|
|
(22 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) |
Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Kaptajn, min '''kaptajn'''!|Emil Thorup|at få [[den]] [[hår]]dt [[op]] [[bag]]fra}}<br /> | | {{citat|Kaptajn, min '''KAPTAJN'''!|Emil Thorup|at få [[den]]<ref>''Blanco-checken''</ref> [[hår]]dt [[op]] [[bag]]fra}}<br /> |
|
| |
|
| '''Døde Poeters Klub''' (''Dead Poets' Society'', [[amerika]]nsk, [[1989]]) er et [[film]][[is]]k drama fra den [[tysk]]e [[in]]struk[[tør]] [[Orla Währ|Peter Weirs]] [[hånd]]. Peter Weirs film handler ''[[på]] [[over]]fladen'' om [[poesi]], og der er [[kort]]e [[citat]]er fra [[John Donne]], [[Tarzan|Alfred Lord Tennyson]], [[William Shakespeare]], [[Walt Disney|Walt Whitman]] og den ellers ukendte [[Henrik Nordbrandt|Vachel Leendzeloos]], samt en [[klam]] [[ud]]flugt i prosalyrik, der [[tag]]er [[os]] så langt ud som til [[Digt|On Walden Pond]]. Ingen af [[disse]] [[forfatter]]e tjente [[nogen]][[sind]]e [[penge]] på deres skriblerier, men i filmen spiller [[Robin Williams|Robbie Williams]] en karismatisk [[bøsse]]lærer, som utilsløret [[Lærred|lægger]] [[an]] på nogle [[lang]]benede, [[ho]]rmonboblende knægte, som i øvrigt er vant til [[mos]]ten fra dengang de var [[kat]]olske [[Børn|messedrenge]]. | | {{Billede|Dps.jpg|Oplæsning af selveste Robin Williams, som både er poet og død}}'''Døde Poeters Klub''' (''Dead Poets' Society'', [[amerika]]nsk, [[1989]]) er et [[film]][[is]]k drama fra den [[tysk]]e [[in]]struk[[tør]] [[Orla Währ|Peter Weirs]] ([[Jørgen Leth|The Truman Show]]) [[hånd]]. ''Peter Weirs'' film handler ''[[på]] [[over]][[Overfladespænding|fladen]]'' om [[poesi]], og der er [[kort]]e [[citat]]er fra [[John Donne]], [[Tarzan|Alfred Lord Tennyson]], [[William Shakespeare]], [[Walt Disney|Walt Whitman]] og den forholdsvis ukendte [[Henrik Nordbrandt|''ee cummings'']], samt en [[klam]] [[ud]]flugt i prosalyrik,<ref>Nej, [[ikke]] mere ''[[Emil Thorup|Jens Christian Grønbakke]]'', eller [[hvad]] han nu hed?</ref> der [[tag]]er [[os]] så langt ud som til [[Digt|On Walden Pond]].<ref>Nemlig! Ud i ''dyndet'', ud i ''[[sjæl]]ens [[mørke]]ste [[af]][[krog]]e'', som fx [[bøsse]]poetens opgør mod den [[rig]]e, men [[ond]]e ''fader'' (Nej, det [[an]]tydes ''ikke'' i filmen, at ''faderen'' har [[mis]]brugt sin [[søn]] på ''unaturlige'' måder)</ref> Ingen af [[disse]] [[forfatter]]e tjente [[nogen]][[sind]]e [[penge]] på deres skriblerier, men i filmen spiller [[Robin Williams|Robbie Williams]] en karismatisk<ref>Synonymt med ''[[altid]] sjov''</ref> [[bøsse]]lærer, som utilsløret [[Lærred|lægger]] [[an]] på nogle [[lang]]benede, [[ho]]rmonboblende knægte, som i øvrigt er vant til [[mos]]ten fra dengang de var [[kat]]olske [[Børn|messedrenge]].<ref>Sådan ''er'' [[kat]]olikker [[bar]]e</ref> |
| ==Den erotiske bard== | | ==Den erotiske bard== |
| [[Robin Williams]] giver den som den iltre, men [[føl]]somme [[læ]]rer [[Jim Lyngvild|John Keating]], der arbejder som [[engelsk]]lærer og [[pædofil]] [[akademiker]] på det <s>[[pis]]sedyre</s> [[eks]]klusive [[Herlufsholm|Welton Academy]] i [[over]]klasse[[stat]]en [[New York|Vermont]]. Læreren er besat af [[Marcipanbrød|Marlon Brandos læber]] og [[Wallace Stevens|John Waynes hofter]], og når han læser [[Shakespeare]], [[komme]]r [[han]] - næsten ufrivilligt - i [[Buksevand|bukserne]] af begejstring. | | [[Robin Williams]] giver den som den iltre, men [[føl]]somme [[læ]]rer [[Jim Lyngvild|John Keating]], der arbejder som [[engelsk]]lærer og <s>[[pædofil]]</s> [[akademiker]] ''at large'' på det <s>[[pis]]sedyre</s> [[eks]]klusive [[Herlufsholm|Welton Academy]] i [[over]]klasse[[stat]]en [[New York|Vermont]].<ref>''[[Pis]]se-[[eks]]klusivt [[sted]]!'' Kender '''[[Du]]''' fx [[nogen]], som har boet i ''Vermont''?</ref> Læreren er besat af [[Marcipanbrød|Marlon Brandos læber]] og [[Wallace Stevens|John Waynes hofter]], og når han læser [[Shakespeare]], [[komme]]r [[han]] - ''næsten'' ufrivilligt<ref>Akkurat som [[ham]] [[der]] [[Kunstig intelligens|IA]] fra ''Jethro Tull''</ref> - i [[Buksevand|bukserne]] af begejstring. |
| ==Den centrale selvmodsigelse== | | ==Den centrale selvmodsigelse== |
| [[Den]] [[Kognitiv dissonans|centrale konflikt i filmen]] er mellem en studerende knægt, der [[drøm]]mer om at få en [[Kønsorganer|kønsskifteoperation]], men hans [[Strengteori|strenge far]] beordrer sin søn til at blive [[USA]]s [[næste]] [[præsident]], og faderen forbyder sønnen at have et [[in]]timt [[Forhud|forhold]] til sin [[engel]]sklærer. Faderen er en streng, ubøjelig [[Knortekæp|tugtemester]], og sønnen dræber [[ham]] til sidst med en [[hel]]le[[bar]]d. [[Film]]en [[rum]]mer desuden en [[Sex|teenage-]][[roman]]ce mellem en af knægtene og den lokale [[alle]][[man]]ds[[pi]]ge. Endvidere afholdes der [[mø]]der i "''Dead Poets Society''", som er en [[lille]] [[Flodhest|flok]] [[taber]]e, der holder [[hemmelig]]e [[mø]]der i [[nat]]tens [[Mug|mulm]] og [[mørke]] i en [[sort]] [[hul]]e [[nær]] [[losseplads]]en. Poetklubben blev grundlagt af [[Jean-Paul Sartre|Jean-Jacques Rousseau]], [[da]] [[han]] var [[pedel]] på [[sted]]et i [[1603]], men hans [[eg]]ne [[digt]]e var elendigt skrevet, så han genbrugte [[andre]] [[Mænd|poeters værker]] uden [[citat]], i et forsøg på at imponere [[piger]]ne med (tilsyneladende) tilfældige linjer af [[Oehlenschlager|poesi]]. Filmens [[tid]] forløber i [[1959]], men [[ingen]] af [[disse]] vordende ''[[Kunst|bohêmer]]'' har tilsyneladende hørt om hverken [[H.C. Andersen]] eller [[Anders And]], ligesom de heller ikke [[ved]], hvad en [[hippie|beatnik]] er for [[noget]]. | | [[Den]] [[Kognitiv dissonans|centrale konflikt i filmen]] er mellem en studerende knægt, der [[drøm]]mer om at få en [[Kønsorganer|kønsskifteoperation]],<ref>[[Det]] sku ''li'e'' ha' været min <s>datter</s> søn, så ...</ref> men hans [[Strengteori|strenge far]] beordrer sin søn til at blive [[USA]]s [[næste]] [[præsident]], og faderen forbyder sønnen at have et [[in]]timt [[Forhud|forhold]] til sin [[engel]]sklærer. Faderen er en [[Masochisme|streng, ubøjelig]] [[Knortekæp|tugtemester]], og sønnen dræber [[ham]] til sidst med en [[hel]]le[[bar]]d.<ref>Et [[Penis|middelalderligt]] [[våben]]</ref> [[Film]]en [[rum]]mer desuden en [[Sex|teenage-]][[roman]]ce mellem en af knægtene og den lokale [[alle]][[man]]ds[[pi]]ge.<ref>Hun hed [[Hende den lækre fra parallelklassen|''Camilla'']]</ref> Endvidere afholdes der <s>[[selv]]</s>[[høj]][[tid]]elige [[mø]]der i "''Dead Poets Society''", som er en [[lille]] [[Flodhest|flok]] [[taber]]e, der holder [[hemmelig]]e [[mø]]der i [[nat]]tens [[Mug|mulm]] og [[mørke]] i en [[sort]] [[hul]]e [[nær]] [[losseplads]]en. Poetklubben blev grundlagt af [[Jean-Paul Sartre|Jean-Jacques Rousseau]], [[da]] [[han]] var [[pedel]] på [[sted]]et i [[1603]], men hans [[eg]]ne [[digt]]e var elendigt skrevet, så han genbrugte [[andre]] [[Mænd|poeters værker]] uden [[citat]], i et forsøg på at imponere [[piger]]ne med (tilsyneladende) tilfældige linjer af [[Oehlenschlager|poesi]].<ref>'''[[Det|''Det'']]''' har [[vi]] [[god]]t [[nok]] ''ALDRIG'' gjort!!!</ref> Filmens [[tid]] forløber i [[1959]], men [[ingen]] af [[disse]] vordende ''[[Kunst|bohêmer]]'' har tilsyneladende hørt om hverken [[H.C. Andersen]] eller [[Anders And]], ligesom de heller ikke [[ved]], hvad en [[hippie|beatnik]]<ref>Fx [[Klaus Rifbjerg|''Jack Kerouac'']]</ref> er for [[noget]].<ref>Og ''hvad'' er [[Eksistentialisme|''noget'']] så i [[Meningen med livet|det ''hele'' taget]]? [[Akademiker|Akkeja!]]</ref> |
|
| |
|
| [[Kategori:Film]][[Kategori:Verdens bedste film]]
| | ==Cinepoesiastiske annotationer== |
| | <references /> |
| | [[Kategori:Verdens bedste film]] |
Kaptajn, min KAPTAJN!
Døde Poeters Klub (Dead Poets' Society, amerikansk, 1989) er et filmisk drama fra den tyske instruktør Peter Weirs (The Truman Show) hånd. Peter Weirs film handler på overfladen om poesi, og der er korte citater fra John Donne, Alfred Lord Tennyson, William Shakespeare, Walt Whitman og den forholdsvis ukendte ee cummings, samt en klam udflugt i prosalyrik,[2] der tager os så langt ud som til On Walden Pond.[3] Ingen af disse forfattere tjente nogensinde penge på deres skriblerier, men i filmen spiller Robbie Williams en karismatisk[4] bøsselærer, som utilsløret lægger an på nogle langbenede, hormonboblende knægte, som i øvrigt er vant til mosten fra dengang de var katolske messedrenge.[5]
Den erotiske bard
Robin Williams giver den som den iltre, men følsomme lærer John Keating, der arbejder som engelsklærer og pædofil akademiker at large på det pissedyre eksklusive Welton Academy i overklassestaten Vermont.[6] Læreren er besat af Marlon Brandos læber og John Waynes hofter, og når han læser William Shakespeare, kommer han - næsten ufrivilligt[7] - i bukserne af begejstring.
Den centrale selvmodsigelse
Den centrale konflikt i filmen er mellem en studerende knægt, der drømmer om at få en kønsskifteoperation,[8] men hans strenge far beordrer sin søn til at blive USAs næste præsident, og faderen forbyder sønnen at have et intimt forhold til sin engelsklærer. Faderen er en streng, ubøjelig tugtemester, og sønnen dræber ham til sidst med en hellebard.[9] Filmen rummer desuden en teenage-romance mellem en af knægtene og den lokale allemandspige.[10] Endvidere afholdes der selvhøjtidelige møder i "Dead Poets Society", som er en lille flok tabere, der holder hemmelige møder i nattens mulm og mørke i en sort hule nær lossepladsen. Poetklubben blev grundlagt af Jean-Jacques Rousseau, da han var pedel på stedet i 1603, men hans egne digte var elendigt skrevet, så han genbrugte andre poeters værker uden citat, i et forsøg på at imponere pigerne med (tilsyneladende) tilfældige linjer af poesi.[11] Filmens tid forløber i 1959, men ingen af disse vordende bohêmer har tilsyneladende hørt om hverken H.C. Andersen eller Anders And, ligesom de heller ikke ved, hvad en beatnik[12] er for noget.[13]
Cinepoesiastiske annotationer