|
|
| (16 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| Et jobcenter er en samfundsinstitution tilegnet ''dovne tabere'' samt ''øvrige nasserøve'', baseret på den anerkendte ''Auschwitz-model''. På jobcentret kan man efter sigende få en masse værktøjer til at klare sig på arbejdsmarkedet. Det eneste man skal gøre, for at få adgang til denne viden, siger de, er at barbere sit anus og bruge masser af tyndtflydende madolie. Der vil typisk være tilknyttet særdeles kompetente fagpersoner til jobcentret, som har en ''insiderviden'' om, hvordan tingene hænger sammen. Eksempelvis vil der på alle jobcentre findes mindst én ''sexarbejder'', hvis kernekompetence er at lære folk at ''sælge sig selv''. Disse kaldes også jobkonsulenter, og er typisk en indavlet granfætter- eller kusine til Joachim B. Olsen. Jobcentret er altså den eneste samfundsinstans, hvorunder både prostitution og blodskam fortsat praksiseres i flæng. | | {{citat|Vil De ikke arbeite, da haar Vi andere Methoder|Søren Kierkegaard|arbejdsløse nasserøve}}<br /> |
| | | Et '''jobcenter''' er en [[samfund]]s[[institution]] tilegnet [[Dovenskab|dovne]] [[taber]]e samt [[øv]][[rig]]e [[Snylter|nasserøv]]e, baseret på de anerkendte [[Holocaust|Auschwitz-]][[model]]ler. På jobcentret kan man efter sigende få en [[masse]] [[Snak|værktøj]]er til at klare sig på arbejdsmarkedet. <ref>Det eneste [[man]] [[skal]] [[gør]]e, for at få adgang til denne viden, siger de, er at barbere sit [[anus]] og bruge masser af [[tynd]]tf[[lyd]][[ende]] [[mad]][[olie]]</ref> Der vil typisk være tilknyttet særdeles kompetente [[Ekspert|fag]][[person]]er til jobcentret, som har en ''insiderviden'' om, hvordan tingene hænger sammen. <ref>[[Eksempel]]vis vil der på alle jobcentre findes mindst én [[sex]][[arbejde]]r, hvis kernekompetence er at lære folk at ''sælge sig selv''</ref> Disse kaldes også jobkonsulenter, og de er typisk en indavlet grandfætter eller -kusine til [[Joachim B. Olsen]]. <ref>Jobcentret er altså den eneste samfundsinstans, hvorunder både [[prostitution]] og [[blodskam]] fortsat praktiseres i [[flæng]]</ref><br /><br /> |
| {{citat|Vil De ikke arbeite, da haar Vi andere Methoder.|Søren Kierkegaard|arbejdsløse nasserøve}}
| | {{citat|Se! Vi schwitzer simpelthen dovenskaben ud af dem!|Morten Messerschmidt|[[gas]]ovnen på Aalborg Jobcenter}} |
| | | == Hvilket formål har jobcentre? == |
| {{citat|Se! Vi scwhitzer simpelthen dovenskaben ud af dem!|Morten Messerschmidt|gasovnen på Aalborg Jobcenter}} | | De fleste der henvender sig på jobcentret, gør det fordi de gerne vil have et [[job]]. Dette er [[dog]] [[en]] [[enorm]] [[Kognitiv dissonans|misforståelse]], idet jobcentret slet [[ingen]] [[jo]]bs har. Jobcentret skaber derimod [[samfund]]s[[værdi]] ved at ''opbevare'' de arbejdsløse i dagtimerne, og skræmme dem fra [[vid]] [[og]] [[Nerve|sans]], således at de, [[fuld]][[st]]æn[[dig]] [[para]][[lys]]eret [[af]] [[angst]], ikke render og smider deres [[cigaret]]skodder og [[tom]]me <s>[[øl]][[dåse]]r</s> [[sodavand]]s[[flaske]]r i bybilledet. Ligesom [[losseplads]]en, er jobcentrets [[Eksistens|primære funktion]] [[alt]]så [[for]]v[[alt]]n[[ingen]] [[af]] <s>[[menneske]][[lig]]t [[affald]]</s> samfundets svageste.<ref>Se også [[Eventyr|allegori]]er, [[eufemisme]]r, <s>[[løgn]]e</s> [[pol]]itik, [[retorik]] og [[øllebrød]]s[[barm]]hjertighed</ref><br /><br /> |
| | | {{citat|Sikke rent og nydeligt her er. Man skulle ikke tro, at stedet var fyldt med arbejdsløse|Dronning Margrethe|åbningen af Danmarks første jobcenter i [[1920]]<ref>[[20]] [[år]] [[før]] [[hen]]des faktuelle fødsel</ref>}} |
| {{citat|Sikke rent og nydeligt her er. Man skulle ikke tro, at stedet var fuld af arbejdsløse.|Dronning Margrethe|åbningen af Danmarks første jobcenter i 1920}}
| | == Hvorledes opstod jobcentrene? == |
| | | De danske jobcentre opstod i [[kø]]l[[vand]]et på [[1. verdenskrig|Versaillestraktaten]] i [[1919]], hvor statsoverhovederne for samtlige [[euro]]pæiske [[nation]]er blev enige om, at nu var det [[nok]]. Man havde set til, mens [[industrialiseringen]] [[blomst]]rede, [[Stram|effektiv]]iteten og [[værdi]]en sprøjtede ud over [[det]] [[hel]]e; man kunne pludselig få [[Bølge|mikro]]ovne og [[Benzin|damp]][[lo]][[ko]][[motiv]]er. Men denne [[mode]]rn[[is]]e[[ring]] affødte også en enorm dovenskab hos [[Vest]]ens [[ar]]b[[ej]][[der]]e, som nu havde [[al]]sk[[en]]s [[maskine]]r til at [[gør]]e [[arbejde]]t for sig, og [[derfor]] bedrev tiden med at [[drik]]ke [[bajer]]e og grave efter [[Chokolade|nougat]].<ref>i [[slik]]s[[kål]]en, mens de så [[porno]][[film]]</ref> [[Luft]]en var [[tyk]] af ladhed og slendrian, og [[det]] [[kollektiv]]e ''[[over]][[jeg]]'' indså, at det [[Kønsbehåring|måtte]] [[træ]]de [[i]] [[karakter]] og [[gør]]e <s>[[et eller andet]]</s> [[noget]]. Det første jobcenter åbnede efterfølgende på [[Nørrebro]]gade i [[København]],<ref>Se [[citat]] med [[Dronning Margrethe]] for årstal og lignende tidsangivelser</ref> og siden [[da]] er der åbnet over 149 jobcentre rundt om i Danmark.<ref>Hvilket skaber arbejde til et væld af [[konsulent]]er, som ellers ville være på [[kontanthjælp]] [[eller]] [[før]][[tid]]s[[pension]]</ref> |
| | | ==Centrerede jobnoter== |
| == Hvilket formål har jobcentret? == | | <references /> |
| | | [[Kategori:Samfund]][[Kategori:Ting som EU blander sig i]] |
| De fleste der henvender sig på jobcentret, gør det fordi de gerne vil have et ''job''. Dette er dog en enorm misforståelse, da jobcentret slet ingen jobs har. Jobcentret skaber derimod samfundsværdi ved at opbevare de arbejdsløse i dagstimerne, og skræmme dem fra vid og sans, således at de, fuldstændig paralyseret af angst, ikke render og smider deres cigaretskodder og tomme sodavandsflasker i bybilledet. Ligesom ''lossepladsen'', er jobcentrets primære funktion altså forvaltningen af menneskelig ''affald''. | |
| | |
| | |
| == Hvordan opstod jobcentret? == | |
| | |
| De danske jobcentre opstod i kølvandet på Versailletraktaten i 1919, hvor statsoverhovederne for samtlige europæiske nationer blev enige om, at nu var det nok. Man havde set til, mens industrialiseringen blomstrede, effektiviteten og værdien sprøjtede ud over det hele, man kunne pludselig få mikroovne og damplokomotiver. Men denne modernisering affødte også en enorm dovenskab i vestens arbejdere, som nu havde alskens ''maskiner'' til at gøre arbejdet for sig, og derfor bedrev tiden med at drikke bajere og grave efter nougat. Luften var tyk af ladhed, og man måtte handle. Det første jobcenter åbnede på Nørrebrogade i København i 1920, og siden da er der åbnet over 149 jobcentre rundt om i Danmark. | |
|
| |
|
| [[Kategori:Institutioner]][[Kategori:Ting man ikke skulle tro var onde, men det er de faktisk]][[Kategori:Ting som EU blander sig i]] | | [[Kategori:Institutioner]][[Kategori:Ting man ikke skulle tro var onde, men det er de faktisk]][[Kategori:Ting som EU blander sig i]] |
