|
|
| (28 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| En forfatter er én, der sædvanligvis fatter [[ting]], før [[andre]] gør [[det]]. Hvis man er rigtig god til at forfatte, kan man rent faktisk fatte ting, før de overhovedet er der til at blive fattet. (Ja, se så er man jo en knivskarp forfatter)
| | {{citat|Hvad '''forfatter''' gør er [[altid]] det rigtige|HC Andersen|at spæge [[kød]]et<ref>en [[eufemisme]] for [[Onani|at tage kvælergreb]] [[på]] [[Anakronisme|anacondaen]]</ref>}}<br /> |
|
| |
|
| De tidligste eksempler på god forfatning kan dateres helt tilbage til år [[0]], hvor en tidlig form for forfatning opstod. Her begyndte man at fatte ting, der faktisk slet ikke eksisterede, og som derfor i virkeligheden slet ikke kunne fattes. Ikke desto mindre var der folk, der begyndte at fatte ting som [[Jesus]], [[Gud]] og [[helligånden]], som i [[virkeligheden]] slet ikke fandtes.
| | [[Fil:1849.jpg|thumb|320px|right|Den danske ''forfatning'' fra [[1864|1749]] blev lavet i en tid, hvor man ikke havde [[internet]], offset-trykkerier og grafiske tegnestuer. Alligevel lykkedes det ''forfatterne'' af ''affatte'' en ''fattelig forfatning'' med ''ufatteligt'' flotte [[bogstav]]er på forsiden]] |
|
| |
|
| I løbet af [[oplysningstiden]] fik forfatning virkelig sit gennembrud, da en hel masse [[folk]] begyndte at fatte ting meget, meget hurtigt, og derfor begyndte at gøre en masse ting, fordi de fattede en masse ting, som andre ikke gjorde. Og det var jo såmænd ikke så [[tosset]] endda. | | [[Fil:1849us.jpg|thumb|320px|right|Den [[amerika]]nske ''forfatning'' blev ikke nær på pæn som den danske, da man kun havde én ortografisk ''[[fætter|forfætter]]'' for hånden. Desuden er den ''affattet'' på [[engelsk]], som [[ingen]] [[jo]] forstår, og så indeholder den en [[regel]] [[om]] at [[politi]]et må [[sky]]de [[negere]]. Dén var ikke gået [[her]][[hjem]]me<ref>mest fordi vi kun havde én [[neger]] i landet på det tidspunkt, og [[den]] tilhørte [[konge]]n</ref>]] |
| | |
| | En '''forfatter''' er et [[individ]] med en skarp ''fattevne'', som ''[[op]]fatter'' [[ting]], før [[andre]] gør [[det]]. Hvis en ''forfatter'' er rigtig god til at ''fatte'', kan vedkommende rent faktisk ''[[op]]fatte'' og ''[[in]]dbefatte'' esoteriske [[begreb]]er og [[ide]]er i [[luft]]en, endnu før de ''affattes'' eller overhovedet ''er''<ref>jvfr. [[Det Ontologiske Gudsbevis]]</ref> der til at blive ''fattet''.<ref>Ja, så er man [[jo]] [[en]] [[kniv]]skarp ''fatter''</ref> |
| | |
| | [[De]] [[tid]]ligste [[eks]]empler [[på]] [[god]] ''[[in]]dfatning'' kan dateres helt tilbage til år [[Nul]], hvor en tidlig form for ''fatning'' opstod. Her begyndte [[man]] at ''forfatte'' [[ting]] og sager, der slet ikke [[eks]]isterede, og som [[derfor]] i [[virkeligheden]] slet ikke kunne ''[[om]]fattes''.<ref>Ikke desto mindre var der [[folk]], der begyndte at ''[[af]]fatte'' [[ting]], såsom [[Jesus]], [[Gud]] og [[Helligånden]], som i [[virkeligheden]] heller ikke fandtes</ref> |
| | |
| | I løbet af [[oplysningstiden]] fik ''forfatning'' virkelig sit gennembrud, [[da]] [[en]] [[hel]] [[masse]] [[folk]] begyndte at ''opfatte'' ting meget, [[meget]] [[hu]]rtigt, og derfor begyndte at ''forfatte'' en [[masse]] [[ting]], fordi de ''[[om]]fattede'' en masse ting, som [[andre]] ikke gjorde.<ref>Og det var jo såmænd ikke så [[Sindssyg|tosset]] endda</ref> |
|
| |
|
| == Se også == | | == Se også == |
| *[[Forfattere]] | | *[[Forfattere|Litterære fattere]] |
| *[[H.C. Andersen]] | | *[[H.C. Andersen]] |
| | *[[John Donne]] |
| *[[Dan Turell]] | | *[[Dan Turell]] |
| *[[Inger Christensen]] | | *[[Inger Christensen]] |
| *[[Michael Strunge]] | | *[[Michael Strunge]] |
| | *[[Tove Ditlevsen]] |
| *[[Klaus Rifbjerg]] | | *[[Klaus Rifbjerg]] |
| *[[Baghyler]] | | *[[Henrik Nordbrandt]] |
| | *[[William Shakespeare]] |
| | |
| | ==Forfattelige futtenoter== |
| | <references /> |
| | |
| [[Kategori:Navnløse personer]] | | [[Kategori:Navnløse personer]] |
| [[Kategori:Hverdagens helte]] | | [[Kategori:Hverdagens helte]] |
Nuværende version fra 20. jun. 2022, 00:04
Hvad forfatter gør er altid det rigtige
Den danske forfatning fra 1749 blev lavet i en tid, hvor man ikke havde internet, offset-trykkerier og grafiske tegnestuer. Alligevel lykkedes det forfatterne af affatte en fattelig forfatning med ufatteligt flotte bogstaver på forsiden
Den amerikanske forfatning blev ikke nær på pæn som den danske, da man kun havde én ortografisk forfætter for hånden. Desuden er den affattet på engelsk, som ingen jo forstår, og så indeholder den en regel om at politiet må skyde negere. Dén var ikke gået herhjemme[2]
En forfatter er et individ med en skarp fattevne, som opfatter ting, før andre gør det. Hvis en forfatter er rigtig god til at fatte, kan vedkommende rent faktisk opfatte og indbefatte esoteriske begreber og ideer i luften, endnu før de affattes eller overhovedet er[3] der til at blive fattet.[4]
De tidligste eksempler på god indfatning kan dateres helt tilbage til år Nul, hvor en tidlig form for fatning opstod. Her begyndte man at forfatte ting og sager, der slet ikke eksisterede, og som derfor i virkeligheden slet ikke kunne omfattes.[5]
I løbet af oplysningstiden fik forfatning virkelig sit gennembrud, da en hel masse folk begyndte at opfatte ting meget, meget hurtigt, og derfor begyndte at forfatte en masse ting, fordi de omfattede en masse ting, som andre ikke gjorde.[6]
Se også
Forfattelige futtenoter
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
