|
|
| (40 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
|
| |
|
| <span style="color:#FF0000">{{citat|Et [[energi]]felt repræsenterer uoverensstemmelsen [[mellem]] den [[natur]]lige [[geometri]] i et koordinatsystem og så den '''abstrakte geometri''', som vilkårligt tilskrives [[det]]|Arthur Eddington|at være [[på]] [[kant]] med et [[felt]], og så alligevel ikke}}</span><br /> | | <span style="color:#FF0000">{{citat|Et [[energi]]felt repræsenterer uoverensstemmelsen [[mellem]] den [[natur]]lige [[geometri]] i et koordinatsystem og så den '''abstrakte geometri''', som vilkårligt tilskrives [[det]]|Arthur Eddington|at være [[på]] [[kant]] med et [[felt]], og så måske alligevel ikke}}</span><br />[[Fil:13Dim.jpg|thumb|555px|right|'''Med mindre''' du er <span style="color:#FF9933">besat af en lidenskab</span> for [[ikke]]-[[eu]]klidsk [[geometri]], kan du lige så vel springe [[af]]s[[ni]]tt[[et]] [[om]] [[dimension]]er [[her]] [[ti]]l [[venstre]] [[over]], og så kigge på billedet [[her]][[over]] [[i]] [[sted]]et. Øverst til højre er det ''Arthur'' og ''Albert'', som sidder og [[gas]]ser sig med en <span style="color:#0000FF">spand [[æter]]</span>]] |
| <span style="color:#0000FF">'''Det 13-dimensionelle univers''' er en [[lokal]] [[vid]]ereudvikling af [[det]] [[11]]-[[dimension]]elle [[univers]],<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=aSz5BjExs9o]</ref> som den [[gal]]e [[fysik]]er og [[måne]][[skin]]styv ''[[Richard Feynman|Thad Roberts]]'' fandt på mens han sad [[100]] [[måned]]er i [[fængsel]] og kedede sig.</span><ref>''Thad'' skrev sine [[tanke]]r ned i en [[bog]]. Han skrev [[syv]] [[sider]] [[om]] [[måne]]den, så han endte med en bog på 700 sider (det er 63 [[ord]] [[om]] [[da]]g[[en]])</ref><br /> | | <span style="color:#0000FF">'''Det 13-dimensionelle univers''' er en [[lokal]] [[vid]]ereudvikling af [[det]] [[11]]-[[dimension]]elle [[univers]],<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=aSz5BjExs9o]</ref> som den [[gal]]e [[fysik]]er og [[måne]][[skin]]styv ''[[Richard Feynman|Thad Roberts]]'' fandt på mens han sad [[100]] [[måned]]er i [[fængsel]] og <s>[[Onani|onanerede]]</s> [[Indholdsløst liv|kedede sig]].</span><ref>''Thad'' skrev sine [[tanke]]r ned i en [[bog]]. Han skrev [[syv]] [[sider]] [[om]] [[måne]]den, så han endte med en bog på 700 sider (det er i øvrigt 63 [[ord]] [[om]] [[da]]g[[en]])</ref><br /> |
| ==Første <span style="color: #00CC00">trin</span>: dimensioner== | | ==Første <span style="color: #00CC00">trin</span>: dimensioner== |
| [[Det]] [[mindst]]e man kan være af [[dimension]]er er én, nemlig et [[Point|punk]]t.<ref>lidt [[lige]]s[[om]] [[punktum]]met for enden af [[linje]]n</ref> <span style="color:#FF9933">Hvis vi så lægger ''endnu en dimension'' til, har vi en [[linje]]; altså [[to]] [[Flad|dimensioner]]. Linjen er [[uendelig]] og består af en uendelig [[række]] [[punk]]ter.</span><ref>Spørg ikke, hvor den [[slut]]ter [[eller]] [[beg]]ynder, for det gør den [[ikke]]!</ref> I en [[verden]] med to dimensioner, findes der ikke [[op]] [[og]] [[ned]]; men der findes [[højre]] og [[venstre]], samt [[nord]] og [[syd]].<ref>Og vupti! Det var [[lige]] [[to]] [[dimension]]er [[mere]], så nu er vi oppe på [[fire]], og vores udsigt er [[stad]]ig [[Faktisk|ganske]] [[Plat|flad]]</ref> Det er vigtigt [[her]] at gøre sig det [[faktum]] klart, at ''dimensioner'' ikke er andet end [[begreb]]er, som vi bruger til at beskrive [[rum]]-[[ti]]d[[en]].<ref>I et [[tre]][[dimension]][[alt]] koordinatsystem vil det være sådan, at en bevægelse på en af ''x-,y- eller z-akserne'' ikke behøver at kunne ses på de [[to]] [[andre]] akser</ref> | | [[Det]] [[mindst]]e [[man]] ''kan'' være af [[dimension]]er er én, nemlig et [[Point|punk]]t.<ref>lidt [[lige]]s[[om]] [[punktum]]met for enden af [[linje]]n (ja, altså [[ikke]] for enden af ''[[denne]] [[her]] [[linje]]'', for '''dette her''' er [[fodnote]]rne!)</ref> <span style="color:#FF9933">Hvis vi så lægger ''endnu en dimension'' til, har vi en [[linje]]; altså [[to]] [[Flad|dimensioner]].<ref>Man kunne selvfølgelig - ''og med en vis ret'' - hævde, at et [[punk]]t er ''éndimensionelt'', mens en [[linje]] har ''[[to]] [[dimension]]er''. Det giver [[dog]] [[stad]]ig kun retningerne ''frem'' og ''tilbage''. Og under alle omstændigheder står [[tid]]en [[stil]]le sådan et [[sted]]</ref> Linjen er [[uendelig]] og består af en [[Deja vu|uendelig]] [[række]] [[punk]]ter.</span><ref>Spørg ikke, hvor den [[slut]]ter [[eller]] [[beg]]ynder, for det gør den [[ikke]]!</ref> I en [[verden]] med to dimensioner, findes der ikke [[op]] [[og]] [[ned]]; men der findes [[højre]] og [[venstre]], samt [[nord]] og [[syd]].<ref>Og vupti! Det var [[lige]] [[to]] [[dimension]]er [[mere]], så nu er vi oppe på [[fire]], og vores udsigt er [[stad]]ig [[Faktisk|ganske]] [[Plat|flad]]</ref> Det er vigtigt [[her]] at gøre sig det [[faktum]] klart, at ''dimensioner'' ikke er andet end [[begreb]]er, som vi bruger til at beskrive [[rum]]-[[ti]]d[[en]].<ref>I et [[tre]][[dimension]][[alt]] koordinatsystem vil det være sådan, at en bevægelse på en af ''x-,y- eller z-akserne'' ikke behøver at kunne ses på de [[to]] [[andre]] akser</ref> Når ''dét'' er slået fast, skal det videre siges, at [[dette]] [[princip]] fortsætter ([[geometri]]sk) [[pro]][[port]][[ion]][[alt]] og således ''parallelt'' med en <span style="color:#9933CC">ny "[[usynlig]]" bevægelsesretning</span> for hver [[ny]] [[dimension]], der tilføjes. |
| ==Andet trin: udelelighed== | | ==Andet trin: udelelighed== |
| <span style="color:#FF0000">Hvorvidt verden er [[Determinisme|deterministisk]] eller ej, kommer i sidste [[ende]] [[an]] [[på]], om den kan [[halv]]eres [[i]] [[det]] [[u]][[ende]][[lige]] [[eller]] [[ej]].</span><ref>fx er [[dimension]]er [[ude]][[le]][[lig]]e, da de ikke i sig selv har nogen udstrækning, men blot er [[eg]][[en]][[skab]]er [[ved]] [[rum]]-[[tid]]en, der kan bruges som referencerammer</ref> [[Eksempel]]v[[is]] kan vi kigge på [[grundstoffer]]ne, som kun kan deles ned til det enkelte [[atom]], da de ellers ophører med at være sig [[selv]]. <span style="color:#9933CC">På samme måde udgør [[Planck]]længden den [[kort]]est mulige afstand, hvilket også er [[tilfælde]]t med den kortest mulige [[tid]]sen[[hed]]: 3,31 x 10<sup>-44</sup> [[sekund]]. Den [[mindst]]e ''mulige'' [[ting]] i vort [[univers]] kalder vi for en [[kvant]].</span><br /><span style="color: #00CC00">[[Derfor]] er [[univers]]et [[Kvantemekanik|kvantificeret]], hvilket betyder, at allernederst nede under [[alting]] ligger der kvanter og [[ru]]l[[ler]] [[rund]]t.</span><ref>[[Selv]] [[om]] de små fyre er [[ud]][[el]]e[[lige]], kan de [[dog]] [[stad]]ig [[have]] [[ret]]ning, [[pol]]aritet, [[a]]m[[pli]]tude, [[spin]] og [[ro]]tat[[ion]]</ref> [[Af]]s[[tand]]en mellem de enkelte [[kvant]]er [[mål]]es [[i]] <span style="color:#FF9933">[[Plan]]cklængder, og [[rum]]met imellem dem eksisterer som et [[super]]rum</span> [[ude]]n [[fe]]ltl[[ad]]ning. | | <span style="color:#FF0000">Hvorvidt verden er [[Determinisme|determinimistisk]] eller ej, kommer i sidste [[ende]] [[an]] [[på]], om den kan [[halv]]eres [[i]] [[det]] [[u]][[ende]][[lige]] [[eller]] [[ej]].</span><ref>fx er [[dimension]]er [[ude]][[le]][[lig]]e, da de ikke i sig selv har nogen udstrækning, men blot er [[eg]][[en]][[skab]]er [[ved]] [[rum]]-[[tid]]en, der kan bruges som referencerammer</ref> [[Eksempel]]v[[is]] kan vi kigge på [[grundstoffer]]ne, som kun kan deles ned til det enkelte [[atom]], da de ellers ophører med at være sig [[selv]]. <span style="color:#9933CC">På samme måde udgør [[Planck]]længden den [[kort]]est mulige afstand, hvilket også er [[tilfælde]]t med den kortest mulige [[tid]]sen[[hed]]: 3,31 x 10<sup>-44</sup> [[sekund]]. Den [[mindst]]e ''mulige'' [[ting]] i vort [[univers]] kalder vi for en [[kvant]].</span><br /><span style="color: #00CC00">[[Derfor]] er [[univers]]et [[Kvantemekanik|kvantificeret]], hvilket betyder, at allernederst nede under [[alting]] ligger der kvanter og [[ru]]l[[ler]] [[rund]]t.</span><ref>[[Selv]] [[om]] de små fyre er [[ud]][[el]]e[[lige]], kan de [[dog]] [[stad]]ig [[have]] [[ret]]ning, [[pol]]aritet, [[a]]m[[pli]]tude, [[spin]] og [[ro]]tat[[ion]]</ref> [[Af]]s[[tand]]en mellem de enkelte [[kvant]]er [[mål]]es [[i]] <span style="color:#FF9933">[[Plan]]cklængder, og [[rum]]met imel lem dem eksisterer som et [[super]]rum</span> [[ude]]n [[fe]]ltl[[ad]]ning. |
| [[Fil:13dimensions.jpg|thumb|980px|center|'''Fra et punkt''' og videre til [[geometri]]ske [[ko]]n[[struk]]t[[ion]]er af [[stad]]ig [[mere]] [[in]]tri[[kat]] [[karakter]],<ref>og [[voks]][[ende]] [[ko]]mp[[le]]k[[si]]t[[et]]</ref> kommer vi til ''tesseracter'' og andre besynderligheder]] | | [[Fil:13dimensions.jpg|thumb|980px|center|'''Fra et punkt''' og videre til [[geometri]]ske [[ko]]n[[struk]]t[[ion]]er af [[stad]]ig [[mere]] [[in]]tri[[kat]] [[karakter]],<ref>og [[voks]][[ende]] [[ko]]mp[[le]]k[[si]]t[[et]]</ref> kommer vi til ''tesseracter'' og andre besynderligheder]] |
| ==Trin tre: Skalérbar symmetri== | | ==Trin tre: Skalérbar symmetri== |
| [[Symmetri]] [[er]] [[mø]]ns[[tre]]. <span style="color:#9933CC">[[Ud]] [[over]] [[almindelig]]e mønstre, [[s]]ås[[om]] [[para]]llelle [[linje]]r, [[super]]symmetri,</span><span style="color:#FF9933"> [[palindrom]]er, [[pleonasme]]r, [[metafor]]er, [[bølge]]r, [[bøg]]er og [[metastabile bundne tilstande for tyngdefelter]], så findes der et væld af ''mønstre'', som vi ikke kan [[op]][[fat]]te. De kan være for [[stor]]e til at vi kan se [[dem]], og de kan [[også]] være ''for'' små. De kan befinde sig på en [[vi]]rtu[[el]] [[dimension]][[saks]]e [[ved]] [[Sider|side]]n [[af]] '''x''', '''y''' ''[[og]]'' '''z'''.</span><ref>[[Det]] er på <span style="color:#FF9933">[[denne]] [[måde]] [[Kvant|elektron]]erne "''hopper''"</span> [[mellem]] [[de]] [[for]][[skel]][[lige]] [[energi]]tilstande i banen [[om]]k[[ring]] [[atom]][[Æble|kerne]]n</ref><br /><span style="color:#FF0099">[[Nogle]] af de [[møn]]stre, vi ''kan'' se, er fx</span> hvordan opbygningen af vores [[hjerne]]s [[neuron]]er i [[net]]værk gentages i [[Mælkevejen|Lainakea-]][[super]][[galakse]]n og i billedet af [[bag]][[grund]]s[[Dødsstråle|stråling]]en, som blev foretaget af [[Planck]]-[[te]][[le]][[Mikroskop|skop]]et. | | [[Symmetri]] [[er]] [[mø]]ns[[tre]]. <span style="color:#9933CC">[[Ud]] [[over]] [[almindelig]]e mønstre, [[s]]ås[[om]] [[para]]llelle [[linje]]r, [[super]]symmetri,</span><span style="color:#FF9933"> [[palindrom]]er, [[pleonasme]]r, [[metafor]]er, [[bølge]]r, [[bøg]]er og [[metastabile bundne tilstande for tyngdefelter]], så findes der et væld af ''[[møn]]stre'', som vi ikke kan [[op]][[fat]]te. De kan være for [[stor]]e til at vi kan se [[dem]], og de kan [[også]] være ''for'' små. De kan befinde sig på en [[vi]]rtu[[el]] [[dimension]][[saks]]e [[ved]] [[Sider|side]]n [[af]] '''x''', '''y''' ''[[og]]'' '''z'''.</span><ref>[[Det]] er på <span style="color:#FF9933">[[denne]] [[måde]] [[Kvant|elektron]]erne "''[[h]][[op]]per''"</span> [[mellem]] [[de]] [[for]][[skel]][[lige]] [[energi]]tilstande i banen [[om]]k[[ring]] [[atom]][[Æble|kerne]]n</ref><br /><span style="color:#9933CC">[[Nogle]] af de [[møn]]stre, vi ''kan'' se, er fx</span> hvordan opbygningen af vores [[hjerne]]s <span style="color:#9933CC">[[neuron]]er</span> i [[net]]værk gentages i [[Mælkevejen|Lainakea-]][[super]][[galakse]]n og i billedet af [[bag]][[grund]]s[[Dødsstråle|stråling]]en, som blev foretaget af [[Planck]]-[[te]][[le]][[Mikroskop|skop]]et.<ref>Trin [[fire]] er forsvundet; iflg sædvanligvis velinformerede kilder pga en intervention fra [[det flyvende spaghettimonster]]</ref> |
| | ==Trin fem til syv: Den store plan== |
| | Det er langt fra klart, om vores [[eg]]et [[univers]] [[holografi]]sk opstår fra en [[Symmetri|konf]][[orm]] [[felt]][[teori]] på den måde, som [[An]]ti-[[de]] [[Si]]tter [[univers]]er [[gør]], eller om det overhovedet er den [[rigtig]]e [[måde]] at [[tænke]] på. [[Håb]]et er, at [[fysik]]erne ved at [[arbejde]] sig [[rund]]t [[om]] [[den]] [[for]]en[[ende]] [[geometri]]ske [[struk]]t[[ur]] af ''mulige fysiske realiteter'' får en [[be]]dre [[for]][[nem]]melse af, hvor vores <span style="color:#9933CC">[[univers]]</span> [[pas]]ser [[in]]d [[i]] [[de]]n [[stor]]e [[plan]] [[for]] [[alle]] [[ting]] - og ''hvad'' <span style="color:#FF9933">den store [[plan]]</span> [[eg]]entlig går [[ud]] [[på]]. |
| | ==Trin 13: Morfologisk resonans== |
| | Resonans betyder [[Igen|gen]][[lyd]] og <span style="color:#FF9933">''morf''</span> [[bet]][[egn]]er, at ''noget'' har en [[krop]] eller en form. <span style="color:#9933CC">''Morfologisk resonans''</span> (MR) er et udtryk for den sammenhæng og [[sammenfiltring]], der ses ved [[karma]], [[kollektiv]] [[psy]]k[[os]]e, [[masse]][[PMS|hysteri]], [[Mirakel|mirakler]], [[Magnetisme|mr-scanninger]], [[sjæl]]e[[vand]][[ring]] ([[reinkarnation]]), [[skæbne]], [[tanke]][[over]]f[[ør]]s[[el]] <span style="color:#9933CC">([[tele]][[pat]]i)</span> og [[zen]]-[[buddhisme]].<br /><span style="color:#9933CC">[[Grund|Bred]]t [[ud]] på en [[stør]]re [[skal]]a</span> er MR et [[fæl]]les [[begreb]] for [[verden]][[salt]]ets [[bevidsthed]], [[for]]m[[ål]], [[hukommelse]], [[te]]ndenser, [[ti]]l[[Om|bøje]]lig[[hede]]r og [[Art|vane]]r. Alting kommunikerer indbyrdes og [[derfor]] var [[vid]][[en]][[skab]]en [[ind]]til [[2023]] [[på]] [[bar]] [[bund]]. |
| | |
| | ==Trin 42: [[Navn]]givning<sup><small>[[42|43]]</small><ref>[[Meningen med livet]]<small></sup></ref>== |
| | [[Forsker]]e og [[Event|teo]]retikere har længe haft for [[Tradition|vane]] at give [[e]][[lem]]entar[[par]]tik[[le]]r og andre fysiske [[fænomen]]er [[es]]ote[[ris]]ke [[navn]]e. Fx har de fundet på [[sjov]]e [[til]]l[[æg]][[so]]rd til [[quark]]erne, som kan være både [[charme]]rende ''og'' [[mærkelig]]e.<br />[[Derfor]] falder det også naturligt, når ''dimensionerne'' får lignende adjektiver, som fx relaterer sig til [[føl]][[else]]r og [[para]]ll[[el]][[le]] [[Følelser|sentimenter]]. |
| ==<span style="color: #00CC00">Flerdimensionelle fodnoter</span>== | | ==<span style="color: #00CC00">Flerdimensionelle fodnoter</span>== |
| <references> | | <references /> |
| [[Kategori:Fysik]] | | [[Kategori:Fysik]] |
| <span style="color:#9933CC">lidlla</span><br /> | | <span style="color:#9933CC">lidlla</span><br /> |
| [[pink|<span style="color:#FF0099">pidnk</span>]]<br /> | | [[pink|<span style="color:#FF0099">pidnk</span>]]<br /> |
| [[pastel|<span style="color:#99FFFF">padstel</span>]]<br /> | | [[pastel|<span style="color:#99FFFF">padstel</span>]]<br /> |
