Art''', hvor selv gamle hønisser lukkes ind - mod betaling, naturligvis. | | Nogle af verdens fineste kuntsmuseer, hvor man kan se værker af kendte bøsser og andre [[sindssyge]], findes i New York. Her skal bare nævnes '''Metropolitan Museum of Art''', hvor selv gamle hønisser lukkes ind - mod betaling, naturligvis. |
|
| |
|
| '''Times Square''', den skal du se! Et trafikkryds,<ref>Om natten vrimler stedet med politifolk og ludere</ref> hvor den uhindrede [[kapitalisme]]s bevidsthedsmanipulerende neonlys skinner så kraftigt og konstant, at kongeriget [[Danmark]] skal slukke for samtlige elværker i fire år, for at spare den CO<sup>2</sup>, som stedet her lukker ud på én aften. Alt i alt et rigtig dejligt sted, hvis man synes at reklameblokkene på [[TV 2]] hører til dagens absolutte højdepunkter. Her mødes man [[nytårsaften]] og siger "Haaap-py new year" til folk man ikke kender, også negrene, men det mener man selvfølgelig ikke alvorligt. | | '''Times Square''', den skal du se! Et trafikkryds,<ref>Om natten vrimler stedet med [[politi]]folk og [[luder]]e</ref> hvor den uhindrede [[kapitalisme]]s bevidsthedsmanipulerende neonlys skinner så kraftigt og konstant, at kongeriget [[Danmark]] skal slukke for samtlige elværker i fire år, for at spare den CO<sup>2</sup>, som stedet her lukker ud på én aften. Alt i alt et rigtig dejligt sted, hvis [[man]] synes, at reklameblokkene på [[TV 2]] hører til dagens absolutte højdepunkter. Her mødes man [[nytårsaften]] og siger "Haaap-py new year" til folk, man ikke kender, også negrene, men [[det]] mener [[man]] selvfølgelig ikke [[alvor]]ligt. |
|
| |
|
| Så er der '''Frihedsgudinden''', som nu igen er blevet åbnet helt op i lysekronen<ref>Myndighederne har indset, at det er usandsynligt at et terrorangreb starter i Frihedsgudindens lysekrone. Der er for mange trin op, og terroristerne er i for dårlig form.</ref>, så man kan stå og se ud over hele byen og sige "næh, jeg kan se ud over hele byen" og tage et billede, hvis man følger de enkle fotograferingsregler, som er skitseret [[Spademanns guide til fotografering|her]]. | | Så er der '''Frihedsgudinden''', som nu igen er blevet åbnet helt op i lysekronen<ref>Myndighederne har indset, at det er usandsynligt at et terrorangreb starter i Frihedsgudindens lysekrone. Der er for mange trin op, og [[terrorist]]erne er i for dårlig form.</ref>, så man kan stå og se ud over hele byen og sige "næh, jeg kan se ud over hele byen" og tage et billede, hvis man følger de enkle fotograferingsregler, som er skitseret [[Spademanns guide til fotografering|her]]. |
|
| |
|
| Og så er der '''Broadway''', svarende til vores egen Bredgade, hvor der ligger en masse teatre, hvor man kan se '''Mamma Mia''' og '''Cats''' og anden underholdning, specialskrevet til kvinder og andre bøsser. | | Og så er der '''Broadway''', svarende til vores egen Bredgade, hvor der ligger en masse teatre, hvor man kan se '''Mamma Mia''' og '''Cats''' og anden underholdning, specialskrevet til [[kvinder]], hermafroditter og [[andre]] bøsser. |
| | | |
| Har du en ledig nattestund, kan du begive dig til Central Park, hvor du gemt i buskadset kan se folk kopulere på bænkene. Lad tegnedrengen blive hjemme, for du kommer sikkert til at stifte bekendtskab med begrebet ''mugging''<ref>"Mugging" er ligesom et hjemmerøveri i Danmark. Bare udendøre</ref>. | | Har du en ledig nattestund, kan du begive dig til Central Park, hvor du - godt gemt i buskadset - kan se folk kopulere på bænkene. Lad tegnedrengen blive hjemme, for du kommer sikkert til at stifte bekendtskab med begrebet ''mugging''<ref>"Mugging" er ligesom et hjemmerøveri i Danmark. Bare udendørs</ref>. |
|
| |
|
| ==Befolkning== | | ==Befolkning== |
| Hele verden er samlet i New York. Altså, ikke os, der ikke er der, men dem der ''er'' der. Der er jøder og italienere, kinesere og arabere, indere og somaliere - men sjovt nok ingen danskere. De sidder allesammen i Dannevang<ref>Dannevang ligger faktisk på New Zealands nordø og hedder ''Danevirke''. Det er Solvang i Californien vi mener</ref> i Californien og længes efter leverpostej. Og siger "photo album" i stedet for "fotoalbum",og så er de lige så [[god]]e som alle andre amerikanere. | | Hele verden er samlet i New York. Altså, ikke os, der ikke er der, men dem der ''er'' der. Der er jøder og italienere, kinesere og arabere, indere og somaliere - men sjovt nok [[ingen]] [[dansk]]ere. De sidder allesammen i Dannevang<ref>Dannevang ligger faktisk på [[New Zealand]]s [[nord]]ø og hedder ''Danevirke''. Det er Solvang i Californien [[vi]] mener</ref> i [[Californien]] og længes efter leverpostej. Og siger "photo album" i stedet for "fotoalbum", og så er de lige så [[god]]e som [[alle]] [[andre]] [[amerika]]nere. |
|
| |
|
|
| |
|
| Linje 63: |
Linje 65: |
| ==N Y notes== | | ==N Y notes== |
| <references /> | | <references /> |
| [[Kategori:Byer som desværre ikke er danske]][[Kategori:Geografi]][[Kategori:Alting]] | | [[Kategori:Byer som desværre ikke er danske]][[Kategori:Geografi]] |
| | |
| | [[en:New York]] |
|
| |
|
| [[cs:New York]] | | [[cs:New York]] |
| [[de:New York]] | | [[de:New York]] |
| [[en:New York]]
| |
| [[es:Nueva York]] | | [[es:Nueva York]] |
| [[fi:New York]] | | [[fi:New York]] |
| [[fr:New York]] | | [[fr:New York]] |
| [[it:New York]] | | [[it:New York]] |
| [[ja:??????]] | | [[ja:ニューヨーク]] |
| [[ko:뉴욕]] | | [[ko:뉴욕]] |
| [[nl:De Grote Appel]] | | [[nl:De Grote Appel]] |
| [[no:New York]] | | [[no:New York]] |
| [[pl:Nowy Jork]] | | [[pl:Nowy Jork]] |
| [[pt:New York]] | | [[pt:Nova Iorque]] |
| [[sk:New York]] | | [[sk:New York]] |
| [[zh-tw:??]] | | [[zh-tw:扭約]] |
