|
|
(17 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) |
Linje 5: |
Linje 5: |
|
| |
|
|
| |
|
| '''Starship Troopers''' er et hovedværk i politologisk- og samfundsfilosofisk etik, forklædt som en sci-fi-roman, der udkom i USA i 1959. [[Robert A. Heinlein]] der skrev bogen, havde oprindeligt præsenteret en vision for hvordan Jorden som helhed i årene omkring 2150 e.kr bliver regeret som én kæmpestor føderation, hvor stemme- og opstillingsretten afhang af hvorvidt man som individ var parat til at tilsidesætte egne behov for ''[[European People's Party (EPP)|Det Fælles Bedste]]'', og dermed optjene førnævnte rettigheder ved at arbejde en periode som f.eks. skolelærer, læge, skraldemand, soldat o.lign. ...Da bogen havde været igennem en redaktørs hænder, var den oprindelige plan dog reduceret til - stort set - kun at tildele førnævnte rettigheder til folk der havde været i [[hær]]en eller [[flåde]]n (i rummet). | | '''Starship Troopers''' er et hovedværk i politologisk- og samfundsfilosofisk etik, forklædt som en sci-fi-roman, der udkom i USA i 1959. [[Robert A. Heinlein]] der skrev bogen, havde oprindeligt præsenteret en vision for hvordan Jorden som helhed i årene omkring 2150 e.kr bliver regeret som én kæmpestor føderation, hvor stemme- og opstillingsretten afhænger af hvorvidt man som individ er parat til at tilsidesætte egne behov for ''[[European People's Party (EPP)|Det Fælles Bedste]]'', og dermed optjene førnævnte rettigheder ved at arbejde en periode som f.eks. skolelærer, læge, skraldemand, soldat o.lign. ...Da bogen havde været igennem en redaktørs hænder, var den oprindelige plan dog reduceret til - stort set - kun at tildele førnævnte rettigheder til folk der har været i [[hær]]en eller [[flåde]]n (i rummet). |
|
| |
|
| ==Ting du bliver overrasket over== | | ==Ting du bliver overrasket over== |
| Hvis du kun har set filmene, også giver dig til at læse bogen, vil du til at begynde med forvente at set en amerikansk flødebolle á la [[Flødebolle|Casper van Dien]], fise rundt med en cykelhjelm og splatte horder af psykedeliske insekter ud med en M95, version 2.0, sammen med en endnu mere amerikansk sergant der ligner kurganeren fra filmen "''Highlander''" - for så at opdage, at bogen handler om en fyr fra ''[[Filippinerne]]'', der render omkring i en træningslejr i Canada, sammen med en ''polsk'' sergant, to tyskere og en japaner. | | Hvis du kun har set filmene, også giver dig til at læse bogen, vil du til at begynde med forvente at se en amerikansk flødebolle á la [[Flødebolle|Casper van Dien]], fise rundt med en cykelhjelm og splatte horder af psykedeliske insekter ud med en M95, version 2.0, sammen med en endnu mere amerikansk sergant der ligner kurganeren fra filmen "''Highlander''" - for så at opdage, at bogen handler om en fyr fra ''[[Filippinerne]]'', der render omkring i en træningslejr i Canada, sammen med en ''polsk'' sergant, to tyskere og en japaner. |
|
| |
|
| På filmen er helten helt væk i [[Kvinde|Denise Richards]], medens rollen stort set ikke er med i bogen. Til gengæld kan du så bagefter læsningen, klø dig i hovedbunden, over filmene der præsenterer to kvindelige ''Sky Marshalls'', medens bogen siger, at det de facto er umuligt for kvinder at nå dén titel, da man bl.a. skal have været officer i infanteriet - og dén gren af Jordens forsvar, har slet ingen kvinder.
| | I filmene er helten helt væk i [[Kvinde|Denise Richards]], medens rollen stort set ikke er med i bogen. Til gengæld kan du så bagefter læsningen, klø dig i hovedbunden, over filmene der præsenterer to kvindelige ''Sky Marshalls'', medens bogen siger, at det de facto er umuligt for kvinder at nå dén titel, da man bl.a. skal have været officer i infanteriet - og dén gren af Jordens forsvar, har slet ingen kvinder. |
|
| |
|
| ===Ting du bliver sært tiltrukket af, efter at have læst bogen=== | | ===Ting du bliver sært tiltrukket af, efter at have læst bogen=== |
Linje 22: |
Linje 22: |
|
| |
|
| ;Og sidst men ikke mindst | | ;Og sidst men ikke mindst |
| :...Tanken om en gedigen nyindspilning af [[film]]en. | | :...Tanken om en gedigen nyindspilning af [[film]]ene. |
|
| |
|
| [[Kategori:Bøger]] | | [[Kategori:Bøger]] |
| [[Kategori:Film fra 1991 til 2045]] | | [[Kategori:Film fra 1991 til 2045]] |
| [[Kategori:Filosofi]] | | [[Kategori:Filosofi]] |
Bang - og snavset er væk!
Starship Troopers er et hovedværk i politologisk- og samfundsfilosofisk etik, forklædt som en sci-fi-roman, der udkom i USA i 1959. Robert A. Heinlein der skrev bogen, havde oprindeligt præsenteret en vision for hvordan Jorden som helhed i årene omkring 2150 e.kr bliver regeret som én kæmpestor føderation, hvor stemme- og opstillingsretten afhænger af hvorvidt man som individ er parat til at tilsidesætte egne behov for Det Fælles Bedste, og dermed optjene førnævnte rettigheder ved at arbejde en periode som f.eks. skolelærer, læge, skraldemand, soldat o.lign. ...Da bogen havde været igennem en redaktørs hænder, var den oprindelige plan dog reduceret til - stort set - kun at tildele førnævnte rettigheder til folk der har været i hæren eller flåden (i rummet).
Ting du bliver overrasket over
Hvis du kun har set filmene, også giver dig til at læse bogen, vil du til at begynde med forvente at se en amerikansk flødebolle á la Casper van Dien, fise rundt med en cykelhjelm og splatte horder af psykedeliske insekter ud med en M95, version 2.0, sammen med en endnu mere amerikansk sergant der ligner kurganeren fra filmen "Highlander" - for så at opdage, at bogen handler om en fyr fra Filippinerne, der render omkring i en træningslejr i Canada, sammen med en polsk sergant, to tyskere og en japaner.
I filmene er helten helt væk i Denise Richards, medens rollen stort set ikke er med i bogen. Til gengæld kan du så bagefter læsningen, klø dig i hovedbunden, over filmene der præsenterer to kvindelige Sky Marshalls, medens bogen siger, at det de facto er umuligt for kvinder at nå dén titel, da man bl.a. skal have været officer i infanteriet - og dén gren af Jordens forsvar, har slet ingen kvinder.
Ting du bliver sært tiltrukket af, efter at have læst bogen
- Militarisme
- Det reformerte demokrati
- Borgerrettigheder
- Dødsstraf
- Disciplin i skolen
- Retsvæsenet
- Selvopofrelse
- Og sidst men ikke mindst
- ...Tanken om en gedigen nyindspilning af filmene.