|
|
| (31 mellemliggende versioner af 7 andre brugere ikke vist) |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| {{citat|Endelig kan Jeg også læse bøger!|Onkel Joakim|biblioteker}} | | {{citat|[[Ende]]lig kan jeg også læse bøger!|Joachim von And|[[bi]]blioteker}}<br /> |
| {{citat|Goddag, jeg vil gerne se på en bog|Bo Gorm}} | | {{citat|Goddag, jeg vil gerne se på en [[bog]] med [[pik]]ke i|Carl-Mar Møller}}<br /> |
|
| |
|
| Et '''Bibliotek''' er et halvkedeligt og støvet sted, der lader børn låne [[Manga|mærkelige japanske tegneserier]] og hypervoldige [[computerspil]], og i nogle tilfælde må deres forældre også låne [[porno|noget]]. Alt sammen ganske [[gratis]]. Derfor er biblioteker en ganske glimerende opfindelse, der straks bør udbredes noget mere og...
| |
|
| |
|
| ...A hva'? Hvad siger du? Hvad [[fanden]] mener [[du]] med at mine [[skat]]tepenge går til den slags perversiteter?! Det skal stoppes, straks!!! | | Et '''Bibliotek''' er et [[røv]][[kedelig]]t og [[støv]]et sted, der lader [[børn]] låne [[Manga|mærkelige, japanske tegneserier]] og hypervoldige [[computerspil]], og i nogle tilfælde må deres [[forældre]] også låne ''[[porno|noget]]''. [[Alt]]sammen ganske [[gratis]]. Derfor er ''biblioteker'' en glimrende opfindelse, der straks bør [[ud]]bredes [[noget]] mere og ...<br /> |
| | |
| | ... Arh hvad? ''Hvad'' siger du? Hvad [[fanden]] mener [[du]] med at mine [[skat]]te[[penge]] går til den slags [[perversitet]]er?! Det skal stoppes, straks!!! |
| | |
| | De fleste bibliotekarer hedder af uransagelige grunde Svend-Erik, muligvis fordi navnet Karl-Aage allerede var blevet taget af revisorerne. |
|
| |
|
| == Det kedelige == | | == Det kedelige == |
| === Definition === | | === Definition === |
| Bibliotek kommer fra latin og betyder ''Boghus'' ligesom [[Apotek]] betyder ''[[Sygehus]]''. der er dog ingen der ved hvordan ord udtales på [[latin]] da det er et dødt [[sprog]]. | | ''Bibliotek'' kommer fra [[latin]] (''bibliothecam'') og betyder ''[[Bog]][[hus]]'' ligesom [[Apotek]]<ref>(fra [[græsk]]: ''apothéke'', "[[gift]]lager" eller "[[op]]bevaringssted")</ref> betyder ''[[Sygehus]]''. Der er dog [[ingen]] der [[ved]], hvordan [[ord]] udtales på [[latin]], da det er et [[død]]t [[sprog]].<ref>Det er [[derfor]] [[læge]]r og [[advokat]]er så godt kan lide at slå ihjel med [[latin]]</ref> |
|
| |
|
| Biblioteker er desuden bygget af det [[diplomati]]sk [[hellige]] materiale [[Papir|PAPIR]]! | | ''Biblioteker'' er desuden bygget af det [[diplomati]]ske og [[hellig]]e materiale [[Papir|PAPIR]]!<ref>Brænder fremragende, hvilket har gjort materialet [[populær]]t ved [[bog]]afbrændinger</ref> |
|
| |
|
| == Historie == | | == Historie == |
| === Danmark === | | === Danmark === |
| [[Billede:Biblioteket.jpg|left|thumb|200px|Den første bibliotekar var samtidig tilknyttet Arbejderbevægelsen som pinup-model]]Det første danske bibliotek blev grundlagt af [[Louis Pio]] i [[Fælledparken]], [[København]] i 1872. | | [[Billede:Biblioteket.jpg|left|thumb|200px|Den første [[bibliotekar]] var samtidig tilknyttet [[Arbejde]]rbevægelsen som pinup-model]] |
|
| |
|
| Han tog en [[bog]] og lagde på en hestekærre og udtalte de vise ord:
| | Det første [[dansk]]e ''bibliotek'' blev grundlagt af [[Louis Pio]] i [[Fælledparken]], [[København]] i 1872.<ref>Det [[regn]]ede den [[onsdag]]</ref> |
|
| |
|
| | Han [[tog]] en [[bog]] og lagde den på en [[hest]]ekærre og udtalte de [[vis]]e [[ord]]:<br /> |
|
| |
|
| {{citat|Før alle [[Arbejdere]] får [[Internet]], skal ingen sulte og tørste som Følge af mangel paa [[Papir]].Lad alle [[Proletarer]] lære at rive Sider ud af evnesvage Bøger. Lad [[Socialismen]] oversvømme enhver hestekærre i Sogne og Herreder, på Land og i By...|Louis Pio}}
| |
|
| |
|
| | {{citat|Før [[alle]] [[Arbejdere]] får [[Internet]], skal [[ingen]] [[sult]]e og [[tørst]]e som Følge af mangel paa [[Papir]]. Lad [[alle]] [[Proletarer]] lære at rive [[Si]]der ud af evnesvage Bøger. Lad [[Socialismen]] oversvømme enhver [[hest]]ekærre i [[So]]gne og [[Her]]reder, på Land og i By ...|Louis Pio}}<br /> |
|
| |
|
| Han tog da påny en bog og lagde på hestekærren og erklærede herefter åbningen af [[Danmarks]] første offentlige bibliotek. Det tog godt og vel 17 år før udlånet kom rigtig i gang, da ingen rigtig vidste hvordan en [[bibliotekar]] så ud.
| |
|
| |
|
| I 1890 var antallet af hestekærrer med bøger i Københavnsområdet steget til seks, og man havde vedtaget at [[gammeljomfruer]] med med knold i nakken skulle bestride hvervet som bibliotekarer. Der gik dog ikke lang tid før at de mere militante blandt bibliotekarene klagede over de manglende latriner.
| | Han tog da påny<ref>Nej, en [[bog]]. ''Ikke'' en [[pony]]!</ref> en bog og lagde den på hestekærren og proklamerede herefter åbningen af [[Danmarks]] [[før]]ste offentlige ''bibliotek''. Det [[tog]] [[god]]t og vel 17 [[år]] før [[ud]]lånet [[ko]]m [[rig]]tigt i gang, da [[ingen]] rigtig vidste, hvordan en [[bibliotekar]] så ud. |
|
| |
|
| Denne strid varede ved, og da kvinderne i 1915 takkede kongen for at de havde fået stemmeret var det også samtidig starten på det moderne bibliotek med [[latrin]].
| | I 1890 var antallet af hestekærrer med bøger i [[København]]sområdet steget til [[Sex|seks]], og [[man]] havde [[ved]][[tag]]et, at kun [[gammeljomfru]]er med med knold i [[nakke]]n skulle bestride hvervet som ''[[bi]]bliotekarer''.<ref>Sådan er det også i dag</ref> Der gik da heller ikke lang tid før de mere militante blandt ''bibliotekarerne'' klagede over de manglende [[latrin]]er i [[garder]]oben med [[make up]]-[[spejl]]ene. |
|
| |
|
| Ideen om hestekærren som udgangspunkt blev genoptaget i [[70'erne]] da bogbusserne dukker op - nu trukket af hele firs heste og en [[møgso]]. | | Denne strid varede ved, og da [[kvinder]]ne i 1915 takkede [[konge]]n for at de havde fået stemmeret, var det samtidig starten på det [[moderne]] ''bibliotek'' - ''med'' [[latrin]]er. |
| | |
| | [[Nu]] om dage findes der ganske få [[mænd]] ansat på ''bibliotekerne'', men de har frivilligt ladet sig [[kemi]]sk [[Kastration|kastrere]], så de ikke producerer [[hormon]]er, der kan forstyrre den fælleskvindelige [[menstruation]]scyklus på det enkelte ''bibliotek''. |
| | |
| | Ideen om [[hest]]ekærren som [[ud]]gangspunkt blev genoptaget i [[1970'erne]], da [[bog]]busserne dukkede op - nu trukket af hele firs heste og en [[socialrådgiver|bebrillet gammeljomfru]] med [[sygekasse]]briller og iført [[høns]]estrikket [[vams]]. |
|
| |
|
| == Forsvarlig behandling af bibliotekets materialer == | | == Forsvarlig behandling af bibliotekets materialer == |
| {{Supercitat|Folk gider ikke at behandle bibliotekets materialer ordenligt, men|[[Emma Gad]]}} | | {{Supercitat|Folk gider ikke at behandle bibliotekets materialer ordenligt, men|[[Emma Gad]]}}<br /> |
| Siden bøger, [[film]] og [[computerspil]] fra et bibliotek er offenlig egendom og derfor fuldstændig [[gratis]], kan der umuligt være noget der hedder "forsvarlig behandling" af noget som helst. Man kan derfor med rigtig god [[samvittighed]] være bedøvende ligeglad med, hvordan man behandler materialerne, man ejer dem jo ikke selv, og de er derfor i sidste ende overhovedet ikke éns eget problem, vel? | | |
| | Siden bøger, [[film]] og [[computerspil]] fra et ''bibliotek'' er offentlig ejendom og derfor fuldstændig [[gratis]], kan der umuligt være [[noget]], der hedder "forsvarlig behandling" af [[noget som helst]]. [[Man]] kan derfor med rigtig god [[samvittighed]] være bedøvende ligeglad med, hvordan man behandler materialerne; man ejer dem jo ikke selv, og de er [[derfor]], i sidste [[ende]], overhovedet ikke ens eget [[problem]], vel? |
| === Bøger === | | === Bøger === |
| I modsætning til den nye, fine, pletfrie og ikke mindst dyre [[roman]], som man ikke bare lige kan læse, imens man sidder på tønden, kan biblioteksbøger med fordel både læses og bruges som gratis [[toiletpapir]]. Også i [[spisesituation]]er er biblioteksbøger uundværlige, da de både er praktiske som underholding, bordskåner og serviet. Og når man ikke kan læse i dem længere fordi at pletterne fra [[rødbede]]r, [[kaffe]] og [[Menneskekød|andet godt]] langsomt har hobet sig op, kan de heldigvis sendes tilbage. Biblioteksbøger er også gode til sine projektopgaver i [[skole]]n, da man frit kan skrive notater, sætte strenger, og tegne [[Pik|sjove ting]] i den, noget der ville have spoleret en hvilken som helst anden bog, og have gjort den ulæselig for tid og evighed. Hvor er det heldigt at det er bibliotekets problem og ikke dit. | | I [[mod]]sætning til den nye, fine, pletfrie og ikke mindst dyre [[roman]], som man ikke bare lige kan læse, imens man sidder på [[tønde]]n, kan ''biblioteks''bøger med fordel både læses og bruges som [[gratis]] [[toiletpapir]]. Også i [[spisesituation]]er er biblioteksbøger uundværlige, da de både er praktiske som underholding, bordskåner og serviet. Og når man ikke kan læse i dem længere, fordi pletterne fra [[rødbede]]r, [[kaffe]] og [[Menneskekød|andet godt]] langsomt har hobet sig op, kan de [[held]]ig[[vis]] [[lever]]es tilbage. ''Biblioteks''bøger er også gode til projektopgaver i [[skole]]n, da [[man]] frit kan skrive [[notat]]er, sætte streger, og tegne [[Pik|sjove ting]] i dem, [[noget]], der ville have spoleret en hvilken som helst anden bog, og have gjort den ulæselig for [[tid]] og [[evighed]]. Hvor er det heldigt, at det er ''bibliotekets'' problem og ikke dit. |
| === Film/Spil === | | === Film/Spil === |
| Hvis man er træt af at hive en [[Penge|blå flamme ud af røven]] hver eneste uge, da riserne på sine [[DVD]]'er/computerspil er blevet talrige nok til at lortet stopper med at virke, er en gratis løsning ikke længere væk end det nærmste bibliotek. Hvor man før var nødt til at huske, at lægge disken tilbage i coveret, i et spinkelt håb om at forlænge dens levetid med de par dage, det tager én at glemme det hele igen, kan man frit efterlade disse offenligt ejede skiver på gulvet. De holder måske op med at virke efter et par timer, men hva' pokker, man havde jo alligevel set den film/gennemført det spil [[28 gange]]. | | Hvis man er [[træt]] af at hive en [[Penge|blå flamme ud af røven]] hver eneste uge, da ridserne på ens [[DVD]]'er/computerspil er blevet talrige nok til at [[lort]]et stopper med at virke, er en gratis løsning [[aldrig]] længere væk end det nærmeste ''bibliotek''. Hvor [[man]] [[før]] var [[nød]]t til at [[hus]]ke at lægge disken tilbage i coveret, i et spinkelt [[håb]] om at forlænge dens levetid med de par dage, [[det]] [[tag]]er én at glemme [[det]] [[hel]]e [[igen]], kan man nu frit efterlade disse offentligt ejede skiver på gulvet. De holder måske op med at virke efter et par timer, men hva' pokker; man havde jo alligevel set den film/gennemført det spil [[28 gange]]. |
|
| |
|
| [[Kategori:Kunst og kultur]] | | ==Bibliofile bognoter== |
| | <references/> |
| | |
| | [[Kategori:Kunst og kultur]][[Kategori:Samfundet]] |
| | |
| | [[en:Library]] |
| | [[zh:图书馆]] |
|
| |
|
| [[de:Bibliothek]] | | [[de:Bibliothek]] |
| [[en:Library]] | | [[eo:Biblioteko]] |
| [[es:Biblioteca]] | | [[es:Biblioteca]] |
| | [[fi:Kirjasto]] |
| [[fr:Bibliothèque]] | | [[fr:Bibliothèque]] |
| | [[it:Biblioteca]] |
| [[ja:図書館]] | | [[ja:図書館]] |
| [[ko:도서관]] | | [[ko:도서관]] |
| [[no:Bibliotek]] | | [[pl:Biblioteka]] |
| | [[pt:Biblioteca]] |
