|
|
| (13 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Vil De ikke arbeite, da haar Vi andere Methoder|Søren Kierkegaard|arbejdsløse nasserøve}}<br /> | | {{citat|Vil De ikke arbeite, da haar Vi andere Methoder|Søren Kierkegaard|arbejdsløse nasserøve}}<br /> |
| Et '''jobcenter''' er en [[samfund]]s[[institution]] tilegnet [[Dovenskab|dovne]] [[taber]]e samt [[øv]][[rig]]e [[Snylter|nasserøv]]e, baseret på den anerkendte [[Holocaust|Auschwitz-]][[model]]. På jobcentret kan man efter sigende få en [[masse]] [[Snak|værktøj]]er til at klare sig på arbejdsmarkedet. <ref>Det eneste man [[skal]] [[gør]]e, for at få adgang til denne viden, siger de, er at barbere sit [[anus]] og bruge masser af [[tynd]]tf[[lyd]][[ende]] [[mad]][[olie]]</ref> Der vil typisk være tilknyttet særdeles kompetente [[Ekspert|fag]][[person]]er til jobcentret, som har en ''insiderviden'' om, hvordan tingene hænger sammen. <ref>[[Eksempel]]vis vil der på alle jobcentre findes mindst én [[sex]][[arbejde]]r, hvis kernekompetence er at lære folk at ''sælge sig selv''</ref> Disse kaldes også jobkonsulenter, og de er typisk en indavlet grandfætter- eller kusine til [[Joachim B. Olsen]]. <ref>Jobcentret er altså den eneste samfundsinstans, hvorunder både [[prostitution]] og [[blodskam]] fortsat praktiseres i [[flæng]]</ref><br /><br /> | | Et '''jobcenter''' er en [[samfund]]s[[institution]] tilegnet [[Dovenskab|dovne]] [[taber]]e samt [[øv]][[rig]]e [[Snylter|nasserøv]]e, baseret på de anerkendte [[Holocaust|Auschwitz-]][[model]]ler. På jobcentret kan man efter sigende få en [[masse]] [[Snak|værktøj]]er til at klare sig på arbejdsmarkedet. <ref>Det eneste [[man]] [[skal]] [[gør]]e, for at få adgang til denne viden, siger de, er at barbere sit [[anus]] og bruge masser af [[tynd]]tf[[lyd]][[ende]] [[mad]][[olie]]</ref> Der vil typisk være tilknyttet særdeles kompetente [[Ekspert|fag]][[person]]er til jobcentret, som har en ''insiderviden'' om, hvordan tingene hænger sammen. <ref>[[Eksempel]]vis vil der på alle jobcentre findes mindst én [[sex]][[arbejde]]r, hvis kernekompetence er at lære folk at ''sælge sig selv''</ref> Disse kaldes også jobkonsulenter, og de er typisk en indavlet grandfætter eller -kusine til [[Joachim B. Olsen]]. <ref>Jobcentret er altså den eneste samfundsinstans, hvorunder både [[prostitution]] og [[blodskam]] fortsat praktiseres i [[flæng]]</ref><br /><br /> |
| {{citat|Se! Vi schwitzer simpelthen dovenskaben ud af dem!|Morten Messerschmidt|[[gas]]ovnen på Aalborg Jobcenter}} | | {{citat|Se! Vi schwitzer simpelthen dovenskaben ud af dem!|Morten Messerschmidt|[[gas]]ovnen på Aalborg Jobcenter}} |
| == Hvilket formål har jobcentre? == | | == Hvilket formål har jobcentre? == |
| Linje 8: |
Linje 8: |
| De danske jobcentre opstod i [[kø]]l[[vand]]et på [[1. verdenskrig|Versaillestraktaten]] i [[1919]], hvor statsoverhovederne for samtlige [[euro]]pæiske [[nation]]er blev enige om, at nu var det [[nok]]. Man havde set til, mens [[industrialiseringen]] [[blomst]]rede, [[Stram|effektiv]]iteten og [[værdi]]en sprøjtede ud over [[det]] [[hel]]e; man kunne pludselig få [[Bølge|mikro]]ovne og [[Benzin|damp]][[lo]][[ko]][[motiv]]er. Men denne [[mode]]rn[[is]]e[[ring]] affødte også en enorm dovenskab hos [[Vest]]ens [[ar]]b[[ej]][[der]]e, som nu havde [[al]]sk[[en]]s [[maskine]]r til at [[gør]]e [[arbejde]]t for sig, og [[derfor]] bedrev tiden med at [[drik]]ke [[bajer]]e og grave efter [[Chokolade|nougat]].<ref>i [[slik]]s[[kål]]en, mens de så [[porno]][[film]]</ref> [[Luft]]en var [[tyk]] af ladhed og slendrian, og [[det]] [[kollektiv]]e ''[[over]][[jeg]]'' indså, at det [[Kønsbehåring|måtte]] [[træ]]de [[i]] [[karakter]] og [[gør]]e <s>[[et eller andet]]</s> [[noget]]. Det første jobcenter åbnede efterfølgende på [[Nørrebro]]gade i [[København]],<ref>Se [[citat]] med [[Dronning Margrethe]] for årstal og lignende tidsangivelser</ref> og siden [[da]] er der åbnet over 149 jobcentre rundt om i Danmark.<ref>Hvilket skaber arbejde til et væld af [[konsulent]]er, som ellers ville være på [[kontanthjælp]] [[eller]] [[før]][[tid]]s[[pension]]</ref> | | De danske jobcentre opstod i [[kø]]l[[vand]]et på [[1. verdenskrig|Versaillestraktaten]] i [[1919]], hvor statsoverhovederne for samtlige [[euro]]pæiske [[nation]]er blev enige om, at nu var det [[nok]]. Man havde set til, mens [[industrialiseringen]] [[blomst]]rede, [[Stram|effektiv]]iteten og [[værdi]]en sprøjtede ud over [[det]] [[hel]]e; man kunne pludselig få [[Bølge|mikro]]ovne og [[Benzin|damp]][[lo]][[ko]][[motiv]]er. Men denne [[mode]]rn[[is]]e[[ring]] affødte også en enorm dovenskab hos [[Vest]]ens [[ar]]b[[ej]][[der]]e, som nu havde [[al]]sk[[en]]s [[maskine]]r til at [[gør]]e [[arbejde]]t for sig, og [[derfor]] bedrev tiden med at [[drik]]ke [[bajer]]e og grave efter [[Chokolade|nougat]].<ref>i [[slik]]s[[kål]]en, mens de så [[porno]][[film]]</ref> [[Luft]]en var [[tyk]] af ladhed og slendrian, og [[det]] [[kollektiv]]e ''[[over]][[jeg]]'' indså, at det [[Kønsbehåring|måtte]] [[træ]]de [[i]] [[karakter]] og [[gør]]e <s>[[et eller andet]]</s> [[noget]]. Det første jobcenter åbnede efterfølgende på [[Nørrebro]]gade i [[København]],<ref>Se [[citat]] med [[Dronning Margrethe]] for årstal og lignende tidsangivelser</ref> og siden [[da]] er der åbnet over 149 jobcentre rundt om i Danmark.<ref>Hvilket skaber arbejde til et væld af [[konsulent]]er, som ellers ville være på [[kontanthjælp]] [[eller]] [[før]][[tid]]s[[pension]]</ref> |
| ==Centrerede jobnoter== | | ==Centrerede jobnoter== |
| <references> | | <references /> |
| [[Kategori:Samfund]][[Kategori:Ting som EU blander sig i]] | | [[Kategori:Samfund]][[Kategori:Ting som EU blander sig i]] |
|
| |
|
| [[Kategori:Institutioner]][[Kategori:Ting man ikke skulle tro var onde, men det er de faktisk]][[Kategori:Ting som EU blander sig i]] | | [[Kategori:Institutioner]][[Kategori:Ting man ikke skulle tro var onde, men det er de faktisk]][[Kategori:Ting som EU blander sig i]] |
Nuværende version fra 20. jun. 2022, 00:04
Vil De ikke arbeite, da haar Vi andere Methoder
Et jobcenter er en samfundsinstitution tilegnet dovne tabere samt øvrige nasserøve, baseret på de anerkendte Auschwitz-modeller. På jobcentret kan man efter sigende få en masse værktøjer til at klare sig på arbejdsmarkedet. [1] Der vil typisk være tilknyttet særdeles kompetente fagpersoner til jobcentret, som har en insiderviden om, hvordan tingene hænger sammen. [2] Disse kaldes også jobkonsulenter, og de er typisk en indavlet grandfætter eller -kusine til Joachim B. Olsen. [3]
Se! Vi schwitzer simpelthen dovenskaben ud af dem!
Hvilket formål har jobcentre?
De fleste der henvender sig på jobcentret, gør det fordi de gerne vil have et job. Dette er dog en enorm misforståelse, idet jobcentret slet ingen jobs har. Jobcentret skaber derimod samfundsværdi ved at opbevare de arbejdsløse i dagtimerne, og skræmme dem fra vid og sans, således at de, fuldstændig paralyseret af angst, ikke render og smider deres cigaretskodder og tomme øldåser sodavandsflasker i bybilledet. Ligesom lossepladsen, er jobcentrets primære funktion altså forvaltningen af menneskeligt affald samfundets svageste.[4]
Sikke rent og nydeligt her er. Man skulle ikke tro, at stedet var fyldt med arbejdsløse
Hvorledes opstod jobcentrene?
De danske jobcentre opstod i kølvandet på Versaillestraktaten i 1919, hvor statsoverhovederne for samtlige europæiske nationer blev enige om, at nu var det nok. Man havde set til, mens industrialiseringen blomstrede, effektiviteten og værdien sprøjtede ud over det hele; man kunne pludselig få mikroovne og damplokomotiver. Men denne modernisering affødte også en enorm dovenskab hos Vestens arbejdere, som nu havde alskens maskiner til at gøre arbejdet for sig, og derfor bedrev tiden med at drikke bajere og grave efter nougat.[6] Luften var tyk af ladhed og slendrian, og det kollektive overjeg indså, at det måtte træde i karakter og gøre et eller andet noget. Det første jobcenter åbnede efterfølgende på Nørrebrogade i København,[7] og siden da er der åbnet over 149 jobcentre rundt om i Danmark.[8]
Centrerede jobnoter
- ↑ Det eneste man skal gøre, for at få adgang til denne viden, siger de, er at barbere sit anus og bruge masser af tyndtflydende madolie
- ↑ Eksempelvis vil der på alle jobcentre findes mindst én sexarbejder, hvis kernekompetence er at lære folk at sælge sig selv
- ↑ Jobcentret er altså den eneste samfundsinstans, hvorunder både prostitution og blodskam fortsat praktiseres i flæng
- ↑ Se også allegorier, eufemismer,
løgne politik, retorik og øllebrødsbarmhjertighed
- ↑ 20 år før hendes faktuelle fødsel
- ↑ i slikskålen, mens de så pornofilm
- ↑ Se citat med Dronning Margrethe for årstal og lignende tidsangivelser
- ↑ Hvilket skaber arbejde til et væld af konsulenter, som ellers ville være på kontanthjælp eller førtidspension
Bidragsydere: CooperDK
Cookies help us deliver our services. By using our services, you agree to our use of cookies.
