Sarah Palin

Kom tilbage fra Alaska, Sarah!!!

"Hvad der galt med at klynge sig til religion og våben? Jeg mener, at det faktisk kan være ret så sexet!"

Jeg er en pitbull... MED LÆBESTIFT!!!

— Sarah Palin om sin identitet som furry

Jeg går ind for at fremme venskabelige værdier... Og for at forfremme mine venner.

— Sarah Palin om nepotisme

John McCain var i 2008 i vanskeligheder. Med sin manglende forbindelse til virkeligheden, vælgerne og generel forståelse af økonomi, havde han små chancer for at slå Barack Obama i det amerikanske præsidentvalg. Hvad værre var var, at hans bedste slogan, "Jeg er en krigshelt!", begyndt at være en større bagdel end fordel. Han havde brug for en løsning, og det i en allerhulens fart.

Pludselig kom han i tanke om alle de fortørnede feminister, der stadig var sure over Hillary Clintons nederlag til Obama, og han skyndte sig at finde en kvindelig vicepræsidentkandidat. Han tog den første den bedste, og valget endte med at falde på Sarah Palin.

Stemmerne går ind

McCain fik ret. De sure feminister fik en at stemme på, de indædte abortmodstandere fik en at stemme på og de liderlige mænd fik en at stemme på.

		Jeg ville støtte denne kvinde hvis ikke lige hun bar mit efternavn
	Michael om Sarah Palin

Problemerne vælter frem

Det vidste sig dog hurtigt, at McCain havde skyndt sig lidt for meget. Og skeletterne i Sarahs skab begyndte at vælte frem. Pludselig var hendes teenagedatter gravid, hun blev taget i at lyve mere end én gang, og flere mistænkelige regninger, afpresningsbreve og falske pengesedler fra hendes tidligere embede som guvernør i Alaska dukkede op. Bedre blev det ærligt talt heller ikke, da en tøjregning på flere tusind dollar til haute couture dukkede op på republikaneres partiregning, og så skulle man ellers love for at Sarah kom frem og sværgede højtideligt, at hun ville donere tøjet til velgørenhed bagefter valgkampen.

Sarah klipper snorene til McCain

"Den ene er den kloge,
den anden: Av for den!"

Man skulle tro, at Sarah, efter at have skræmt flere vælgere væk, bragt McCain i forlegenhed op til flere gange, og fået vendt Colin Powell og den (nogenlunde) fornuftige halvdel af partiet imod sig, havde lært at tie stille, holde sig i baggrunden og havde ladet Johnny forsøge at redde sin valgkamp i fred. Men takket være det store paradoks, der kaldes amerikansk politik, mente den anden halvdel af partiet (de knap så fornuftige), at Sarah havde evnerne til at være præsident, og hun besluttede, at starte sin egen kampagne, der endte med at kvæle Johnnys fine kampagne, for der findes ingen konservative, der gider stemme på én, som ikke kan lære sin kvinde at holde kæft.