Otte unge drikker og horer sig gennem Marielyst og hele svineriet filmes.
AF Henrik Palle
Man kunne næsten have mistænkt folkene bag Kanal 5 og dermed SBS’s nye realityserie ’Kongerne af Marielyst’ for at være hyret af en dybt kulturkonservativ mafia, der ønsker at tilsvine rigets ungdom i en sådan grad, at alle kan se, at der er behov for at gøre noget ved tingenes tilstand.
For de otte deltagere, der såvel etnisk som seksuelt og typologisk er forholdsvis repræsentative for vort samfund, som det tager sig ud just nu, er kvintessensen af alle de fordomme, man overhovedet kan mobilisere om ’de unge’:
De drikker som huller i jorden. De knalder til højre og venstre. De tænker kun på sig selv, vil hele tiden være i centrum og har en almendannelse, der får en understimuleret orangutang til at fremstå som Walter Benjamins åndelige tvilling.
Ingen fine fornemmelser
Til gengæld er der voldsomt meget gang i dem. De har ingen fine fornemmelser. Og de er ikke bange for at sige deres mening.
Lige akkurat derfor passer de perfekt til den type skod-tv, som realitygenren leverer.
Thi uden overhovedet at anstrenge sig og tænke den mindste smule over det skaber de konstant konflikter og fortællinger, der som en brusende elv driver den overordnede og dybt ligegyldige historie frem mod sin tømmermandsplagede afslutning.
Regulært samleje for åbent kamera
Konceptet er som følger: Otte unge, fire af hvert køn, er blevet indlogeret i et sommerhus på Falster. Et af de dyre med spabad og masser af plads.
De er også blevet udstyret med VIP-kort til alle byens diskoteker, og opgaven går nu ud på at score løs. Enten internt eller ude i byen. Hele svineriet filmes. Også hvis det skulle lykkes at få lokalt kød på krogen.
Dermed er vi skridtet videre end i ’Paradise Hotel’, hvor fokus trods alt hovedsagelig var internt. Men sådan er logikken i genren. Ethvert tiltag eller enhver fortsættelse skal være tanden mere ekstrem end sin forgænger.
Det startede med lidt bare bryster. Og nu er selv regulært samleje for åbent kamera ikke længere et tabu.
Noget for enhver smag
Man fornemmer, at de deltagende unge er castet med stor omhu og dygtighed.
Der er noget for enhver smag fra søde nordjyske Tommy ’Fissan’ og lidt naive storbarmede Kirstine ’Babe’ over lige lovlig glade Walid ’Knaldperlen’ og til regulært uudholdelige og øretæveindbydende typer som Kenneth ’X’ og præmienarcissisten Elias ’Prada’.
Med et par mere fornuftige og reflekterede typer indimellem. Og disse typer er sat sammen for at brage eller smelte sammen og skabe knas, knald eller kaos på skærmen.
Alkoholbombet baghoved og en grim smag i munden
I første afsnit blev deltagerne og projektet – de unge skal indimellem druk, hor og sang arbejde lidt for føden – præsenteret, og både klicheer og potentielle konflikter stod i kø for at komme til.
Forskellene blev understreget, grænser stipuleret. Så ingen kan være i tvivl om, hvad der venter.
Fælles for de unge er, at de kun tænker på at feste, og hvad deraf følger. På den måde er de sådan set rene i hjertet, hvis hjertets renhed er at ville ét.
Men projektet er også grænsesøgende i sin renlivede hedonisme og et modbillede til dagliglivet. Den permanente fest på ene side. Og dens omkostninger, når arbejdet skal udføres med alkoholbombet baghoved og en grim smag i munden.
Anmelderen hadede hvert minut
Denne anmelder skal ikke lade nogen i tvivl om, at han hadede hvert et minut af første afsnit. Men kan sandelig også godt se formatets indlysende kvaliteter.
For der er smæk for skillingen og noget at snakke om i spisefrikvarteret.
Desværre kan jeg ikke lade være med at sende nostalgiske tanker tilbage til dengang, dansk ungdomsfjernsyn var tankevækkende på den reflekterede måde og ikke puerilt grænsesøgende som, ja sgu, uopdragne møgunger.