Gangnam style

Gangnam style er et specielt system til brug ved træning af heste.
Det er opfundet af en sydkoreaner der hedder PSY CHO.

Her er betydningen af "Oppan Gangnam style" én gang for alle:

Ordet "oppA" (bogstaveligt talt storebror) er en uformel titel som "Farmand" og "mor". Denne titel, "oppA," kan kun bruges af en pige, når hun kalder på eller taler med enten

1. ...hendes virkelige ældre bror i hendes familie, eller
2. ...en mandlig ven lidt ældre end hun er (Ikke ældre end ca. 10 år, i hvilket tilfælde titlen "A-jo-SSI," bogstaveligt onkel, ville være mere passende).

Den ældre mandlige ven behøver ikke nødvendigvis at være hendes kæreste, selvom han kan være.

"OppA" bibringer en følelse af varmt venskab, så alle koreanske fyre elsker at blive kaldt "oppA" af yngre piger - især af dem, de finder attraktive.

Med hensyn til det,er forskellen mellem "oppA" og "oppan", at "oppan" betyder blot "oppAer. "Så" Oppan Gangnam style "betyder" (Tøser!) Storebror er Gangnamstil ", og Gangnam er den rigeste kvarter i Korea fuld af dyre med mange condos, hvoraf mange af dem koster langt over US $ 2 millioner dollars.

Også, bare i tilfælde nogle af jer er nysgerrige, om de titler drenge bruger. Drenge benytter ligeledes titlen "Hyung" (bogstaveligt ældre bror) til at kalde på eller tale med enten deres virkelige storebroder eller en mand som er lidt ældre end de er, og ligeledes benyttes titlen "NUNA" (bogstaveligt talt ældre søster) at kalde på til eller tale med deres reelle storesøster eller en kvinde, som er lidt ældre end de er.

Grunden til at Koreanerne bruger titler i stedet for navne, ovenikøbet når de taler med folk lidt ældre end de er, er, at de er stærkt påvirket af filosoffen Konfucius. Han lærte folk at respektere ældre mennesker, fordi ældre mennesker i almindelighed besidder flere livsoplevelser og dermed mere visdom, end yngre mennesker gør.

Denne aldersetikette bør ikke lyde mærkeligt for folk i den vestlige kultur enten,for selv vesterlændinge, i almindelighed synes, det er uforskammet for et barn at kalde hans eller hendes forældre ved fornavn.

Koreanerne udvide denne alder etikette til alle områder af relationer, hvor enhver alder forskel - selv en et-årig forskel betyder noget. Specielt blandt studerende og yngre man må henvise til den ældre ved hjælp af en titel, eller mere almindeligt, ved hjælp af et navn efterfulgt af en passende titel (for eksempel Jason oppA! Paul Hyung! Mary Nuna! John a-jo-SSI!).