Seriøs zone: Det følgende afsnit indeholder ingen jokes. Forvent ikke noget at grine af.
På samme måde som kroppen har sine forsvarsmekanismer, har psyken det også. De psykologiske forsvarsmekanismer søger at genskabe stabilitet og fjerne den psykiske ubalance, som typisk opleves som angst.
Psykologisk forsvarsmekanisme er et begreb. Det dækker over en række forskellige psykologiske processer, som kan forklares udfra psykoanalytisk teori: Forsvarsmekanismerne bruges ubevidst af ”jeg’et” til at forsvare sig mod uacceptable og konfliktbetonede følelser eller tanker.
De fleste psykologiske forsvarsmekanismer løser de konflikter, som personen ikke er i stand til at løse, enten fordi vedkommende ikke ser problemet, der skal løses eller fordi vedkommende ikke kan finde ud af hvordan problemet skal løses. Hvis det psykologiske forsvar ikke virker tilfredsstillende udvikles en krise, et posttraumatisk syndrom eller andre ”sygelige tilstande” (f.eks. en psykose eller depression).
De psykologiske forsvarsmekanismer er tæt knyttet til den neurotiske adfærd og de fleste mennesker forbinder forsvarsmekanismerne med neuroser. Det er til en vis grad rigtigt, at bestemte forsvarsmekanismer er knyttet til en bestemt personlighedsforstyrrelse (karakterneurose).
Det er vigtigt at understrege at de typer man opdeler forsvarmekanismerne i er en meget simplificeret og unuanceret model af de egentlige psykologiske processer, der beskytter og hjælper os i konflikter, men det giver en mulighed for at se og forstå. I virkeligheden er det psykologiske forsvar særdeles kompliceret og til tider vanskeligt at forstå.
De forskellige typer af forsvarsmekanismer
Fortrængning
Fortrængning er den hyppigste og vigtigste forsvarsmekanisme.
Konfliktstoffet fjernes fra bevidstheden. De fortrængte følelser er imidlertid ikke ”væk”, men de er fortrængt fra det bevidste over i det ubevidste. I forskellige situationer dukker det fortrængte frem, typisk i drømme, når vi har indtaget alkohol eller er i pressede situationer (f.eks i forbindelse med en psykisk lidelse eller stress). Fortrængning er den vigtigste forsvarmekanisme, fordi den kan bruges som ”nødbremse”, dvs når al anden bearbejdning af konfliktstof mislykkes kan fortrængning ”fjerne” problemet og dermed fritages personen for de uacceptable følelser. Problemet er naturligvis ikke løst, bare fordi det er fortrængt. Eksempel: Linda lever i et parforhold, hun kan ikke huske de overgreb hun udsættes for og hun føler heller ingen vrede. Hun og manden taler ikke om overgrebene dagen efter, de er oprigtig glade for hinanden. Efterhånden udvikler Linda en depression som resultat af fortrængningen.
Projektion
”Tyv tror hver mand stjæler”. Projektion betyder at man tillægger andre, det vi ikke bryder om i os selv. Man tillægger motiver hos andre som mand selv huser. Ved uoverensstemmelser, stridigheder, diskussioner i samliv og i politik foregår der et utal af projektioner. Modparten beskyldes for altid at være uærlig, grov, nærig, egoistisk, hensynsløs, ukritisk, usaglig, ufølsom, skattesvindler mv. Der ofte tale om modsætningsfyldte generaliseringer. Nogle mennesker benytter sig meget af projektion. Deres liv er præget af, at de ustandselig kommer i konflikt med deres omgivelser. Ofte er der tale om, at disse mennesker ikke kan se andre mennesker pga deres egne projektioner, og at det er i virkeligheden deres egne svagheder de slås med projiceret ud på andre (heraf navnet projektion).
Devaluering
En forsvarsmekanisme hvor man nedgør andre eller sig selv.
Rationalisering
Ved rationalisering kommer man med en forklaring som sådan set er er rigtig nok, den er bare ikke tilstrækkelig. F.eks. grunden til at man kom 4 timer senere hjem fra firma festen end forventet, var ikke kun, at det var sjovt og tiden gik hurtigt. Tiden gik hurtigt, fordi man flirtede med en kollega.
Intellektualisering
Intellektualisering er en særlig form for rationalisering, i stedet for at vedkende sig de følelsesmæssige grunde til sit valg, handlinger mv. kommer man mad ofte lange intellektuelle begrundelser og undskyldninger for det skete.
Reaktionsdannelse
Reaktionsdannelse viser sig ved, at vi viser det modsatte af det, vi føler. F.eks. man er venlig, når man er vred, man tilslutter sig det, som man er imod.
Benægten
En form for fortrængning, enken benægter f.eks. at ægtefællen er død, forældrene at barnet er alvorligt sygt eller død.
Projektiv identifikation
Personen projicerer sit konflikt materiale over i anden person, modtageren kan ikke undgå at bearbejde det. F.eks. man beretter om sine problemer med sin chef, kollega eller samlever og tilhøreren begynder straks at bearbejde oplysningerne. Oplysningerne er imidlertid givet på en sådan måde, at løsningsforslagene på forhånd er givet, tilhørerens tilbagemelding vil snarere repræsentere den usagte holdning hos den konfliktramte end tilhørerens egen mening. Denne funktion ”afgifter” konflikten for den ramte og tilhøreren får en ”containerfunktion”. Begrebet er særlig kendt i forbindelse med Borderline-problematik.
Splitting
Begrebet stammer fra engelsk og betyder splittelse. Ved hjælp af idealisering, devaluering og projektiv identifikation bringes personens omgivelser i dilemmaer, hvor de følelsesmæssigt og intellektuelt inddrages i personens konflikter. Dette sker pga personens manglende evne til at integrere positive og negative sider i sig selv eller sine oplevelser med omgivelserne. Det deler/splitter ofte omgivelserne op i grupperinger for og imod den pågældende (heraf navnet splitting). Begrebet er særlig kendt i forbindelse med Borderline-problematik
Seriøs zone slut: Forbered dig på dårlige jokes. Du er advaret.
Humor
Humor er den eneste socialt anerkendte forsvarsmekanisme. Når den er rigtig god rummer den en spejling af de uacceptable tilstande i jeg'ets opfattelse af virkeligheden, som på den måde bliver bragt op på det bevidste plan i et for individet acceptabelt format. Mere humor er med at til skabe større forståelse og fjerner samtidig de sort-hvide fremstillinger af verdenen som kendetegner den neurotiske adfærd. Mange gange er humor også godt til at fremstille uacceptable tilstande hos omgivelserne og man kan derfor opleve at ens egne neuroser kan gøre én populær, så man ikke behøver at være i konstant forsvarsposition.