|
|
| (8 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| En [[mide]] er et lille hvidt dyr med crême i. Egentlig hedder de acaria.<br /> | | En [[mide]] er et lille [[hvid]]t [[dyr]] med en [[smag]]fuld crême i. [[Eg]]entlig hedder de ''acaria''.<br /> |
| Acari (eller Acarina), er en taksonomisk gruppe af spindlere, der indeholder mider og flåter. Mangfoldigheden af Acari er ekstraordinære og dens fossile historie går tilbage til mindst den tidlige Devon periode. [1] Som et resultat, har acarologists (de mennesker, der studerer mider og flåter) foreslog et komplekst sæt af taksonomiske rækker til at klassificere mider. I de fleste moderne behandlinger er Acari betragtes som en underklasse af Arachnida og er sammensat af to eller tre superorders eller ordrer: Acariformes (eller Actinotrichida), Parasitiformes (eller Anactinotrichida) samt Opilioacariformes, sidstnævnte er ofte betragtes som en undergruppe indenfor Parasitiformes. Den monophyly af Acari er åben for debat, og relationerne i de mider til andre spindlere er slet ikke klar. I ældre behandlinger blev undergrupper af Acarina placeret ordre rang, men som deres egne underinddelinger er blevet bedre forstået, er det mere almindeligt at behandle dem på superorder rang. | | Acari (eller Acarina), er en taksonomisk familie af kryb, der indeholder mider og flåter. Udgaverne af Acari er ekstraordinære og dens fossile historie går tilbage til den tidlige Devonperiode. |
| | Som et resultat, har de mennesker, der studerer mider og flåter, foreslået, at man over én kam tager sig sammen og får udryddet skadedyrene. |
| | De fleste mider er for små (fx 0,08-1,00 nanometer eller 0,003-0,039 milliontedele af en tomme), men den største Acari (Den Dybtrøde Velour-mide) kan nå længder på 10-20 meter. Det anslås, at flere end en million af flere arter i øjeblikket bor i dit undertøj. |
|
| |
|
| De fleste mider er minut for lille (f.eks 0,08-1,00 millimeter eller 0,003-0,039 inch), men den største Acari (nogle flåter og røde velvet mider) kan nå længder på 10-20 millimeter (0,4-0,8 tommer). Det anslås, at mere end 50.000 arter er blevet beskrevet (fra 1999), og at en million eller flere arter er i øjeblikket bor. Studiet af mider og flåter kaldes acarology (fra græsk ἀκαρί / ἄκαρι, Akari, en type mide og-λογία,-logia), [2] og de førende videnskabelige tidsskrifter for acarology omfatter Acarologia, Eksperimentel og Anvendt Acarology og International Journal of Acarology.
| | ==Morfologi== |
| Indhold
| | '''Mider''' er spindlere og har en leddelt [[krop]] med de segmenter organiseret i to fangarme: en ''prosoma'' (græsk: ''cephalothorax'') og en ''opisthosoma'' ([[under]][[liv]]).<ref>Men kun de fjerneste spor af primær segmentering forbliver i mider, den ''prosoma'' og ''opisthosoma'', der umærkeligt fusioneres, og en region af fleksibel ''kutikula'' (den ''cirumcapitulare fure'') adskiller ''chelicerae'' og ''pedipalps'' fra resten af kroppen. Denne forreste krops region kaldes lårbenshovedet eller ''gnathosoma'', og ifølge nogle [[arbejde]]re, er den også fundet i ''Ricinulei''. Resten af kroppen kaldes ''idiosoma'' og er unik for mider.</ref> |
|
| |
|
| 1 Morfologi
| | De fleste voksne mider har fire par ben, som andre spindlere, men nogle har færre.<ref>Fx kan ''variabilis galmider'' såsom ''Phyllocoptes'' (familie ''Eriophyidae'') have [[orm]]elignende kroppe med kun to par [[ben]], og nogle parasitiske ''mider'' har kun et eller tre par ben i den voksne [[ende]]. Larver har [[høj]]st tre par ben, voksne mider med kun tre par ben betegnes som ''larvideform''.</ref> |
| 2 ontogeni
| |
| 3 Mangfoldighed og livsstil
| |
| 4 Økonomisk betydning
| |
| 5 taksonomi
| |
| 6 Referencer
| |
| 7 Yderligere læsning
| |
| 8 Eksterne links
| |
|
| |
|
| Morfologi
| | [[Mund]]dele hos ''mider'' kan tilpasses til bidende, stikkende, savende eller suttende funktion.<ref>Ja, dét var [[vis]]t [[lig]]e [[noget]] for [[dig]], din [[gris]]!</ref> De [[ånd]]er gennem luftrør, ''stigmata'' (små åbninger i huden), tarmene og [[hud]]en selv. Arter på jagt efter andre mider har meget erotiske sanser, men mange mider er blinde. |
|
| |
|
| Mider er spindlere og som sådan, fra en segmenteret krop med de segmenter organiseret i to tagmata udviklet: en prosoma (cephalothorax) og en opisthosoma (underliv). Men kun de fjerneste spor af primær segmentering forbliver i mider, den prosoma og opisthosoma er umærkeligt fusioneres, og en region af fleksibel kutikula (det cirumcapitular fure) adskiller chelicerae og pedipalps fra resten af kroppen. Denne forreste krop region kaldes lårbenshovedet eller gnathosoma, og ifølge nogle arbejdere, er også fundet i Ricinulei. Resten af kroppen kaldes idiosoma og er unik for mider.
| | ==Ontogeni== |
| | Ontogeni handler om [[æg]]. En blød, velsmagende og [[vams]]et krydsning af [[mad]]miden ''Argasidae'', [[ved]] [[si]]den [[af]] [[de]] [[æg]], den netop har lagt.<ref> |
| | ''Acariner'' består typisk af et æg, et stykke [[op]]svulmet [[tarm]] (ofte fraværende) og en række [[ny]]m[[fe]]stadier. Nogle eller [[alle]] af [[disse]] stadier, undtagen den voksne, kan [[under]]trykkes eller forekommer kun i kroppen af et [[tid]]ligere [[stad]]ium. Normalt [[høj]]st [[tre]] nymfestadier findes, og de er nævnt i rækkefølge som ''protonymph'', ''deutonymph'' og ''tritonymph'', men nogle bløde flåter har unødvendige nymfestadier. Kun ''Oribatida'' kræver pasning gennem [[alle]] [[ud]]viklingsstadier.</ref> |
| | ==Mide-smat== |
| | <references /> |
|
| |
|
| De fleste voksne mider har fire par ben, som andre spindlere, men nogle har færre. For eksempel variabilis galmider som Phyllocoptes (familie Eriophyidae) have et ormelignende krop med kun to par ben, og nogle parasitiske mider har kun en eller tre par ben i den voksne scene. Larve og prelarval etaper har højst tre par ben, voksne mider med kun tre par ben kan betegnes som »larviform".
| | [[Kategori:Biologi]][[Kategori:Truende dyrearter]] |
| | |
| De munddele af mider kan tilpasses til bidende, stikkende, savning eller sutte. De indånder gennem luftrør, stigmata (små åbninger i huden), tarmene og huden selv. Arter jagt efter andre mider har meget akut sanser, men mange mider er eyeless. De centrale øjne spindlere altid mangler, eller de er smeltet ind i et enkelt øje. Således kan enhver øjet nummer fra ingen til fem forekomme. [3]
| |
| Ontogeni
| |
| En blød og rørige kryds af familien Argasidae, ved siden æg har netop lagt
| |
| | |
| Acarine ontogeny består typisk af et æg, en prelarval etape (ofte fraværende), en larvestadiet (hexapod'en undtagen i Eriophyoidea som har kun to par ben), og en række nymfestadier. Nogle eller alle af disse stadier undtagen den voksne kan undertrykkes eller kun forekommer i kroppen af et tidligere stadium. Larver (og prelarvae) maksimalt have tre par ben (ben er ofte reduceret til stubbe eller fraværende i prelarvae) ben IV indsættes i første nymfestadiet. Normalt højst tre nymfestadier er til stede, og de er nævnt i rækkefølge som protonymph, deutonymph og tritonymph, men nogle bløde flåter har overtallige nymfestadier. Hunnerne af nogle Tarsonemidae bjørn kønsmodne unge. Hvis en eller flere nymfestadier er fraværende, så forfattere kan være uenige om hvilke faser er til stede. Kun Oribatida pasning gennem alle udviklingsstadier.
| |
En mide er et lille hvidt dyr med en smagfuld crême i. Egentlig hedder de acaria.
Acari (eller Acarina), er en taksonomisk familie af kryb, der indeholder mider og flåter. Udgaverne af Acari er ekstraordinære og dens fossile historie går tilbage til den tidlige Devonperiode.
Som et resultat, har de mennesker, der studerer mider og flåter, foreslået, at man over én kam tager sig sammen og får udryddet skadedyrene.
De fleste mider er for små (fx 0,08-1,00 nanometer eller 0,003-0,039 milliontedele af en tomme), men den største Acari (Den Dybtrøde Velour-mide) kan nå længder på 10-20 meter. Det anslås, at flere end en million af flere arter i øjeblikket bor i dit undertøj.
Morfologi
Mider er spindlere og har en leddelt krop med de segmenter organiseret i to fangarme: en prosoma (græsk: cephalothorax) og en opisthosoma (underliv).[1]
De fleste voksne mider har fire par ben, som andre spindlere, men nogle har færre.[2]
Munddele hos mider kan tilpasses til bidende, stikkende, savende eller suttende funktion.[3] De ånder gennem luftrør, stigmata (små åbninger i huden), tarmene og huden selv. Arter på jagt efter andre mider har meget erotiske sanser, men mange mider er blinde.
Ontogeni
Ontogeni handler om æg. En blød, velsmagende og vamset krydsning af madmiden Argasidae, ved siden af de æg, den netop har lagt.[4]
Mide-smat
- ↑ Men kun de fjerneste spor af primær segmentering forbliver i mider, den prosoma og opisthosoma, der umærkeligt fusioneres, og en region af fleksibel kutikula (den cirumcapitulare fure) adskiller chelicerae og pedipalps fra resten af kroppen. Denne forreste krops region kaldes lårbenshovedet eller gnathosoma, og ifølge nogle arbejdere, er den også fundet i Ricinulei. Resten af kroppen kaldes idiosoma og er unik for mider.
- ↑ Fx kan variabilis galmider såsom Phyllocoptes (familie Eriophyidae) have ormelignende kroppe med kun to par ben, og nogle parasitiske mider har kun et eller tre par ben i den voksne ende. Larver har højst tre par ben, voksne mider med kun tre par ben betegnes som larvideform.
- ↑ Ja, dét var vist lige noget for dig, din gris!
- ↑
Acariner består typisk af et æg, et stykke opsvulmet tarm (ofte fraværende) og en række nymfestadier. Nogle eller alle af disse stadier, undtagen den voksne, kan undertrykkes eller forekommer kun i kroppen af et tidligere stadium. Normalt højst tre nymfestadier findes, og de er nævnt i rækkefølge som protonymph, deutonymph og tritonymph, men nogle bløde flåter har unødvendige nymfestadier. Kun Oribatida kræver pasning gennem alle udviklingsstadier.
