|
|
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
| Linje 5: |
Linje 5: |
| <br /><br /><br /><br /><br /><br /> | | <br /><br /><br /><br /><br /><br /> |
|
| |
|
| Siden første gang jeg <s>så på dig</s> så dig, har jeg ønsket at du ville <s>opdage min busk</s> se til min side. Lyset faldt på dig, på den dér specielle måde som kun <s>nightvision-briller</s> aftensolen kan. Du var som <s>en lydig dreng</s> spændt kronhjort i brunst, første gang jeg så din <s>badekabine fra bygningen på den anden side af vejen</s> muskuløse krop der skinnede i halvmørket. Manselil, hvorfor vil du ikke reagere positivt på de breve jeg <s>dolker fast til din hoveddør</s> sender med særbud, istedet for altid at <s>tilkalde politiet</s> indblande fremmede mennesker i vores forhold? | | Siden første gang jeg <s>så på dig</s> så dig, har jeg ønsket at du ville <s>opdage min busk</s> se til min side. Lyset faldt på dig, på den dér specielle måde som kun <s>natkikkert</s> aftensolen kan. Du var som <s>en lydig dreng</s> spændt kronhjort i brunst, første gang jeg så din <s>badekabine fra bygningen på den anden side af vejen</s> muskuløse krop der skinnede i halvmørket. Manselil, hvorfor vil du ikke reagere positivt på de breve jeg <s>dolker fast til din hoveddør</s> sender med særbud, istedet for altid at <s>tilkalde politiet</s> indblande fremmede mennesker i vores forhold? |
| Ja, jeg tog det en smule for langt dengang med hytten, træstammen og lægtehammeren, men du har <s>udtalt til en avis</s> sagt til mig at du godt kan lide film - og jeg har trods alt set dig i elefanthue før du så mig bære én! Hvorfor skal to sølle ugers uenighed adskille vor kærlighed for altid... Jeg elsker dig jo, og inderst inde véd jeg, at du elsker mig mindst lige så højt. Hvorfor skulle du ellers bære cowboy-bukser i din <s>forskansede</s> baghave, når du <s>sandsynligvis</s> véd at jeg også holder af farven lyseblå-med-slitage-og-hul-på-knæet? | | Ja, jeg tog det en smule for langt dengang med hytten, træstammen og lægtehammeren, men du har <s>udtalt til en avis</s> sagt til mig at du godt kan lide film - og jeg har trods alt set dig i elefanthue før du så mig bære én! Hvorfor skal to sølle ugers uenighed adskille vor kærlighed for altid... Jeg elsker dig jo, og inderst inde véd jeg, at du elsker mig mindst lige så højt. Hvorfor skulle du ellers bære cowboy-bukser i din <s>forskansede</s> baghave, når du <s>sandsynligvis</s> véd at jeg også holder af farven lyseblå-med-slitage-og-hul-på-knæet? |
|
| |
|
| Linje 14: |
Linje 14: |
|
| |
|
| Tænk over følgende sætning, Manselil: | | Tænk over følgende sætning, Manselil: |
| ''Manu Sareen, ægteviv.'' | | ''[[bøsse|Manu Sareen, ægteviv]].'' |
|
| |
|
|
| |
|
Manselil, mit livs udkårne
Siden første gang jeg så på dig så dig, har jeg ønsket at du ville opdage min busk se til min side. Lyset faldt på dig, på den dér specielle måde som kun natkikkert aftensolen kan. Du var som en lydig dreng spændt kronhjort i brunst, første gang jeg så din badekabine fra bygningen på den anden side af vejen muskuløse krop der skinnede i halvmørket. Manselil, hvorfor vil du ikke reagere positivt på de breve jeg dolker fast til din hoveddør sender med særbud, istedet for altid at tilkalde politiet indblande fremmede mennesker i vores forhold?
Ja, jeg tog det en smule for langt dengang med hytten, træstammen og lægtehammeren, men du har udtalt til en avis sagt til mig at du godt kan lide film - og jeg har trods alt set dig i elefanthue før du så mig bære én! Hvorfor skal to sølle ugers uenighed adskille vor kærlighed for altid... Jeg elsker dig jo, og inderst inde véd jeg, at du elsker mig mindst lige så højt. Hvorfor skulle du ellers bære cowboy-bukser i din forskansede baghave, når du sandsynligvis véd at jeg også holder af farven lyseblå-med-slitage-og-hul-på-knæet?
Manselil, vi to er skabt for hinanden: Jeg véd det og du véd det nu. Indrømmet: lægerne mener ikke at jeg er helt klar til et fast forhold, men hvad ved de om dét? Hvad ved de om mine dybe og ærlige følelser for dig - intet siger jeg dig! Jeg husker som var det igår, den fortryllende aften da vi sammen så "I now pronounce you Chuck and Larry"; du sad i din flotte, nye Ikea-sofa og jeg sad i din genbos lænestol mens hun lå bevidstløs på gulvet. Åh, hvor vi dog lo da Kevin James friede til Adam Sandler - deres kærlighed er som vores: lige, oprigtig og aldeles seksuelt betinget. Du og jeg, vi er som Chuck & Larry - vi elsker hinanden som kun to mænd kan elske hinanden! Men hvorfor vil du ikke vise det, Manselil? Hvorfor løber du væk når jeg ligger på bagsædet i din firmabil overrasker dig på meget romantisk vis? Har du svært ved at se dine følelser i øjnene, eller er det noget dybere? Noget værre... Døjer du stadig med det biologiske følelsesmæssige problem, med at du nok ikke kan føde mig den datter jeg så inderligt ønsker mig? Bare rolig - dét skal Københavns Universitet snart få rådet bod på!
Manselil, mit livs lys, min nougatstjerne. Tror du ikke godt at jeg ved hvorfor du på diktatorisk vis ændrede lovgivningen, til trods for at dit parti mener at Kirke og Stat skal adskilles? Det gjorde du da for at jeg du kan få lov at iføre dig en hvid kjole og blive viet i Holmens Kirke - viet, til mig!
Hvis du ikke snart accepterer den du er, vil dit hjerte bløde! jeg ikke kunne se os sammen på sigt.
Tænk over følgende sætning, Manselil:
Manu Sareen, ægteviv.
Jeg forbliver din for evigt!
Steffen, Oringe
