|
|
| (En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| '''Svanen''' ([[latin]]: ''Cygnus olor'') er [[Danmark]]s næststørste [[fugl]] efter [[struds]]en. Svanen var i forrige årtusind ved at blive udryddet, fordi den smagte så godt, men totalfredningen i [[1993]] har medført, at den nu findes i [[alle]] større danske [[vand]]pytter. I [[1995]] var der cirka tre svaner tilbage, som havde gemt sig i en lade ved [[Gram]] i [[Sønderjylland]]. De blev indfanget og tvangsparret. En overskydende hanfugl blev derefter dræbt og spist, men i dag har [[Biologi|biologerne]] klonet så flittigt på deres [[DNA]] at der findes cirka 36.403½ svaner i [[land]]et.
| | {{audrey|Svanen kunne blive en fin hovedret.}} |
|
| |
|
| | '''Svanen''' ([[latin]]: ''Cygnus olor'') er [[Danmark]]s næststørste [[fugl]] efter [[struds]]en. |
| | |
| | ==Historik== |
| | Svanen var i forrige årtusind ved at blive udryddet, fordi den smagte så godt, men totalfredningen i [[1993]] har medført, at den nu findes i [[alle]] større danske [[vand]]pytter. |
| | I [[1995]] var der cirka tre svaner tilbage, som havde gemt sig i en lade ved [[Gram]] i [[Sønderjylland]]. De blev indfanget og tvangsparret. En overskydende hanfugl blev derefter dræbt og spist, men i dag har [[Biologi|biologerne]] klonet så flittigt på deres [[DNA]] at der findes cirka 36.403½ svaner i [[land]]et. |
| | |
| | ==Adfærd== |
| Hvert [[efterår]] flyver alle svanerne ud til [[Sommerfugle-effekten|sommerhusområderne]], hvor de tilbringer [[vinter]]en i små bander, der går på rov i de tomme huse. Hvis de møder [[menneske]]r, bliver [[disse]] overfaldet og gruppevoldtaget | | Hvert [[efterår]] flyver alle svanerne ud til [[Sommerfugle-effekten|sommerhusområderne]], hvor de tilbringer [[vinter]]en i små bander, der går på rov i de tomme huse. Hvis de møder [[menneske]]r, bliver [[disse]] overfaldet og gruppevoldtaget |
|
| |
|
| Svanen er en glimrende dykker og foretrækker som leveområde rolige farvande med ca. 20 meters dybde nær kysten, men ses også ofte ude på det åbne hav. Den ernærer sig næsten udelukkende af [[fisk]] og [[blæksprutte]]r. De [[geografi]]ske forhold bestemmer variationen i fødesammensætningen. I [[Kattegat]] lever den af fladfisk (''Pleuronectiformes''), i [[Østers]]øen af skaldyr, og desuden i begge farvande af [[torsk]] (''Gadus morhua''). Den søger overvejende næring ved at jage fiskene op fra [[hav]]bunden. Dens dagsration ligger på ca. 4½ kilo fisk. | | Svanen er en glimrende dykker og foretrækker som leveområde rolige farvande med ca. 20 meters dybde nær kysten, men ses også ofte ude på det åbne hav. Den ernærer sig næsten udelukkende af [[fisk]] og [[blæksprutte]]r. De [[geografi]]ske forhold bestemmer variationen i fødesammensætningen. I [[Kattegat]] lever den af fladfisk (''Pleuronectiformes''), i [[Østers]]øen af skaldyr, og desuden i begge farvande af [[torsk]] (''Gadus morhua''). Den søger overvejende næring ved at jage fiskene op fra [[hav]]bunden. Dens dagsration ligger på ca. 4½ kilo fisk. |
|
| |
|
| | ==Symbolværdi== |
| Svanen har stor symbolværdi. Svaner bruges som symbol for [[Norge|de nordiske lande]]. [[H. C. Andersen]] blev verdensberømt som [[den grimme ælling]], der blev til en smuk ''svanling'', som svanens unger korrekt kaldes, selvom hjemmestrikkede benævnelser som fx "svælling" kan forekomme. I modsætning til 97½ % af alle de andre fuglearter er hansvanen udstyret med en [[penis]]. [[Det]] er hunsvanen rigtig glad for. | | Svanen har stor symbolværdi. Svaner bruges som symbol for [[Norge|de nordiske lande]]. [[H. C. Andersen]] blev verdensberømt som [[den grimme ælling]], der blev til en smuk ''svanling'', som svanens unger korrekt kaldes, selvom hjemmestrikkede benævnelser som fx "svælling" kan forekomme. I modsætning til 97½ % af alle de andre fuglearter er hansvanen udstyret med en [[penis]]. [[Det]] er hunsvanen rigtig glad for. |
|
| |
|
